3 Inches Of Blood - Advance And Vanquish

Advance And Vanquish

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Power metal
Spilletid:50:43
Antal numre:13

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Her kommer så anmeldelsen af det største håb for Heavy Metal i dette årtusinde. Det lyder måske lidt overreagereret for nogen, men jeg har prøvet at finde noget skidt ved denne udgivelse, men jeg kan ikke, efter mindst 40 gennemlytninger. Nogle gange er det måske en udgivelse man bliver træt af efter et par år, men lige nu på stående fod vil jeg mene at det er den bedste Metal udgivelse siden Judas Priest "Painkiller" fra 1990. "Advance And Vanquish" slår alt hvad jeg hørt i mange, mange år. Det er den ultimative klangoplevelse. Hvis jeg nogensinde bliver træt af denne plade er det fordi jeg er blevet en wimp (det bliver du hængt op på, -red). Pladen har fået kanon anmeldelser over alt i verden, lige fra hard core True Metal fanatikere til Nu metal kids som tænder på dette True Heavy Metal mesterværk. Jamen for fanden; hvis dette band kan få ørene op for god musik hos ungdommen, og vi gamle Metal freaks også går amok, hvad kan man ønske mere? Verdens største metalselskab, Roadrunner, har nok heller ikke signet dette band for sjov skyld. Hvis nogen kan lugte succes er det sgu dem, og det er da kun fantastisk at de endelig får øjnene op for go' gammeldaws Metal igen.

3 Inches Of Blood har base i Canada, og har udgivet et album inden de blev signet til Roadrunner. Deres forrige er efter min smag ikke helt toppen af lagkagen. "Battlecry..." lider af temmelig dårlig lyd, sangskrivningen kan absolut ikke måle sig med "Advance..." og de to fantastiske sangere, Cam Pipes og Jamie Hooper, har ikke fundet deres stil endnu.

Det er netop de to sangere der er midtpunktet i 3 Inches Of Blood – den ene med en Black Metal vokal der skriger som en bersærk. Den anden har en stemme der bedst kan betegnes som en blanding imellem Rob Halford og King Diamond, hvilket nok vil få nogen til at hade bandet, da lige som med King Diamond kan man enten lide hans stemme, ellers hader man den. Musikalsk er der som sådan ikke tale om nytænkning, og dog, da ingen af de nyere bands har kunnet formå at få placeret 80'er ånden i deres musik og blande den med moderne elementer. Dermed er der ment sangopbygning, fordi her er der absolut ikke tale om nogle tekniske effekter. 3 Inches Of Blood spiller uforfalsket Metal uden nogen form for dikkedarer. Iron Maiden, Judas Priest, Running Wild og Slayer vil jeg mene er nogle af deres inspirationer. Pladen indeholder kun hits, så der er sådan set ingen sange man fremhæve over andre. På tekst siden er der også kun tale om kvalitet. En Pirat trioligi helt i Running Wild's ånd, sange om Heavy Metal, historiske tekster. Man skulle faktisk mene at de har lavet denne plade kun til mig, snøft – tak det var pænt af jer. Jeg går ned på knæ for de 3 tommer blod - og skriger "Enemies Of Metal, Your Death Is Our Reward", som bandet så rigtigt synger på "Deadly Sinners". Køb eller dø!

Kommentarer (11)

Sune

Indlæg: 80

Jeg prøvede at overbevise jer

Jeg prøvede at overbevise jer om dette herinde, allerede inden albummet udkom, fordi jeg havde en promo kopi, og jeg vidste hvilket mayhem af god heavy der ventede folk som bare ville give dem en chance. Men som sædvanlig blev der ikke lyttet, for i mener jo nok jeg er en "nu metal kid", hehe, så må i jo falde på knæ for mig nu, og erkende at jeg trods alt havde ret i det jeg sagde ;-)

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

#1-Ja,nu skal jeg nok lytte

#1-Ja,nu skal jeg nok lytte til dig.
All Hail Sune.

MGS

MGS

Indlæg: 180

All hail Sune :)

All hail Sune :)

- har dog ikke hørt skiven endnu...

Goredon

Tidligere anmelder

Indlæg: 41

Hmm... må jeg hellere lige

Hmm... må jeg hellere lige tjekke ud! :)

Sune

Indlæg: 80

Hehe, jeg håber da i kan lide

Hehe, jeg håber da i kan lide det. Ellers bliver jeg hængt istedet.

Bjorn

Bjorn

Tidligere anmelder

Indlæg: 214

Ahem!!! at sammenligne

Ahem!!! at sammenligne sangeren(e) med guder som King Diamond og Rob halford er noget nær majestætsfornærmelse, jeg synes musikken er ok men sangeren lyderen som en frø i brunst der bliver jokket på
Nuff Said

Sune

Indlæg: 80

Hvis frøer lød sådan så ville

Hvis frøer lød sådan så ville friluftsliv nok interessere mig lidt mere.

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

#6 netop dig som King Diamond

#6 netop dig som King Diamond fan, burde jo falde i svimer over dette sang vidunder, da han jo kører i samme tone lag, som Kongen der har fået smadret sine boller, ikke at forglemme Wolf sangeren der heller ikke lyder helt Hetro.

Bjorn

Bjorn

Tidligere anmelder

Indlæg: 214

Jamen det er jo det jeg siger

Jamen det er jo det jeg siger han lyder aldeles ikke som kongen, det er som at sammenligne Bruce Dickinson med Fred Durst.

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Men så er det jo mærkeligt at

Men så er det jo mærkeligt at næsten alle anmeldere rundt i verden, synes at det er en hel del "King Billy" over ham.

Bjorn

Bjorn

Tidligere anmelder

Indlæg: 214

det må være ko galskab eller

det må være ko galskab eller den der fugleinfluenza der er i omløb