Sejersens dommedagsmaskine
Brødrene Ketil og Rasmus Sejersen har for længst sat deres aftryk på den danske metalscene. Både i form af The Psyke Project, LLNN og nu John Cxnnor. Under denne Terminator-electro-industrial-doom-fane har de efterhånden opført mange forskellige værker live. Nogle af de mere mindeværdige har været deres samarbejdsværk på Roadburn med A Devil’s Trade og deres egen optræden på festivalen. Men endnu mere markant deres dakkedakkefest på Copenhell 24 i silende regn på Gehenna med mange interessante features samt deres koncert tidligere i år i Store VEGA, hvor de havde over 30 features. Fællesnævneren for det hele er, at brødrene under John Cxnnor-fanen aldrig laver den samme koncert to gange. Dette skulle også gøre sig gældende på Mystic Festival, hvor Andreas Truelsen fra Plaguemace og Rasmus Bang fra Katla fik debut på projektet. Derudover ville der være en ny, hemmelig gæsteartist, som vi nok skal afsløre i anmeldelsen. Det blev absolut spændende at se, hvordan det polske publikum modtog denne afslutning på den danske invasion.
Regnfuld Terminator Rave
Duoen John Cxnnor er blevet populær på den danske metalscene, selvom bandet ikke spiller ret meget, der kan kategoriseres som metal. Forinden koncerten snakkede undertegnede med den danske fan Anders Steen Nielsen, som havde gjort det til sin mission i år at fange alle John Cxnnors koncerter. Nielsen fandt projektet spændende som meget aktiv koncertgænger, fordi alle deres koncerter som nævnt ovenfor er forskellige. Selv var undertegnede ked af at være gået glip af deres koncert på Copenhell sidste år, men endnu mere ked af, at Store VEGA-koncerten blev misset.
Derfor havde jeg virkelig set frem til denne koncert. Ikke alene ville det være første gang, jeg oplevede mange af koncertens artister med projektet. Desværre var fremmødet inden koncertstart meget skuffende ved udendørsscenen Desert Stage. Jeg ville skyde på, at der var omkring 50 stykker, som havde taget plads. Det var også hårde betingelser, som John Cxnnor havde fået. Ved showstart var der stadigvæk 15 minutter tilbage med Sepultura, som var festivalens absolutte hovednavn, hvilket også kunne ses på tilskuerantallet ved hovedscenen – man kunne dog håbe, at flere ville kigge forbi Desert Stage undervejs.
Lyset slukkede, og straks kom der blå, kraftige spotlys ud fra scenen. Brødrene Sejersen trådte alene ind på scenen og påbegyndte voldsomme, dybe bastoner, som kunne mærkes i mellemgulvet og næsten tog pusten fra en. Derefter startede tonerne til “Synthetic”, hvor Kim Sternkopf (Møl, The Arcane Order) trådte selvsikkert ind på scenen, malet som en kriger og med en sort pupil i det ene øje og en hvid i det andet. Han stillede sig ved mikrofonen på det midterste podie og leverede sin intense vokal med store og dramatiske armbevægelser.
Dette var, alt imens både brødrene Sejersen svang fra side til side i Sternkopfs skygge foran det terminatorlignende baggrundsstæppe. Det inkarnerede fremmødte publikum responderede da også med at danse eller headbange til de tonstunge basgange.
Det skulle vise sig, at koncerten skulle få lignende forhold som under Copenhell, for da det blev Bangs tur til at indtage scenen cirka 10 minutter inde i sættet, så begyndte regnen at sile ned. Det betød desværre, at mange ville tage hjem efter Sepultura-koncerten frem for at opleve John Cxnnor. En anelse flere, som valgte at trodse regnen, kom dog til og skulle omfavnes af det intense cinematiske og futuriske rave party, som var i gang.
En skam var det, for på scenen blev der leveret med høj energi og nerve. For eksempel da Martin Nielskov (Embla, The Psyke Project) blæste rundt på scenen med aggressivitet til “Terminate”, eller da Andreas Bjulver (Cabal) og Truelsen var på scenen sammen. Her gik Truelsen nærmest zombielignende rundt og lavede kæmpe spring fra scenens podier, mens Bjulver leverede sin hidsige vokal, hvorefter sangen gik over i et Randers-dakkedakislæt, som fik publikum til at trampe i vandpytterne.
Den hemmelige artist kom også ind på scenen sammen med blandt andre Bjulver, og da stod det ret klart for undertegnede, at det var Christian Hammer fra Cabal. De leverede begge to hidsige skrig, som harmonerede godt sammen i det altopslugende lydtæppe, brødrene Sejersen skabte.
Plads blev der også til, hvad der næsten måtte betegnes som en John Cxnnor-klassiker med “SunWalkers” fremført af Sternkopf. Det hele sluttede af med en kaotisk kulmination, hvor Bjulver fremførte “Red Eye”, mens næsten hele featurebanden væltede ind på scenen. De skabte en stor rave fest til slut for alle, som var blevet og havde trodset vejrguderne.
Viva la John Cxnnor
I undertegnedes optik så kan der slet ikke være nogen tvivl om, at John Cxnnor er et af de mest spændende projekter i Danmark. Der er en grund til, at folk som Nielsen, der nærmest har set og hørt alt, vælger at følge dette projekt. Du ved aldrig helt, hvad du får, udover at det altid vil være nogle dygtige musikere, som bliver en del af symbiosen med brødrene Sejersen. Dette forbliver unikt grundet de særegne vokaler, som de tilføjer, plus en nyopfunden karakter til John Cxnnors cinematiske electro-industrial-doom-univers. Ud fra de par gange, undertegnede nu har set projektet, så er konstateringen, at der altid leveres med 100 % entusiasme og indlevelse. Selvom fremmødet og vejret forblev skuffende og gjorde, at den totale ekstase udeblev, så var det en særdeles flot kulmination på den danske invasion i Polen. Herfra kan vi kun sende klapsalver og anerkendelse ud til alle de danske bands, som repræsenterede Danmark denne dag i Gdańsk. Der blev leveret fra øverste hylde, og jeg er helt sikker på, at alle danske artister gik derfra med nye fans. Hvis man var i tvivl om den danske metalscenes tilstand, så skulle man have været gæst denne dag i Polen, for alle artister satte en stor streg under, at den er i velstand.
