Children of Strömstad

Moonlight Sorcery er ganske vidt et ret nyt band, men den finske trio har haft travlt fra dag et. Sidste år udgav de to ep’er, Piercing Through the Frozen Eternity, som en kollega udråbte til at være værdig på sin personlige top-3-liste, og Nightwind: The Conqueror from the Stars. Men nu er tiden inde til en reel debutudgivelse, nemlig Horned Lord of the Thorned Castle. Hvis man ikke er bekendt med bandet, er den bedste beskrivelse måske nok Dissection møder Children of Bodom – så forvent hæsblæsende guitararbejde, 80’ersynths og en konstant storm af iskolde riffs!

Start med et brag, slut med et brag

Moonlight Sorcery gider ikke bruge tid på at opbygge stemning, så albummet starter lige på og hårdt med ”To Withhold the Day”, som er den soniske ækvivalent til en kæberasler, akkompagneret af en fuldstændig eksplosiv guitarsolo. Dette brag af en intro kører så over i ”In Coldest Embrace”, som muligvis er det bedste nummer udgivet i hele 2023. Det har det hele: geniale riffs, trommer, der kender deres plads, og en guitarsolo, der emmer af 80’eronani. Netop disse guitarsoli er essensen af Moonlight Sorcery. Der er ikke ét nummer på Horned Lord of the Thorned Castle uden en fuldstændig vanvittig solo, der får en til at tænke på de gode, gamle dage – dengang hvor guitarhelte stadig var en ting.

I det tilfælde at det ikke var nok for at overbevise lytteren om, at Moonlight Sorcery altså mener det, så samler ”The Secret of Streaming Blood” virkeligt op, hvor Children of Bodom slap – for her får keyboardet virkeligt lov til at stå i rampelyset – og det virker!

Sammenligner man bandets debut med de to EP’er fra 2022, er den primære forskel, at blikdåseproduktionen er erstattet, og lyden er nu meget mere poleret, men uden at fremstå steril. Det klæder så absolut musikken, da man nu rent faktisk kan høre de symfoniske og elegante aspekter, der ellers forsvandt totalt i mixet på de forrige udgivelser.

Dog sker der et stilistisk skift henimod slutningen af albummet med numrene ”Fire Burns the Horizon” og ”Into the Silvery Shadows of Night”. Der skrues pludseligt ned for det bombastiske og melodiske, og i stedet gør en misantropisk omgang atmo-black sin entre. Dette skift er dog, uden tvivl, et kip med hatten til EP’en Nightwind: The Conqueror from the Stars, der agerede yin til Piercing Through the Frozen Eternitys yang. De to numre er bestemt ikke dårlige, og stilskiftet er som sådan logisk nok, da fans af bandet måske forventer begge sider, men trods det så passer denne spontane misantropi ikke specielt godt til resten af albummets så muntre udstråling.

Slutteligt takker bandet af med ”Suden tie (Wolven Hour part II)”, en opfølger til ”Wolven Hour” fra Piercing Through the Frozen Eternity – og på samme måde, som albummet startede med et brag, så slutter det. Her er ikke noget med et fade-ud, en akustisk guitar eller noget – heldigvis.

Næsten perfekt

Horned Lord of the Thorned Castle er en fuldstændig fantastisk udgivelse, og havde man udeladt det pludselige skift i stil henimod albummets slutning, så havde det være et fejlfrit album – hvilket er voldsomt imponerende, når der er tale om en debutplade. Hvis Moonlight Sorcery kan holde det her niveau, så er der virkeligt lagt i kakkelovnen til en vanvittig karriere.