Highway to Hell - Persecutor før-Copenhell interview
Highway to Hell af Claus Wests Ljørring
Dette er tredje og sidste afsnit af vores nye mini-repotageserie, ”Highway to Hell”, før Copenhell. Vi har taget en snak med thrash-darlingerne i Persecutor, som åbner årets udgave af festivalen.
Vi har gennem årene set en række danske bands levere enestående koncerter, som vil stå stærkt i vores hukommelse for evigt. Det er typisk en meget stor oplevelse for danske bands, når de får deres debut på Copenhell. Vi har derfor sat et særligt spot på denne debutoplevelse med vores nye mini-reportageserie "Highway to Hell”
I denne mini-reportageserie følger vi tre danske bands’ debuter på Copenhell på helt tæt hånd: Plaguemace, Persecutor og Nakkeknækker. Vi snakker med dem før og efter Copenhell, og på selve Copenhell laver vi anmeldelser af koncerterne med store flotte billedserier, hvor man virkelig kan se, hvordan det hele udspillede sig.
Vi har i vores interviews før Copenhell snakket med Plaguemace, Persecutor og Nakkeknækker om, hvad de er for nogle størrelser, og hvad man kan forvente af dem på årets udgave af Copenhell. Så hvis du også er nysgerig på det, så tjek vores interviews. Det kan også være du nysgerrig på, hvordan man lander en booking på Copenhell eller hvor meget indflydelse et band egentligt selv har på valg af scene og tidspunkt, og hvor meget forberedelse der lægges i det særlige show. Alt dette kommer vi bagom i disse første interviews, hvor I får et indblik i, hvorfor Copenhell er så vigtig for de danske bands - særligt dem som har deres debut!
I dette sidste før-Copenhell interview satte vi os med Persecutor en solrig dag i maj nær den genfundne bro i Brædstrup. Bandet fik det sidste mandat til Copenhell, og har fået den helt særlige ære af at skulle åbne årets udgave af festivalen. Hør hvordan den booking blev til, og hvor stor denne booking er for Persecutor.
*Persecutor nævner flere gang i taknemlighed Trine. Her er der tale om Trine Ulrich, som blandt andet ejer Account The Beat, hvor hun tilbyder sparring til bands/artister. Hun er også Artist Manager for Eyes og Feather Mountain. Persecutor har brugt hende som fast sparringspartner i et stykke tid, hvor hun har hjulpet med en masse praktiske ting, og hun agerer turnémanager for dem på Copenhell.