General Chaos - Calamity Circus

Calamity Circus

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Hardcore
Spilletid:32
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Dette er første cd fra tyske "Nemesis Love Cult" (Bandet har nu skiftet navn til General Chaos, -red). Disse folk er ikke nye i metalverdenen. Medlemmerne har på kryds og tværs tidligere været medlemmer for bands som Dew-Scented, Revolver og Thephra.

Bandet udgiver deres debut CD den 12/11-10 og det er en rigtig god debut plade. Når jeg sidder og lytter til den, synes jeg at forsageren Ercü i ny og næ lyder som en ung Jacob Bredahl (The Kandidate) da han spillede i HateSphere på pladen "Ballet of the Brute" fra 2004. Dog ikke i en sådan grad at man bliver i tvivl, men Ercü formår at lægge næsten lige så meget aggression i sin vokal som Jacob Bredahl.

Musikken minder mig om et mix af en masse forskelligt. Når jeg lytter til pladen kommer jeg til at tænkte på Clawfinger og Fear Factory fra deres 90'er dage med et hint af thrash, mens det i andre numre dominerer. Så det er et godt mix der ville kunne fange interessen hos mange. Der er masser af gode riffs, lækre trommer, men ville jeg personligt gerne have at bassen var mere spændende at høre på i stedet for blot at følge rytmeguitaristens passager.

Mit favoritnummer på pladen er uden tvivl "Calamity Circus". Nummeret er fyldt med mørke og energi. Et rigtig godt nummer at headbange til da det har et lidt mid-tempo feel. Sangen har et helt fantastisk break, hvor en spilledåse spiller en lille små-uhyggelig melodi som får en til at tænke i baner a la Steven King. Spilledåsen bliver så trukket op igen og sangen fortsætter! Dejligt nummer og lækker gimmick!

Men hånden på hjertet tror jeg ikke på at "Calamity Circus" bliver en publikumsfavorit. Der ligger jeg mine penge på "Black Belt" som har masser af energi og breaks der passer fint til at man lige kan tage en tår af ens øl inden man headbanger videre. Guitaren er også rigtig god og har forskellige riffs der bliver skiftet imellem og lidt guitar lir her og der som giver nummeret en masse dynamik.

Pladen er ikke musik jeg normalt ville gå ud og købe, men kan godt mærke at jeg vil holde øje med "Nemesis Love Cult" for at se hvilken vej de fremtidige plader kommer til at bevæge sig hen i.

Jeg giver dem 70% (60% var mit oprindelige bud, men føler mig gavmild idag)