Interview med Withering Surface

Den 7/6 udgiver Withering Surface deres nyeste album ”Exit Plan” og i den forbindelse tog vi en snak med det danske band, om rejsen der førte dem dertil.

Vi havde fornøjelsen af at interview Withering Surface om deres nye udgivelse "Exit Plan" der udkommer d. 7/6. 

 

1. Nå. Lad os starte med det kedelige Corona spørgsmål først. I skriver selv under jeres promo-materiale til jeres nyeste udgivelse Exit Plan, at epidemien nær tog livet af bandet. Var det passion, sammenhold eller hvilket, som holdt jer kørende?

ALLAN: Gør vi? Det synes jeg ikke rigtig passer til min opfattelse. Men pandemien tog helt klart livet af det, vi gerne ville med gendannelsen. Videoen til det første nummer fra pladen udkom 14 dage inden, landet blev lukket ned, og vi havde planlagt alle mulige koncerter, blandt aandet Copenhell dagen inden udgivelsen, så det var bestemt ikke det store brag, vi havde forestillet os. Faktisk var vi fast besluttede på at drive det fremad og udnytte den tid, vi skulle have brugt på landevejen til at komme videre og i gang med den næste plade. Hvis arbejdet med Meet Your Maker havde givet os noget, var det helt sikkert mod på mere.

 

2. Jeres konstellation tog lidt af et slag i denne periode. Var Corona den primære årsag, eller var det knap så dramatisk?

ALLAN: Ja, det må man vist godt sige uden at overdrive! Men alle de udfordringer, vi har haft med line-up, har ikke haft noget med pandemien at gøre. Tvært i mod, tænker jeg... Den første, som røg, var jo Gundel. Vi havde lige fra første snak om gendannelsen været enige om, at vi ikke skulle ud at spille landet tyndt. Vi ville kun spille udvalgte shows og fede festivaler, men som det hele tog form, og jo mere vi arbejdede på pladen, og hvad der ellers skal gøres ved sådan en udgivelse, blev Michael og jeg mere og mere hooked på at komme ud at spille. Ud at spille meget. Det gider Jakob overhovedet ikke, så efter vi spillede et par koncerter med ham og også nogle siddende Corona-koncerter med en stand-in, var det åbenlyst, at vi ikke længere var helt så alignet som i starten. Så Jakob bad os om at finde en anden trommeslager og leve drømmen ud. Han ville ikke stå i vejen for det. Havde der være flere koncerter i den periode, var han smuttet tidligere. Det samme med Marcel og Morten, som kastede deres håndklæder, da vi begyndte at spille flere koncerter, hvilket virkelig ikke var ret mange. Da der kom mere og mere på tegnebrættet, blev det bare for meget tid og energi, der skulle bruges. De havde andre prioriteter og konformitetsniveauer end os andre.

 

3. Det har jo betydet, at der er blevet plads til Marco Angioni, og at Troels-Lund Sørensen skal udføre rollen på gryderne her til sommer. Har I hurtigt fundet hinanden?

ALLAN: Ja for fa’en. De kom begge ind ret sent i Exit Plan-processen. Troels faktisk efter den var færdig. Marco joinede os, lige som Gundel skulle til at indspille trommer til pladen, så han nåede ikke rigtigt at være en del af sangskrivningen, men han har især med sine soloer sat et stort præg på den, og vi har sparret meget med hinanden om vores soloer, og hvordan keyboards er sat sammen og så videre. Marco og jeg er utroligt godt i sync på det kreative plan, og jeg glæder mig sindssygt meget til at se, hvad det kommer til at betyde for vores output i fremtiden. Han har også den helt rigtige indstilling til det at være med i et band og har nogenlunde samme prioriteret og tid som os andre. Vi har ikke spillet ret meget med Troels og hans debut bliver vores release koncert den 7. juni. Men han er en super trommeslager og en fed fyr, så der er allerede god kemi på både personligt og musikalsk niveau, så det bliver fedt! Han har en noget anderledes spillestil end Gundel, så det bliver også spændende at opleve hans take på WS.

 

4. (Til Troels Lund Sørensen) Hvordan har det været for dig, Troels, at komme til holdet efter et netop færdigindspillet album? Er det med henblik på live-koncerterne i fremtiden, eller glæder du dig også til at indspille materiale med gruppen?

TROELS: Det er altid spændende at træde ind i et bagkatalog, man ikke selv har været med til at forme. Jeg synes, det har været, og stadig er, lige dele sjovt og udfordrende at finde min plads i materialet og sætte mit eget præg på det, samtidig med at være tro mod det rytmiske output på pladen. Jeg ser naturligvis frem til at finde ud af, hvad jeg kan tilføje af kunstnerisk præg til kommende udgivelser!

