Amerikansk aggrotech angreb

Når det kommer til rodet historik og det at være en del af metalhistorien, så kan Combichrist ligesom Exodus skrive et kapitel i denne bog. Combichrist har eksisteret siden de tidlige 90’ere og har stået for at bære aggrotech og industrial metal frem på den internationale metalscene. Det er dog ikke sket uden flere kontroverser. Udover at bandet gennem årene har haft store personaleudskiftninger, så har der også været en del polemik om bandet. Polemik om deres visuelle del, både hvad angår sceneshow og musikvideoer, som har indeholdt konføderale sydstatsflag og misogyne elementer. Noget, bandet har modtaget kritik for, men de har forklaret, at den del blot er deres konceptuelle univers og ikke er repræsentativt for deres holdninger. Trods udfordringer, så var der altså udsigt til, at bandet ville sætte et frontalangreb ind med aggressiv musik rettet mod det polske publikum, som nok skulle starte en fest på opvarmningsdagens døende timer.

Industrial hangar rave party

Efter at været blevet godt gennemblødt af dagens vejr stod det polske publikum samlet i den rustikke koncertsal ved “Shrine Stage”, hvor Combichrist snart, troede man da, skulle indtage scenen til aftenens sidste koncert. For på ægte rockstjernemanér gik bandet ikke på til tiden. Fugt, varme og tilskuertal steg med god hastighed, og det blev tæt på utåleligt at stå på det hårde betonfundament og vente. Heldigvis begyndte lysene at rotere, og det ansigtsmalede band trådte på scenen til tonerne af “All Pain is Gone”, hvilket straks sparkede liv i de ellers zombielignende polakker. Folk hoppede straks med til tunge faste takter og sang med på omkvædet, som blev sunget sikkert af Andy LaPlegua. 

Hele bandet var i en professionel symbiose, hvor alle bevægede sig i takt til rytmerne, og særligt LaPlegua og Eric13 var gode til at komme ud til scenekanten, og udover også. Det virkede generelt godt i forhold til at få publikum med, da de overgav sig mere og mere til det industrial raveparty, der var startet. Særligt da de spillede “Children of Violence”, begyndte hele salen at gynge i takt med store fællesråb på omkvædet. 

Combichrist havde publikummet i deres vold fra start til slut og havde forstået opgaven. De valgte helt rigtigt, da de afsluttede sættet med “Never Surrender”, og LaPlegua kommanderede publikum til at åbne pitten, hvor opvarmningsdagens sidste og mest aktive pit udfoldede sig.

Kunsten at kende sin besøgelsestid

Trods det at Combichrist ikke overholdt deres mødetid, så kendte de deres besøgelsestid modsat mange af dagens andre bands. Det var en gennemført professionel optræden, som passede helt til rammerne, med en fremragende sammensat sætliste, hvor de velkendte sange var godt fordelt. Selvom en helt komplet ekstase udeblev, så var vi dog meget tæt på. Herfra skal det siges, at undertegnede aldrig før havde lyttet Combichrist, og industrial er ikke en genre, som siger mig ret meget, men denne aften overgav jeg mig til rave-partyet, der blev skabt.

9/10