Inkarnerede Elvira Madigan fans er sikkert familiere med musikstilen som Marcus H Madigan presenterer på hans releases. Men for folk der ikke engang har hørt at der skulle eksistere et ensemble (one man) med dette navn, kommer her en lille forklaring.
Stilen kan bedst beskrives som Symphonic Black Metal. Det var da let at forstå, ikke? Han arbejder meget med, at lægge vægt på det teatreale. Dvs. han prøver ved hjælp af orgel, keyboard og synth m.m., at tegne et billede af historien som skal fortælles. Det kender vi jo meget godt fra vores egen Kim Bendix Pedersen, alias King Diamond for de ikke indviede. Men musikken i Elvira Madigan er bare mere inspireret af bands som Cradle of Filth og Satyricon. Dvs. lagt megen stor vægt på Black Metal stilen. Sangstemme mæssigt ligger han også i den hæse, hvæssende side, he he. Men ind imellem kommer der også passager hvor han synger med en meget clean stemme. Nok snak om det. Selve skiven er faktisk en cover af andre kunstnere. Bare ikke lige som man er vant til. Nogle af numre er nemlig taget fra RPG (computer spil) til Playstation. Det drejer sig om Final Fantasy spillet. Andre numre er af Chris deBurg, samt en meget dyster version af Scorpions, Alien Nation. Man kan ikke andet end at nikke og tage hatten af for det han har svejset sammen her på denne skive. Han var bare ikke tilfreds med at skulle lave endu en opsamling af coverversioner fra andre metal bands. Det resulterede i denne meget kontroversielle udgivelse, som skal tages alvorligt i betragtningen af, at det drejer sig om covers af kontroversielle kunstnere. Sikke en smøre.
Meget betagende. Meget nyskabende, men til tider osse meget for meget.