Grip Inc.

Grip Inc.

Waldemar Sorochyta er en travl mand som sangskriver, producent og talerør for et af de mest farverige og spændende metal bands, Grip Inc. Vi fik en sludder om alt fra cubanske røvhuller til hjernelamme toldmyndigheder.

heavymetal.dk (HM): Jeres album kommer som ud af en blå himmel, hvad kan det være at vi først hører fra jer nu?

Waldemar Sorochyta (WS): Det hele startede med at vi begyndte på at skrive nye sange i 1999, men fandt hurtigt ud af at det ikke kørte som vi ville. Det hele lød ganske sjæleløst, så vi besluttede at holde en pause - at det tog så lang tid var ikke planlagt. Men det ville have været åndssvagt at begynde på noget vi vidste ikke ville holde. Gus (sanger) og mig har altid holdt kontakten, da vi begge bor i den samme by, men det var ikke før jeg så Dave (Lombardo, trommer) spille en gig med Fantomas i min hjemby at jeg indså at det var på tide at komme i gang igen. Det var helt mærkeligt at se ham med et andet band, da vi er så tæt forbundet i Grip Inc.

HM: Der er en masse Flamenco og latino indflydelser på "Incorporated", er det en stil i alle hører?

WS: Ja, det er det faktisk, jeg har altid interesseret mig meget for Flamenco guitarister, da deres guitar spil har en del aggressioner og er meget rytmisk. Og så har vi jo også det Cubanske røvhul (Dave), he he, han laver jo også en masse andet musik udover Metal. Disse elementer har altid været der i vores musik, men dette er første gang at de er blevet så vellykkede. Selv en sang som "The Man With NO Insides", som jo er en af de ældste sange på pladen, har udviklet sig til at være på lige fod med de nyere af slagsen.

HM: Netop den sang synes jeg er en af de mest interessante på pladen, da hovedmelodien minder mig om et soundtrack til en spionfilm.

WS: Ja, det er du ikke den første til at sige, det er også meningen. Men jeg er også en stor fan af komponisten Danny Elfman (Sleepy Hollow, Mission Impossible), som jo er en af de bedste indenfor denne genre, hans musik er også meget dyster, ligesom vores. I min fritid laver jeg også meget andet end metal musik, hvilket gør at Grip Inc. ikke bare lyder som alle andre med hornet i bund hele tiden.

HM: En anden sang der skiller sig meget ud er "Build To Resist", som med sin cello part minder lidt om ældre Beatles.

WS: He he, okay syret, denne sang skreg nærmest efter en cello og da Dave havde arbejdet sammen med Apocalyptica, spurgte jeg ham om han ikke kunne overtale en af dem til at spille på pladen. Dette var ikke særlig svært og Eicca Toppinen har gjort et fantastisk stykke arbejde på nummeret. Han er desuden ikke den eneste gæst på pladen, der er et par sangere som har lavet et par små bidder her og der. De er med fordi vi ikke ville have Gus til at synge noget som ikke føles naturligt for ham, gæsterne er med på grund af deres færdigheder og ikke for bare at have et fancy navn med på pladen.

HM: I har som altid indspillet i Woodhouse studiet, hvor man kan sige du er hus producent.

WS: Ja, men det har sine grunde. For det første fordi jeg kender studiet så godt og for det andet fordi det er en aftale vi har lavet for langt tid siden. Vi besluttede denne gang at øve i Los Angeles hvor Dave jo bor og så optage her i Dortmund hvor Gus og jeg hører til. Desværre løb vi ind i nogle store problemer inden vi nogensinde kom i gang med at øve. Woodhouse er også det perfekte studie for mig, da der ikke er al den moderne teknologi der gør at man kan snyde sig igennem optagelserne. Det forholder sig jo sådan at man uden at kunne betjene sit instrument i dag kan lave plader, hvilket er en skam. Det var mig derfor vigtigt at alt på pladen var så naturligt som muligt, vi har derfor ikke gjort brug af computere eller synthesizere til noget, men istedet fået fat i folk der kunne spille de ting vi ville have på pladen.

HM: Hvad var det for problemer i løb ind i så?

WS: Det hele startede med at jeg skulle flyve til Los Angeles for at øve de nye numre med Dave, men jeg kom ikke engang ud af lufthavnen. Med det samme jeg stod i tolden, blev jeg ført ind i et lille rum hvor jeg blev tilbageholdt i over syv timer, jeg fik ingen svar fra folkene der og en så lille og selvfølgelig ting som et telefon opkald måtte jeg heller ikke foretage. Det var også åbenlyst at de ikke gad svare mig og det lyste ud af dem, at de bare ville have mig ned med nakken. Jeg tror det var fordi jeg havde læderjakke på og ikke så ud som en almindelig borger. Men jeg vil vædde på at der i den kø hvor jeg stod mindst var to-tre stofsmuglere og våbenhandlere, men som altid er det den der ser mest mistænkelig ud de vælger. Efter et stykke tid fik jeg at vide at jeg blev tilbageholdt på grund af at jeg for fire år siden havde opholdt mig længere i USA end det var tilladt, hvilket var en komplet løgn, da jeg rejste en dag tidligere hjem. Desuden var de ikke engang i stand til at læse mit pas, som er et internationalt pas. Forestil dig at folk kan ødelægge andre folks karriere og arbejde et sted uden overhovedet at kunne læse et pas! Jeg blev også truet med at blive smidt i fængsel og alt muligt, fordi jeg insisterede på at ringe til min manager så han kunne redde trådende ud. Ikke engang så meget som et glas vand måtte jeg få, toiletbesøg var også forbudt. Det hele endte med at jeg ikke måtte komme ind i landet, hvorefter jeg blev eskorteret tilbage til mit fly i håndjern. Dette gjorde de i det mest langsomme tempo, så folk kunne se at myndighederne rigtig havde alt under kontrol.

HM: Utroligt, at et demokratisk land bruger sådanne metoder. Men nu til et mere positivt emne. Hvordan ser det ud med at turnere, det er vel ikke blevet nemmere efter at Dave er kommet med i Slayer igen?

WS: Nej, det bliver også et af de største problemer, at få det hele koordineret så alle har tid. Men det er også et spørgsmål om penge, desværre. Mange af promotorerne er ikke villigt at booke bands før de har set om pladen sælger. Så det kan godt gå et stykke tid før vi ved noget konkret, men vi håber dog på at kunne spille på et par festivaler her til sommer.

Tilføj kommentar