 

5. (Til Marco Angioni). Marco, vi havde jo fornøjelsen af at anmelde Street Fighters debutalbum ”Second Hand Hero” sidste år, som var en fantastisk udgivelse. Du har prøvet en del forskellige genrer, hvordan ser du opgaven, du er gået ind til sammen med Withering Surface?

MARCO: Det er et godt spørgsmål! Hvis du tænker på musik som et sprog, er det, jeg gør i Withering Surface, at tale med en anden dialekt; det er altid mig med en guitar, en forstærker og nogle pedaler, uanset hvad jeg spiller. Jeg kan godt lide at spille og skifte mellem musikstilarter, det sætter så at sige forskellige dæmoner til hvile! :)

Jeg kom ind i bandet, efter at alle sangene var skrevet, så mine bidrag til dette album har været med at lave soloer og nogle keyboarddele. Jeg håber at blive mere involveret i bandet i fremtiden, det er helt sikkert.

 

6. (Til Allan Tvedebrink). Allan, du har jo fået lidt sund konkurrence på guitaren. Har det lukket op for nye muligheder, at Marco er kommet til?

 

ALLAN: Det har det helt sikkert. Vi er som sagt et godt sparrings- og makkerpar, og Marcos spillestil passer præcis ind i det, jeg gerne vil med WS. Han er supermelodiøs i hans tilgang og kan lide at udforske nye vinkler og er meget åben for andres input, så på den lange bane er der meget og spændende at arbejde med. Da Michael foreslog at spørge ham, gik jeg selvfølgelig i gang med at tjekke noget af den musik, Marco har gang i – og det er ikke så lidt, må jeg sige! Da jeg hørte Meridian, var jeg solgt. Super fede soloer og et megafedt band med virkelig gode numre. Da Marco sagde ja, var der ingen tvivl om, at hans leads ville passe rigtig godt i det materiale, vi havde klar til pladen. Og i stedet for bare at sætte sig til at lire, gik han til opgaven med stor interesse og engagement, hvilket han også har haft hele vejen i processen med udgivelsen, siden han kom med,

 

7. (Til Michael Andersen). Nå, Michael. Vi kommer ikke udenom det her spørgsmål. Jeg har hørt ”Meet You Maker” en del, og syntes, at det er et rigtig godt album. Men jeg syntes faktisk (og overraskende nok), at din vokal er mere bidsk og raspende på ”Exit Plan”. Er det naturlige årsager, eller er det øvet og planlagt, at der er mindre vokalskifte?

 

MICHAEL: Jeg havde ikke sunget i Withering Surface i mange år, da vi indspillede Meet Your Maker, så jeg skulle lige finde formen igen. Den synes jeg for alvor, jeg har på Exit Plan. Det hjælper trods alt lidt at spille koncerter og bare ”være back in the game”. Og jeg har efterhånden 100% tiltro til min vokal og kender mine egne begrænsninger, hvilket gør det hele lidt nemmere. Jeg må erkende, jeg ikke kan synge som hverken Halford eller Dio, men til gengæld er der mange, der mener, min stemme er karismatisk og kendetegnende på sin egen måde.

 

8. (Til Jesper Kvist). Jesper, du kom til i 2019 da Withering Surface dukkede op på landkortet igennem efter mange år. Som en stor Raunchy-fan, var jeg personligt meget glad for dette. Var Withering Surface et sideprojekt til at starte med som du blev forelsket i, eller hvor står du i bandet?

 

JESPER: Tak! Da jeg kom med i Withering Surface, var det Jakob Gundel, som jeg tidligere har spillet nogle koncerter med i Invocator, der kontaktede mig. Det var i forbindelse med, at Meet Your Maker-albummet skulle indspilles, at han spurgte, om jeg havde lyst til at indspille bas på albummet. Det ville jeg gerne, da jeg syntes, det var noget fedt materiale efter at have hørt de demoer, der var på daværende tidspunkt. Præmissen var egentlig bare at indspille albummet og så spille et par enkelte koncerter, blandt andet Copenhell. Men efter indspilningen og de første par koncerter var energien og kemien mellem os rigtig god, og der kom løbende flere koncerter i kalenderen. Nu ser jeg mig som en fast del af bandet og føler ikke, det er et sideprojekt, på trods af at jeg jo stadig spiller i Raunchy.

