Copenhagen Metal Fest 2019 Reportagen
En festival for danske bands og metalentusiaster
Fredag klokken 16.00 er en flok mennesker stimlet sammen foran den intime Betascene på Amager for at tage hul på et nyt kapitel i historien om Danmarks metalmiljø. Det er det djurslandske band Killing, der står for åbningen, og den udføres med en god gammeldags portion thrash metal tilsat et skud ungdommelig energi. Første band på programmet på en dag, der byder på mange forskellige metalgenrer, og en god blanding af danske metalklassikere, klassiske stilarter med nye ansigter og helt nye eksperimenter. Og dette er sigende for den nystartede festivals atmosfære. Copenhell startede for ti år siden en vigtig tradition for den danske metalfamilie og dens københavnske miljø. Den voksende familie har kastet nye bands af sig, og nu kan Copenhagen Metal Fest samle os på begge sider af scenekanten, både helt nye medlemmer og gamle travere, for at hylde dansk metalmusik.
Nå. Hvad er det så for nogle eksperimenter og klassikere, vi har med at gøre? Efter Killings åbning af festivalen på Betascenen følger indvielserne af festivalens to øvrige scener, Zebu og Amager Bio. Førstnævnte byder på dagens største kontrast. South Haven spiller genkendelig rockmusik, der har færre breakdowns og smadreriffs end plakatens andre bands. Dette er næppe kontroversielt. Hvor den københavnske kvintet skiller sig ud er kombinationen af de purunge medlemmer og især de to kvindelige vokalers dynamik. En fin, skrøbelig stemme får modspil af fyldige nasalstrofer, og med den rockede instrumentation er opskriften på en ganske nyskabende cocktail især for den danske scene på plads.
Stemningen sænker sig over pladsen
Efter to vidt forskellige koncerter skulle Billy Boy In Poison samle festivalpublikummet omkring en eksplosiv portion småprogressiv dødsmetal. Dette lykkedes bandet godt. Hele metalfamiliens demografi rockede med på de Gojira-inspirerede dræbernumre – der var godt nok ikke gang i moshpitten i samme grad, som der ofte er det til dedikerede dødsmetalkoncerter, men koncerten forenede tydeligvis hele lokalet i headbanging og metalglæde. Fra den store halvfyldte Amager Bio fordelte folk sig mellem de intime scener Zebu og Beta til godt fyldte koncerter med Electric Hellride og Silent Fracture, der begge leverede fortræffelige koncerter. Således sparkedes aftenen i gang med maner, og små som større danske navne blev bakket godt op af det nysgerrige publikum.
Alt imens folk var blevet varmet godt op foran scenerne, begyndte snakken at sprede sig på festivalområdet foran de to hovedbygninger. September viste sig fra sin milde side, og man kunne sagtens holde varmen på bænkene under det cirkulære halvtag på pladsen udenfor, selv med kolde fadøl i hånden. Bandmedlemmer og menige koncertgængere mødtes over en metalsnak i merchboden, og flere og flere sås med den officielle Copenhagen Metal Fest t-shirt på. Dette viste sig at være en fornuftig fredagsinvestering. Da jeg selv forsøgte mig at erhverve en lørdag aften, var halvdelen af størrelserne udsolgt.
Dagens næste hovednavn, Spitanger, gik på scenen med en massiv kampgejst. Man kunne tydeligt mærke på bandets energi, at koncerten var længe ventet. De tunge rytmer og medrivende, thrashede riffs, leveret af ingen ringere end CMF medarrangør og guitarist i Spitanger, Rasmus Toftlund, suppleredes af en forsanger i festhumør. Man ser ikke meget til Spitanger på den danske scene, men idag stod de på en af de helt store og det var tydeligt at bandet nød det. Det smittede lige så stille af på publikum, som stille og roligt satte i bevægelse. Bandet leverede en solid performance!
Nye opdagelser og gamle klassikere
Resten af fredagens program farvedes af progressivt, melodisk og instrumentalt dødsmetal, en dommedagstrommende blackduo og bidske grooves fra de tre scener. Dertil kom to gamle favoritter fra den danske metalscene; Aarhusianske Illdisposed med deres klassiske melodød og de københavnske thrashlegender i Artillery. Førstnævnte blev dagens tilslutningsmæssige hovednavn, måske som resultat af det dødsmetalprægede program. Og som Bo Summer lod det lyde fra scenekanten som besked til anmelderne, kræver det ikke, at man har 20-årige kroppe at spæne scenen rundt i, eller at man har et fancy dansk bandnavn som ”Tændstik eller Kaktus” for at fyre op for en god metalkoncert. Budskabet var slugt på forhånd – Illdisposeds klassiske, velspillede dødsmetal gav Amager Bios mere end femhundrede tilskuere præcis, hvad de hungrede efter.
