Interview og reportageserie med Plaguemace

Plaguemace - pressefoto

Blod, sved, tårer og en ihærdig indsats. Det er nogle af de elementer, der skal til, før drengedrømmen om Copenhell kan gå i opfyldelse.

Et er at stå på en scene, noget andet er alt det arbejde, der ligger bag. Det er ikke bare et spørgsmål om at skrive numre og øve, men eksempelvis også om promovering og koordinering. Heavymetal.dk har været så heldige at få adgang til i maskinrummet hos Plaguemace, og de vil løfte sløret for, hvordan det er at være Plaguemace, og for hvad de gør for at komme ud over stepperne.

Heavymetal.dk’s udsendte anmelder vil være med før, under og efter bandets events for løbende at tale om det, der rører sig, og om den udvikling, de gennemgår. Hun vil være der den dag, debutalbummet kommer på gaden, når de er ude på spillestederne, i øvelokalet, i studiet, når der skal sælges og sendes merchandise, og vi vil i det hele taget berette om alt det, der foregår bag kulisserne. Som læser vil du få et unikt indblik i alt det, der over tid driver og udvikler et band, som for alvor er på vej ud over rampen.

Inden vi når til reportageserien, skal du ikke snydes for dette lille interview, der tager udgangspunkt i et af de spørgsmål, vi stillede Plaguemace i 2020. Derefter kan du læse, hvor bandet er nu, altså tre år senere.

Læs med her:

Plaguemace blev dannet af brødrene Simon og Andreas Truelsen, der begyndte karrieren med at stå i en kold kælder og spille musik. De er kommet langt på relativt kort tid, men det har også kostet blod, sved, tårer og en ihærdig indsats. Inden vi når til reportageserien, skal du som læser ikke snydes for et udsnit af et interview, vi lavede med bandet i 2020. Vi stillede dem blandt andet følgende spørgsmål i forbindelse med udgivelsen af deres EP Primal Priest:

Selvom det er tidligt at spørge om, hvor er Plaguemace så om fem år?
Vi er da på tour i Europa og giver den fuld gas!  Vi skulle også gerne have udgivet en 2-3 plader og være kommet på et fedt pladeselskab.

Der gik ikke fem år, men her tre år efter har jeg fået mulighed for at følge op på spørgsmålet. Det kan du læse mere om herunder.

Hvordan er det gået?
Jamen, det er jo egentlig gået ret hurtigt, især efter at vi optrådte til When Copenhell Freezes Over i starten af 2023. Vi har spillet nogle shows i Tyskland som support for Left to Die. Vi har spillet support for Nervosa i England, og vi har headlinet en skandinavisk tour med Ruun og Vomitrot plus en masse andre shows rundt omkring i landet.

Vi har derudover været så heldige, at vi har fået pladekontrakt med Napalm Records, og her d. 17. november udkommer vores debutalbum, Reptilian Warlords, som vi er rigtig stolte af. Vi har allerede smidt den første single på gaden, og vi føler selv, at den er blevet taget rigtig godt imod. Den er blevet streamet en del, og det er fedt.

Er I selv tilfredse med Reptilian Warlords?  Hvad synes I om det endelige produkt?
Ja, for pokker da. Vi har haft Andreas Linnemann med som producer igen, og han er rigtig god at samarbejde med. Han er enormt dygtig og er samtidig rigtig lydhør overfor alle de ideer, vi kommer med. Det er fedt. Han har givet os rigtig god plads til, at vi kunne få albummet til at lyde præcis, som vi godt ville.

Fra Primal Priest til Reptilian Warlords … hvor er I i denne proces?
Jamen, vi har rykket os rigtig meget. Vi er blevet dygtigere til at spille sammen og har generelt fået mere erfaring som musikere. Derudover føler vi, at sangskrivningen er taget et nøk op på Reptilian Warlords, hvor vi har prøvet at bygge sangene forskelligt op.

Havde I regnet med, at det ville gå så stærkt?
Næh, egentlig ikke. Man kan ikke sige, at det er kommet bag på os, men vi har i hvert fald fundet ud af, hvor mange timer vi skal lægge i det. Det er jo ikke bare det at udgive en single og være i studiet. Vi skal også have solgt merchandise, gjort opmærksom på os selv i medierne, vi øver på livet løs og skriver hele tiden på nyt materiale, men det er fedt! Fedt at folk gider at lytte til os og i det hele taget at støtte op om os.

