Instrumentalt lys over landet

Instrumental musik er en lidt speciel lytteoplevelse. Den er god som baggrundsmusik – guderne skal vide, at jeg hører meget instrumentalt på hjemmekontoret i de her dage – men det hører med til “rigtig” musik, at der er en form for vokal på. Er der ikke det, stiller det i hvert fald højere krav til lytteren, og man skal tit kæmpe lidt for at holde koncentrationen. Måske er det, fordi teksterne er en væsentlig del af historien i en sang – forestil dig for eksempel Cannibal Corpses “Hammer Smashed Face” uden vokal. Ikke helt det samme, vel? Derfor var det også med en vis portion skepsis, at jeg satte Nordsinds nye plade, Lys, på anlægget. Det var til gengæld en skepsis, der blev gjort til skamme. Så det synes jeg også, at du skal gøre – sætte den på anlægget, altså.

Motorvejsbred atmosfære

Hvis du ikke i forvejen kender Nordsind, så er du ikke den eneste. Det gjorde jeg heller ikke før for en uges tid siden. De er fra København og beskriver sig selv som post rock/post black – hvis du tænker i retningen af lidt mindre distortede, instrumentale udgaver af Møl eller Deafheaven, så er du i nabolaget. Guitarfladerne er motorvejsbrede, og der er så højt til loftet, at man ikke kan se det mere. Lys er atmosfærisk, stemningsfyldt – og virkelig godt. 

Det er jo kutyme for anmeldere at fremhæve et par numre, som du skal høre, men faktisk så vil jeg lade være med det i den her omgang. For selvom mange af dem er stærke numre i egen ret, så er Lys’ helt store styrke i helheden – lidt ligesom de der fodboldhold uden store stjerner, der fungerer i kraft af holdarbejdet. Lys er i høj grad en plade, der skal høres i sin helhed, gerne efter mørkets frembrud og med noget mørkt og stærkt i glasset. Men lad os alligevel prøve at dykke lidt ned i nogle bidder af pladen.

For Nordsind vil noget andet, end metalbands tit vil. Virker det i hvert fald til. Hvor metal tit – og det er jo noget af det, vi elsker den for – snakker til vreden i os, så virker det mere, som om at bandet her vil have os til at tænke os om. Og med titler som “Portræt i Skygger”, “Drømmefanger” og “For Evigt Forblændet” er det da også den mere filosofiske del af hjernen, Lys henvender sig til. På “Drømmefanger”s seks og et halvt minut kommer vi hele registret igennem, lige fra en helt stille start og ud i det støjende, inden vi igen kommer helt ned på jorden. Eller “Portræt i Skygger”, som vel nok er Lys’ mest højlydte nummer. Her bliver man revet godt og grundigt rundt i det første minuts penge, får 10 sekunder til at puste ud, og så kører vi ellers på igen. Det er hele tiden lige ved at tippe for bandet, uden at det på noget tidspunkt gør det. Men det er altså som sagt i helheden, at Lys skinner stærkest, og det kan varmt anbefales at tage dig de tre kvarter, som de otte numre varer tilsammen, og lige give pladen lidt tid. Når Nordsind er allerbedst, får bandet de brede guitarflader, den til tider lidt højstemte stemning og melankolien i melodierne til at spille sammen, så man kun kan sidde og klappe i sine små hænder. På mange måder – og det er uden sammenligning i øvrigt – så prikker Nordsind til den samme del af mig, som Tool gør, når de er bedst. Den der del, som godt lige vil sidde med benene oppe og overveje tingenes tilstand og måske lige skal have noget musik til at vække de små grå.

Meditativ metal

Lys er en løjerlig og på mange måder atypisk metalplade. Faktisk kan man diskutere, om det overhovedet er metal. Men jeg synes, at du skal høre den alligevel. For hvor mange plader vil have dig til at lukke røven og høre efter, så virker Lys til at være helt tilfreds med bare at være i selskab med dig. Dermed ikke sagt, at den er ligegyldig, tværtimod, det er nærmest en meditativ oplevelse at lytte til den. Nu har jeg hørt den en håndfuld gange, og med fare for at lyde lidt højstemt så formår den hver gang at starte en ny tankestrøm op. Kunne den have været et halvt minut kortere her og der? Ja, det kunne den godt, men når først musikken spiller, så er det altså ikke noget, der irriterer. 

Lys er et pragteksempel på, hvad musik kan. Det er ikke en plade for alle, men hvis du har tålmodigheden til at give det en chance, så er der rigtig meget godt at hente.