Når man snakker om black metal bands kommer man automatisk til at tænke på mørke norske skove og fjelde. Man tænker nok ikke på solbeskinnede Los Angeles, men det er ikke desto mindre derfra Sothis kommer. Vi er i den symfoniske ende af black metal, og måske har de været på en studietur til vores Skandinaviske broderland, for inspirationskilderne er ikke til at tage fejl af. Vi snakker Dimmu Borgir og Emperor.

Dette er Sothis' første cd, men gruppen har eksisteret i 10 år, og det kan man høre på den polerede lyd og den præcise sammenspilning. Blastbeats, onde guitarriffs og god skrigende vokal men også et, til tider, lidt for gennemtrængende keyboardspil, som flere gange virker overskyggende i forhold til resten af instrumenterne. Derudover er produktionen fantastisk og det er en god gang symfonisk black metal, Sothis leverer. Det er dog for meget i samme boldgade som Dimmur Borgir til at de kan få topkarakter. Jeg mener, hvorfor lytte til Sothis spille DB når man bare kan sætte et DB album på? Jeg ser dog frem imod at de træder ud af skyggen fra deres store forbilleder og skærer deres egen lille niche i black metallen.