St.Digue af Christian Larsen
Neuro-spicy maniac fra Københavns undergrundsscene
Efter mørket faldt på, blev pladsen kold og blæsten tog til. Jeg trodsede mine trætte og stive ben, og fandt vej til Gehenna, hvor St. Digue havde fået æren af at lukke scenen på festivalens første dag. Hvilken genial booking det var! St. Digue er et darkwave/industrial-soloprojekt skabt af Kasper Deichmann. Med sine rødder fra black metal har han formået at skabe en helt unik lyd. Det er musik til dem, der vil danse og slå sig løs på samme tid, og det var netop hvad aftenens koncert bød på.
Som at være på natklub i Berlin
I ægte darkwave-stil trådte Deichmann iført skinny jeans, choker, sort øjenmakeup, kæder og læderhandsker ind på scenen. Han udstrålede karisma og overskud fra første øjeblik.
Med sig havde han Sophie Lake på guitar og Emil Lake på trommer. Allerede fra koncertens begyndelse var scenen spækket med energi og Gehenna forvandlede sig på magisk vis til et dansegulv fyldt med ekstase. Musikken var den perfekte blanding af smadder og synths, og sættet var helstøbt og fængslende. Deichmann dansede energisk rundt på scenen, og hans tilstedeværelse var svær at ignorere. Publikum reagerede med en bølge af positiv energi, der løftede koncerten til nye højder.
Desværre gjorde den dårlige lyd, som havde plaget Gehenna hele dagen, sig også gældende her, især hvis man stod bagest. En skam, da alt andet ellers spillede. Dog formåede St. Digue at opveje for dette, og da jeg stillede mig i front med mine kammerater, glemte jeg hurtigt alt om den dårlige lyd, fordi den intense stemning omkring mig overtog. Alle dansede og nød musikken. De farveskiftende lysstofrør og strobelys, der blinkede i takt med musikken, lyste hele pladsen op og gav mig følelsen af at stå på en natklub i Berlin.
Konvent-sanger Rikke Emilie List gæstede St. Digue under "POSSESSED". Hans Robert Smith vokal og skrig kombineret med Rikkes growls tilføjede en råhed og metallisk kant. Og gæsteoptrædenerne var mange: Pleaser, Stikkersvin og Shaam Larein bidrog alle til at holde festen i gang, så man aldrig vidste, hvad man kunne forvente. Under “It All Shuts Down Again” tog han en tur ned blandt publikum, mens strobelysene eksploderede på scenen og han sang med sine lungers kraft. Og med “Belong Here” fra debutpladen Eveything Hits At Once på sætlisten, kunne jeg ikke have bedt om mere.
Den perfekte lukker
Publikum var der. St. Digue var der, og hans energiske atmosfære forvandlede Gehenna til et pulserende dansegulv og sluttede festivalens første dag af med et brag. Alle jeg snakkede med efter koncerten var fuldstændig blæst over af hans præstation. Ak jo, lyden var dårlig, men stemningen og energien fra publikum og St. Digue overdøvede det. Det var den perfekte blanding af metallisk kant og dansable beats, som varmede Gehenna op en kold og blæsende aften.