Det var primært den ældre del af publikum, der blev tilbage for at nyde nostalgiens magi, da Artillery efterfølgende lukkede hovedscenen med et godt mix af klassikere som ”By Inheritance” og ”Terror Squad” fra bandets tidlige plader og nye thrashtromlere fra de seneste albums. Som de tilstedeværende udmærket var klar over, havde thrashbandet dog langt mere at spille på end blot nostalgi. Guitarspillet var som altid imponerende, og de komplekse riffs rullede afsted i karambolage med hastighedsgrænserne. Således rammet ind i thrashmetal afsluttedes det vidtspændende program på den første Copenhagen Metal Fest-dag.
God mad og blodige overraskelser
Festivalens kulinariske element er endnu ikke blevet berørt, men til frokosttid lørdag blev dette højaktuelt for at finde energi til endnu en dag med dansk metalfest. Der var ikke mange boder sat op på pladsen, hvis man sammenligner med større festivaler, men til gengæld var kvaliteten væsentligt bedre end for gennemsnitlig festivalmad (og alle Amagerbrogades øvrige traktementer let tilgængelige). Hvis man har været på Copenhell, ved man, at man ikke skal undervurdere de danske metalhoveders smag. Denne levede festivalens mad godt op til, og ovenpå en planteburger eller en gourmet hotdog var vi klar til en eftermiddag bydende på solid rock- og heavymusik.
The Petulant satte gang i ballet med deres klassiske ekstremmetal, hvorefter folk måtte sluge deres fordomme igen, da Archangels dødslineup gik i chock-rock-blodsorgie. I det hele taget blev det en blodig lørdag med teatralske koncerter fra Defacing God og Ethereal Kingdoms, der ligeledes overraskede deres publikum med pludselig dramatik fra scenekanten. Når man i underholdningsverdenen taler om ”at komme ud over scenekanten”, forestiller man sig næppe en løssluppen forsanger med blodrøde hænder rendende skrigende rundt i publikum, men dette var til publikums begejstring præcis sidstnævnte bands fortolkning heraf.
Kaktus og Tændstik
Når der fredag blev snakket om spændstige unge bands med farlige danske navne, må man konkludere, at Grusom, Livløs og Bersærk alle tre rigtigt nok passer beskrivelsen. Og den blev lige fra førstnævntes indvielse af dagens hovedscene ikke gjort til skamme. Der var i hvert fald fyret op for horn og headbanging i det store lokale lige fra start, og på trods af deres engelske navn fik veloplagte The Interbeing sat godt gang i det danske publikum med deres utroligt velkoordinerede moderne metal.
Hvert af dagens fire hovednavne virkede som benzin på det bål, gårsdagen havde tændt, og med lidt Unseen Faith, Psy:code og Urkraft at holde gang i det på, fik nakken ingen tiltrængt naturlig pause resten af aftenen. I stedet kunne man i løbet af dagen se folk komme ud og sætte sig til et skud god metalstemning på pladsens træbænke og udendørs siddeplatforme og puste af, hvis ellers ikke Sunkens dybtfølte, atmosfæriske black metal var meditation nok midt i alle energiudladningerne.
Et kvarter før Amager Bios næstsidste band, Livløs, gik på, var lokalet helt mennesketomt. Folk begyndte dog hurtigt at strømme ind fra aftensmaden til annonceringen af en nyhed, der fik de tilstedeværende til at bryde ud i jubel: Arrangementet har været en succes. Publikum såvel som musikere har støttet overvældende op om Københavns nye metalfestival for danske artister. Copenhagen Metal Fest kommer igen i 2020! Ovenpå denne glædelige nyhed kunne aftenens sidste to hovednavne spille festivalens måske bedst besøgte koncerter, og hvad kunne have været bedre end Bersærks dansksprogede hedningehegn til at runde den første Copenhagen Metal Fest af?
Copenhagen Metal Fest blev afholdt for første gang i anledningen af Heavymetal.dk’s 20 års jubilæum med Claus Westh Ljørring, Morten Kristensen og Rasmus Toftlund som hovedarrangører.
Billederne i reportagen er taget af Claus Westh Ljørring og Nikolaj Bransholm.