 

9. Lad os se på ”Exit Plan” som en samlet udgivelse. Hvordan har modtagelsen været?

 

ALLAN: Der er indtil videre ikke kommet så mange anmeldelser, men vi har stort set kun fået anmeldelser, som mere eller mindre har været en stjerne, skull, procent, hjerte – eller hvad der nu bliver delt ud – fra at være topkarakter, så det er virkelig dejligt! Generelt synes jeg også noget af det, folk kommenterer på, er de elementer, vi har arbejdet meget med og de ting, som vi har sat aktivt ind på at gøre bedre siden sidste skive. Der er utroligt givende at opleve, at folk kan høre, vi faktisk har arbejdet hårdt på selv at blive tilfredse med resultatet.

 

10. Det er en meget varieret plade, som jeg også kommer ind på i min anmeldelse, med både blackened-death, thrash-elementer og nærmest ”fællessangsøjeblikke”. Hvad har inspirationen været, og hvilke bands ser I selv op til?

 

ALLAN: Der er nogle numre, som er supernemme at skrive, og så er der numre, der er sværere at få til at gå op i en højere enhed, det kan være både lange og korte numre, varierede eller enkle. Ofte er det meget forskelligt, hvilke af de to slags, der bliver bedst. Men uanset, er det for mig den kreative proces, som er vigtigst for mig i dette band, og der er ikke noget af det, som jeg ville være tilfreds med bare at pølse ud på samlebånd. Det er vigtigt for mig at udforske krogene og ikke have normer og stilarter, vi skal holde os indenfor. Det bliver simpelthen for kedeligt, og jeg tror, det er lige så fedt for lytteren at have variation og udfordring i numrene, som det er for mig selv. Jeg tænker ikke så meget over, at det skal være den ene genre, der skal på bordet, det kommer ligesom af sig selv, men typisk kan jeg godt sidde og fedte med et langsomt nummer, hvor jeg simpelthen bliver nødt til at fyre et hurtigere nummer af imens eller lige efter. Det gælder også den anden vej rundt. Det er spændende, og det er sindssygt fedt at spille på hele banen.

 

11. Har I hver især et favoritnummer fra skiven? Jeg er selv ret vild med både titelnummeret, men også ”Denial Denial Denial”, som jeg hører en del In Flames-inspirationer i. Hvad er jeres tanker om dette?

 

ALLAN: Det er jo altid svært, det der med yndlingsnumre, når det gælder ens eget musik... Og for mit vedkommende handler det også lidt om, hvad der er fedt at spille live. Men jeg er også rigtig glad for titelnummeret, som jeg synes har det der med at kunne lidt af hvert og være supervarieret og samtidig catchy. Udover det, synes jeg ”You Hurt This Child” er ret vellykket. Nok ikke den største crowd pleaser, men det stikker også ud og har en fed vibe og stemning, som jeg prøvede at ramme. Meget melankolsk og med en masse guitararbejde i et tempo, man kan følge med i. Nok det mest følelsesladede nummer på pladen, hvilket teksten også understøtter.

 

12. Lyrisk kommer albummet vidt omkring. Hvad var grundideen med ”Exit Plan” og trækker den fra personlige oplevelser fra barnsben?

 

[Her er det også Michael, der svarer]

Michael: Jeg har altid skrevet forholdsvis personlige tekster i Withering Surface, og det reflekterer, hvor jeg er i mit liv. Der er ikke noget ”fantasy” eller ”gore” her. Så ja, noget af tekstuniverset går tilbage til mine barndomsminder. Misbrug, forsømmelse, manglende empati. Begge mine forældre er gået bort i dag. Begge på grund af alkohol, pillemisbrug og depression. Jeg battler selv med depression og har gjort det så længe, jeg kan huske. Men foretrækker at fremstå jovial og overskudsagtig og holde mine dæmoner for mig selv. Jeg har ikke brug for ”likes” og forståelse og klap på skulderen. Jeg ved, hvem jeg er, og hvad jeg kan – og ikke kan. Jo ældre jeg bliver, jo mere ser jeg, hvor mine forældre var, da de var min alder. Jeg skal ikke ende der. Så hele konceptet omkring Exit Plan er at finde din egen vej i den labyrint, der hedder livet. Finde din vej ud, finde ud af hvad der er af værdi for dig og dine nærmeste og ikke please andre. Et udtryk, jeg har brugt meget på det seneste, er ”bjørnetjenester”. Jeg har været for gavmild med det. Hjulpet folk og fæ og efterfølgende blevet stukket i ryggen. Det gider jeg ikke mere. Livet er et stort tag-selv-bord, hvor jeg tager for mig af retterne. Udover det kommer vi omkring utroskab, at fortrænge og generelt bare at tage troen på menneskeheden. The Anton Lavey way.

