Prognan: Volume II
Det er kun et år siden, Prognan udgav sit fremragende debutalbum, Naši životi više ne postoje, men idémanden Goran ’Kob’ Dragaš er bestemt ikke typen, der hviler på laurbærrene – for nu er opfølgeren Sjene nad Balkanom (Skygger over Balkan) på gaden! Kob selv beskriver det nye album som den perfekte kombination af et ekstremmetalalbum og et filmisk soundtrack, og når man ellers ser på mandens cv, så giver denne kreative kombination udmærket mening. Det forrige album var ligeså et bombastisk værk, der blandede netop disse to elementer – og resultatet var da også netop en kreation, der nemt kunne have været lydbilledet til en storslået film (faktisk en film, man gerne ville have set, og nok mere end én gang), så spørgsmålet er, om Sjene nad Balkanom kommer til at være Terminator 2: Judgement Day eller The Exorcist II: The Heretic.
Dessert? Nej tak, jeg kan ikke få en bid mere ned!
Lig sin forgænger bliver al lyrik sunget på kroatisk – et sprog, der bliver talt af omkring seks millioner folk verden over. Det giver naturligvis mening, nu da hele albummet jo handler om Balkanområdet i 1930’erne; dilemmaet er dog, at når albummet har et så enormt fokus på lyrikken og historiefortællingen, ja, så går man glip af enormt meget, hvis man ikke sidder med den engelske version af sangteksterne. Jeg vil endda gå så vidt som at påstå, at de er nødvendige, hvis man for alvor skal forstå albummet. For uden disse fremstår musikken nemt absurd og rodet. Tag et nummer som ”Tri nacije”, der i løbet af sin spilletid på lidt under otte minutter hopper fra melodisk black metal over swingmusik til kirkekor – tilsat diverse effekter som soldatermarch, samtaler, flymotorer og brudstykker af Hitlers taler. Det er virkeligt et mættet nummer, men disse virkemidler er essensen af både Sjene nad Balkanom, og Prognan. Ligeså er det værd at nævne, at albummet har en samlet spilletid på halvanden time, hvilket jo matcher en klassisk spillefilm – det er næppe tilfældigt. Men med andre ord så får man altså virkeligt meget – ja, ikke bare musik, men lyd på det her album. Det er egentlig overvældende, og jeg må indrømme, at jeg virkeligt savner noget visuelt til dels at aflaste mine ører, men også for at hjælpe min forståelse af værket.
Men hvis vi ser bort fra albummets koncept og holder fokus på den musikalske udvikling, så gør Prognan langt hen ad vejen det samme som på forrige album – bare lidt bedre. Produktionen står den smule skarpere, riffene er den smule mere sprøde, vokalen lidt bedre, og trommerne har lidt mere schwung over sig – dette er især tydeligt på nummeret ”Nikad, nikad bolje, nikad biti neće”. Modsat mange andre bands så lykkes Prognan faktisk med at lave et album, som lyder som fortsættelse af det forrige. Det eneste problem er albummets tyngde, for selvom der ”kun” er 11 sange på albummet, så sker der så meget i hvert enkelt nummer, at der virker til at være det tredobbelte antal numre. Det er med andre ord en tenderende overambitiøs omgang.
Kan jeg få det skåret ud i pap?
Summa summarum så er Prognan nok et af de mest ambitiøse nyere projekter, man overhovedet kan finde i metallens verden. Visionen og konceptet er så imponerende, at man ikke kan gøre andet end at kippe med hatten og udbryde et ”dobro napravljeno!”. Men samtidig så sker der så meget, og der er så stort et fokus på historiefortællingen, at det til tider føles som, at selve musikken lidt får lov at spille andenviolin. Hvilket ville give mening, hvis der nu var et visuelt hjælpemiddel, om det så var en film, en tegneserie eller sågar verdenshistoriens mest blodige pegebog. Jeg kommer faktisk til at føle mig lidt som en figur fra Kejserens nye kKlæder; en af dem, der ikke tør påpege, at kejseren jo er nøgen, i frygt for at blive kaldt dum og uvidende – thi der absolut er nuancer på det her album, jeg hverken opfanger eller værdsætter. Det ændrer dog ikke på, at det er en virkelig stærk udgivelse trods de føromtalte og ovenstående dilemmaer.