Malefice    - Awaken The Tides

Awaken The Tides

· Udkom

Type:Album
Spilletid:52.01
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Malefices historie begynder i 2003, hvor bandet blev dannet, og begyndt at spille i forskellige koncerter rundt omkring i London og Reading, deres hjemby. Tre år senere udgav de deres første EP "Relentless", efterfulgt af deres første studiealbum "Entities" o året efter. Malefice har indtil videre været forholdsvis succesfulde, de har spillet utallige koncerter, på festivaler som 'Download' og 'Bloodstock Open Air', og de har turneret som support med bands som Arch Enemy og Behemoth. I 2008 skrev de kontrakt med Metal Blade Records. I år er de så tilbage med deres tredje studiealbum "Awaken The Tides".

Albummet er forholdsvis hurtigt og Thrashy, og ret så aggressivt. Det blander generelt elementer fra Thrash, Melodic Death Metal og Hardcore. Albummet starter med to hurtige sange, ''Awaken The Tides'' og "Delirium", som nok er de bedste på skiven. Især "Delirium" er meget godt med keyboard melodier, hurtige og tunge riffs. Alle de andre sange er hovedsageligt midt eller lavt tempo med breakdown riffs, og en aggressiv råbende vokal. Men albummet er ikke helt strippet fra up-tempo øjeblikke, med hurtige riffs, hurtige og tekniske soloer og blast beats, som i "Blessed Cursed og ''Flood Of Red". Der er også mange clean vokal øjeblikke og, overraskende nok, nogle 'ballade-agtige' øjeblikke: "The Day The Sky Fell" og "The Haunting" er sådanne eksempler.

Alt i alt er "Awaken The Tides" er en ret så god udgivelse med aggressive sange og fede melodier. Produktionen er forholdsvis god. Jeg tror, ​​at fans af bandet vil være ret så tilfredse med udgivelsem, såvel som fans af den melodiske hardcore genre.