Winds Of Plague  - Resistance

Resistance

· Udkom

Type:Album
Genrer:Metalcore, Death metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Lidt rodet symfonisk deathcore

Symfonisk deathcore

Winds of Plague er et deathcore band fra USA. Bandet blev dannet i 2002 under navnet Bleak December, men skiftede navn til Winds of Plague i 2005, da bandet udgav sit første album. Med Resistance er vi nu oppe på fjerde eller femte full-length afhængig af, hvordan man tæller. Jeg er kun bekendt med forrige udgivelse, Against the World.

Stilen er symfonisk deathcore, hvilket vel placerer Winds of Plague i en relativt lille kategori. Jeg har set stilen sammenlignet med Make Them Suffers, hvilket ikke siger mig meget, men andre kan måske bruge sammenligningen til noget. Udover der symfoniske, der – udover hvad der ligger i kompositionerne – udgøres af keyboardflader, benytter Winds of Plague sig også af korte solo-lignende elementer fra guitar og keyboard.

Modstanden

Resistance åbner med ”Open the Gates of Hell”. Nummeret starter med lidt klaver, der umiddelbart kunne lyde som noget, Agnes Obel havde lavet. Så kommer til strygere på, og der bygges godt op. Efter ca. 1.20 starter så deathcore’en. Overgangen er ikke videre elegant, men er OK. Det vender vi lige tilbage til. Tung, effektiv og ikke særlig hurtig deathcore med symfonisk keyboard fortsætter det næste gode minut, og så er det slut. Et nok lidt kort, men spændende nummer, der giver lyst til at høre mere.

Og de gode toner fortsætter på “Say Hello to the Undertaker”, der starter med noget melodisk guitar hen over en fin bund, før et riff med et godt drive tager over. På dette nummer er keyboardet blevet mere ”minimalistisk”. Det virker ganske godt. Det er ikke, at disse numre kandiderer til året udgivelse, men det er helt fornuftigt og egentlig spændende.

Men så går det ned af bakke. Det er ligesom om, at deathcore-delen bliver for ”almindelig”. Der bliver stadig forsøgt indlagt keyboard og symfoniske elementer, men det virker ikke længere så homogent, nogle steder nærmest usammenhængende. Tag som eksempel et nummer som ”Left For Dead”.

”Time to Reap” giver håb om, at Resistance er på vej tilbage på sporet, men dette i øvrigt gode nummer er en enlig svale. Herefter falder Winds of Plague igen tilbage i noget, der er mere generisk, om man vil.

Det største problem for Resistance er imidlertid ikke, at dele af albummet i mine øjne mangler lidt kant. Det er sangskrivningen. Der er masser af gode elementer, navnlig nogle rigtig gode intro, men det bindes ikke rigtig godt sammen, som det også er beskrevet tidligere. Numrene er simpelthen for uhomogene.

Var det så det?

Ja, det var nok lidt det. Winds of Plague har på Resistance lavet et par gode numre, og viser at de har evner og fantasi til at kreere spændende elementer. Men det samlede billede er lidt for rodet og usammenhængende.

Jeg faldt over en anden anmeldelse, der beskrev, at det virkede som om bandmedlemmerne kæmpede om opmærksomheden i en slags internt slagsmål. Den karakteristik forekommer overdrevet, men der er en sandhed i, at man kan komme til at sidde med den opfattelse, at numrene er skrevet som enkelte elementer, der så er sat sammen uden rigtigt at blive sammenarbejdet til et hele.

Således er jeg egentlig ikke rigtig glad for Resistance. Alligevel synes jeg, at der er stærke elementer ind i mellem, som i sig selv er værd at sidde og lytte efter. Så vi sniger os op på et lille 7-tal.

“Open the Gates of Hell” er et kort nummer med et langt intro. Andre mere ”ordinære” sange kan findes på nettet, men jeg synes, at dette er Resistances mest interessante, så den får I her:

Tracklist

  1. Open The Gates
  2. Say Hello To The Undertaker
  3. Sewer Mouth
  4. Left For Dead
  5. One Foot In The Grave
  6. Time To Reap
  7. United Through Hatred
  8. Good Ol' Fashion Bloodbath
  9. No Man Is My Master
  10. Snake Eyes