Umagen værd
Når det kommer til USBM, er Wolves in the Throne Room nok det band, der reelt set sidder på tronen. Med sin helt specielle blanding af klassisk andenbølge-black, diverse atmosfæriske og meditative aspekter samt fokus på naturens vidundere har Weaver brødrene i mere end to årtier udgivet album efter album. Personligt var jeg ikke kæmpe fan af bandets forrige udgivelse, Primordial Arcana. Det var et værk, der trods gode ideer samt fremragende passager samlet set var en kedelig suppedas. Men nu, lidt over to år senere, er bandet klar med EP’en Crypt of Ancestral Knowledge. Så lad os da se, om det vil lykkedes ulvene at overbevise mig om, at de rent faktisk er umagen værd.
Hvem er det her til!?
Det må siges at være betryggende, når det går op for en, at Wolves in the Throne Room lyder præcis, som de plejer. Det er stadig den sædvanlige blanding af udmærket, atmosfærisk black metal, dog af den slags, man har hørt utallige gange. Dette blandet med diverse lyde af regnvejr, vindharper og tilsvarende lyde, som man kunne finde på en Mindfulness-CD på Østerbro – der mangler bare hvalsang og et Hella Joof-citat.
Hvis nu blot bandet havde valgt, at EP’en skulle bestå af de to første numre, ”Beholden to Clan” og ”Twin Mouthed Spring”, så kunne jeg måske se ideen med det. Det er desværre ikke tilfældet, og tilføjelsen af de to sidste numre gør, at bandets 50/50-blanding af atmo-black og skov-lyde kammer totalt over.
Bandets behov for at lave filmisk musik bliver cementeret qua det faktum, at de to sidste numre er instrumentelle. Her bliver der virkelig skruet op for hele ideen om, at Wolves in the Throne Room generelt ønsker at være soundtracket til den tur i skoven, du alligevel aldrig får gået, fordi der er en ny sæson af Minkavlerne i TV.
Det er jo fantastisk at have en kunstnerisk vision, og ligeledes fantastisk at man formår at holde sig til den igennem tyve år. Men jeg har svært ved at regne ud, hvordan bandet nåede frem til, at en delvist instrumentel EP var en god ide. Det er jo ikke, fordi de er dårlige musikere, og et nummer som ”Beholden to Clan” er i det store hele et godt nummer, især hvis man barberede det ned med et sted mellem tre og fire minutter. Men hvem i alverden udover brødrene Weaver kan da mene, at et nummer som ”Crown of Stone” har en reel eksistensberettigelse?
Mission: Failed
Crypt of Ancestral Knowledge er, hvad der ville ske, hvis Enya begyndte at lave black metal. Aldrig har der været en black metal-udgivelse, der er så tæt på at være hvid støj som denne – hvilket egentlig skaber et spøjst paradoks, der er langt mere interessant end udgivelsen her.
Jeg stillede mig selv spørgsmålet, hvorvidt det ville lykkes WitTR at overbevise mig om, at de er umagen værd. Svaret må siges at være et rungende nej. Ligeså kan jeg slet ikke forstå, hvordan de har fået den status som de har – det er mig en gåde!
