Vandallus - Bad Disease

Bad Disease

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Glam
Antal numre:9

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Nostalgi er ikke altid en god ting…

Nostalgi må siges at være en svær størrelse. Det er som oftest godt at kunne høre, hvor et band har fundet sin inspiration, og det samme kan siges, når bandet formår at opretholde den samme energi, som de havde, da de var unge. Dette er dog desværre ikke altid tilfældet. Uden at skulle dømme nogen bestemte genrer, tror jeg alle musikelskere må indrømme, at nogle trends altså ikke er kommet for at blive, og at disse måske hurtigt bliver en klichefyldt parodi på sig selv. Bandet Vandallus må i hvert fald siges at gøre tydeligt opmærksom på, hvorfra de har hentet deres musikalske inspiration, og hvor dette nogle gange kommer dem til gode, er det desværre ikke altid tilfældet.

Enkelte højdepunkter gemt i et ellers fladt mix

Det er som sagt en besværlig balancegang, i en tid hvor enormt mange bands enten lyder nær identiske, og hvor andre nærmest gør alt muligt for bare at lyde en kende unik. Vandallus gør sig i hvert fald ikke skyldige i at lyde alt for enestående. Faktisk lyder de en hel del henad de mange hardrock/glam metal bands, man lykkeligt havde glemt fra 80’erne. Tager man eksempelvis sangen “Trash Talk’n”, finder vi en sang, der basalt set bare er bygget op omkring fire powerakkorder spillet i en ualmindeligt ordinær rytme, samt et omkvæd båret af en mærkeligt malplaceret leadguitar. Guitarens malplacerethed er én ting, men hvad der virkelig trækker dette nummer ned, og resten af pladen for den sags skyld, er den noget så horrible produktion. I førnævnte sang er det nærmest svært at koncentrere sig om forsangerens vokal, da guitaren er alt for diskant. Derudover mangler pladen som helhed en del dynamik, da produktionen formår at dræbe enhver form for energiudbrud.

Bandet skal dog have en smule ros for deres forsangers ganske solide stemme, som formår at ligge ganske udemærket selv i de højere toner. Fans af thrash genren vil nok også kunne mærke en vis lighed mellem hans og Joey Belladonna fra Anthrax’ stemme. Dette kan dog til tider godt lyde lidt for søgt og uoriginalt, selvom jeg som stor Anthrax fan har svært ved at være sur over, at nogen skulle lyde som Belladonna. Der er da også et godt riff eller to at finde på nummeret “Loaded”, hvor særligt introen har en del Thin Lizzy elementer over sig. Ligeledes må omkvædet i sangen “Sundown Haze” også siges at have et godt hook, men det hjælper selvfølgelig også, når det bare er de samme to sætninger, der kører på, hvad der føles som konstant gentagelse.

Godt førstehåndsindtryk der desværre ikke varer ved

Vandallus’ musik har lidt den samme effekt, som når man tisser i bukserne en kold vinternat. I starten varmes man af, hvor autentisk en 80’er lyd de bringer frem, og hvor meget deres inspirationskilder skinner igennem. Man skal dog ikke vente længe, før denne oplevelse voldsomt skifter karakter. Inden længe fryser man godt til, imens det går op for en, at mange af disse klicheer måske var bedre glemt i fortiden. Faktisk er der måske ikke den store grund til at lytte til dette band, da man lige så godt kunne sætte musik på fra deres mere kommercielt succesfulde inspirationskilder. Dette lyder dog til at være et band, som har det godt med at spille sammen, og som kan lide det, de laver, hvilket altid trækker op. Jeg kunne også sagtens forestille mig, at de var et godt liveband til en mindre fest eller lignende, men her på pladen virker det desværre en anelse for tamt.

Tracklist

  1. Infected
  2. Trash Talk'n
  3. Sundown Haze
  4. Heart Attacker
  5. Shock
  6. Shake Down
  7. Loaded
  8. Vandallus
  9. Bad Disease