 

13. Hvordan er rollefordelingen når i går i studiet? Er der en fast lyriker og en dirigent i øvelseslokalerne?

 

ALLAN: Det er altid Michael, der skriver teksterne og sådan har det været fra dag et. Det har altid været noget meget personligt for ham, og det er jo ham, der skal udføre dem, så det er helt naturligt, at det er ham selv, som leverer outputtet. Siden vi blev gendannet, har vi ikke været et øvelokaleband. Vi er blevet ældre og har mange ting at jonglere rundt med i hverdagen, og det med at stå fem mand høj i øveren tre dage om ugen og skrive numre sammen, virker ikke rigtig for os. Jeg skriver alle numrene derhjemme og laver demoer med guitar, bas og programmerede trommer, så de andre får den bedste fornemmelse af, hvordan et nyt nummer tager sig ud. Det er også federe for Michael at forberede vokal, når demoen er så realistisk som muligt.
Når tiden kommer til at indspille, har Jakob indspillet hans take på, hvordan trommerne skal lyde. Han tager udgangspunkt i det, jeg har programmeret, men det er selvfølgelig ikke i nærheden af, hvad en trommeslager kan bidrage med. Når trommerne er indspillet, indspiller jeg alle guitarer og Jesper indspiller bas. Herefter bliver keyboards og effekter skrevet og indspillet, og så indspiller Michael vokal, og vi lægger soloer til sidst. På både Meet Your Maker og Exit Plan har ingen af os været sammen i studiet eller spillet numrene sammen inden. Det er lidt syret, men det er også en virkelig fed proces, hvor vi kan nørde de forskellige ting i eget tempo, og når det passer ind i hverdagen. Jakob har indspillet i sit eget studie, og Michael og Marco har indspillet i Marcos studie. Keys, bas og guitar har vi indspillet derhjemme. Når alt er klart, sender vi det til mix. Det er en stor befrielse for os, at vi ikke skal sidde sammen i et studie i 14 dage og stresse over, hvornår de første aktører er færdige, og om der mon bliver tid nok til at gå i dybden med resten, hvis det ikke skal gå ud over mix-tiden. Det er der rigtig mange, der gør på samme måde. Det kræver selvfølgelig, at vi som band er helt i sync og kan regne med, at de ting, der bliver leveret, er lige i skabet og det er vi faktisk i WS. Der er meget få kommentarer til både tekst og musik og til de endelige tracks, vi indspiller hver især.

 

14. Kommer vi til at se jer turnere med udgivelsen i DK, og hvad er jeres drøm indenfor metallens verden?

 

ALLAN: Ja, det gør I helt sikkert. Vi har haft flere år, hvor vi stort set ikke har spillet live på grund af pandemi og line-up. Sidste år spillede vi EN koncert, det var virkelig træls. Det var på Viborg Metal Festival og til gengæld virkelig fedt! Men nu har vi lignet alt muligt op de næste mange måneder. Udover vores releaseparty i København på udgivelsesdagen, har vi nogle festivaler over sommeren og i efteråret, og så har vi et par weekender i Sverige og Holland i støbeskeen. Til oktober tager vi til Japan på vores første tur til Asien og i starten af næste år, tager vi på Metalized-turen sammen med Trold og Panzerchrist. Det bliver fantastisk for alvor at komme ud på landevejen igen, og vi glæder os sindssygt! Udover at spille, bliver det også rart endelig at få rystet bandet sammen, både musikalsk og socialt og føle os som et rigtigt band igen.
Man kan sige, vi lever drømmen... Alle de gamle håb om verdensherredømme og -berømmelse er lige så stille blevet til mere realistiske mål. Vi hygger os med at lave og spille vores musik og hinandens selskab. Der er for det meste ikke noget stress, og vi bestemmer selv, hvor meget, vi vil og hvor meget tid, vi vil bruge på det. Det er også en af fordelene med at udgive plader på sangerens selskab... Total kontrol over alting! De ting, vi er rigtig glade for at opnå, er sådan noget som at spille på Copenhell og turnere i Japan eller hvad der nu måtte komme af oplevelser, så jo mere vi kan opnå af den slags, jo bedre er det, det er vel i virkeligheden den egentlige drøm…

 

15. Jeg vil gerne sige tusind tak til jer alle for at være en del af interviewet. Har I en sidste kommentar?

 

Tusind tak for interessen, Tommy. Og tak for din tid. Vi håber, at alle vil give Exit Plan et skud, det er jo heldigvis gratis nu om stunder, så der er ingen undskyldninger, haha. Det vil være rigtig fedt at få nogle flere lyttere, som også gider at komme ud og høre os spille. Det bliver der jo også rigelig mulighed for det næste halve års tid. Så vi ses derude!