Så det, jeg egentlig hører jer sige, er, at døgnet godt kunne bestå af mere end 24 timer?
Ja, det kunne være dejligt. Men så travlt som vi har, er det nu også meget rart, at vi en gang imellem har nogle perioder, hvor der ikke er shows at spille. Så kan vi få slappet af og ladet op, få skrevet flere sange og øvet os.

Det er jo ingen hemmelighed, at der er rigtig mange bands på den danske metalscene. Hvordan skiller I jer ud?
Jamen, for det første vil vi bare gerne give folk en fest, når vi er ude at spille. Det er ligesom vores mission. Vi er ikke så koordinerede, så vi står i ens tøj og laver de samme bevægelser. Vi prøver hellere på at skabe totalt kaos og vildskab på scenen.  Andreas (red.: forsanger) er alle steder på scenen og forsøger det bedste, han har lært at sprede god energi, og vi har bare en fest, som vi håber smitter af på publikum. I forhold til musikken spiller vi det, vi kan lide, og forsøger at kombinere alle vores inspirationer i en olm ursuppe af beskidte riffs og groovy dødsmetal. Et sted, hvor vi med garanti skiller os ud, er vores farverige merchandise. Der er knald på farverne, og vi forsøger at lave en masse forskellige prints. Det hele behøver ikke være sort/hvidt, for det er vi heller ikke. Der må gerne være lidt skøre designs, så man skiller sig ud fra havet af sorte T-shirts med hvide print.

Så langt, så godt. Er det en speciel oplevelse, I husker bedre end andre?
Ja og nej. Hvert sted man kommer, byder jo ind med noget nyt. Der er ikke to spillesteder, der er ens, heller ikke publikum, så hvert sted husker man jo ting fra. Altså, der var lige dengang, hvor vi skulle spille i Trondheim, Norge, hvor vi skulle køre derop. Udover en sejltur skulle vi sidde i en stationcar i otte timer fra Oslo, og det blev på mange måder en køretur, vi sent glemmer. En havde dårlig mave og måtte søge på toilet ret mange gange. En anden havde også dårlig mave og måtte sidde med en pose foran sig af frygt for at kaste op, oveni det havde han også glemt sin daglige medicin, så han havde det ret skidt. Imellem dem sad vores trommeslager og bad til, at turen ville forløbe nogenlunde og uden alt for mange forhindringer. Det er fandeme en oplevelse, vi sent glemmer. En stationcar bliver hurtig meget lille i sådan en situation.

Nu er det jo blevet offentliggjort, at I skal spille på Copenhell 2024, og stort tillykke med det. Er det indtil videre højdepunktet i jeres karriere?
Ja, er du tosset! Det er helt vildt. Vi har vidst det i lidt tid, men har jo ikke kunnet sige noget før nu. Det er så stort og en drengedrøm, der går i opfyldelse. At spille på Copenhell har altid været et mål for os. Det er jo nok det største, man kan spille herhjemme.”

Er det noget der er i støbeskeen, og i så fald hvad?
Det kan vi af gode grunde ikke sige noget om endnu, men hold øje med os, for vi skal nok melde det ud, lige så snart vi har nyt. Nu kommer Reptilian Warlords jo snart, og det glæder vi os til at dele med jer. Vi har jo som sagt altid gang i noget, men hvad det er, kan vi ikke dele med jer endnu.

Succes kommer jo nogle gange med en negativ side af medaljen. Er det noget, I har oplevet? Nogle ting, I har måtte give afkald på?
Næh, egentlig ikke. Vi har gjort det klart for både venner, familie, kærester og andre, vi omgås, at der kommer perioder, hvor vi ikke er ret meget hjemme, og det er indtil videre gået meget godt. Allerede fra starten har det været vigtigt for os at have en klar strategi om vigtigheden af at kunne tale om tingene internt i bandet. Vi er også gode til at give hinanden plads, og fordi vores venskaber er en af de drivende kræfter i bandet, skal det simpelthen bare fungere, ellers er vi ikke produktive.

Reptilian Warlords udkommer på Napalm Records d. 17. november, og der kan allerede nu forudbestilles cd og vinyl inklusive nummereret plakat via plaguemace.com