Den elektriske troldmand er tilbage
Det legendariske stenerrock og doom metal-band Electric Wizard er tilbage for at levere soundtracket til dit syretrip sammen med vennerne fra kollegiet. De har igennem 00’erne leveret mesterværker inden for doom-genren, såsom deres mest kendte skive, Dopethrone fra 2000, og Witchcult Today fra 2007. Electric Wizards tidligere værker kan beskrives som en række mastodonter, der tramper igennem en storby og destruerer alt, de kommer i nærheden af, med deres store og tunge hove.
De er tydeligvis inspireret af ondskaben og de okkulte elementer fra den psykedeliske rock – og selvfølgelig de tidlige værker fra Black Sabbath. Deres præg på musikken kan høres i form af de beskidte fuzz-toner, den rå tilgang og de absolut destruktive og tunge riffs, der får jorden til at skælve. Desværre kan jeg ikke sige, at den netop udgivne Wizard Bloody Wizard lever op til den standard, Electric Wizard har sat.
Tilbage til rødderne
Wizard Bloody Wizard skydes i gang med sangen ”See You In Hell”, som nok er Electric Wizards mest uinspirerende albumstarter til dato. Sangen lyder som en parodi på en discount Black Sabbath-sang. Det gentagne og kedelige riff, der hjemsøger størstedelen af sangen, kunne have været skrevet af et hvilket som helst andet band i genren. Det føles, som om at Electric Wizard har givet op på deres tidligere ry for at være et af de tungeste bands i verden.
Resten af albummet er komponeret efter sådan en retrolyd, som var sangene skrevet efter en håndbog med instruktioner til, hvordan man skriver 60’er-rock. Et godt eksempel er sangen ”Hear The Siren Scream”, der lyder som en kopi af den første sang på pladen og blot er endnu en ubetydelig dråbe i et hav af syrerocksange. ”The Reaper” bringer dog nogle nye elementer ind i lydbilledet. For eksempel er tromme-groovet meget blødere, og der bruges et hammondorgel. Sangen skaber en lidt barnlig stemning, som når de jager monstre i et spøgelseshus i en gammel Scooby-Doo-tegnefilm. I det mindste gør den et eller andet anderledes.
Bandets rå og beskidte lyd er blevet erstattet af en mere ren og steril klang og et lydbillede, der mangler den charme, som Electric Wizard har haft før. Det lyder måske som en mærkelig ting at klage over, men Wizard Bloody Wizard er næsten produceret så godt, at det er dårligt. Renheden i lyden gør, at sangene mister den rå og ondskabsfulde vibe, som bandet ellers har haft succes med i mange år. Det er selvfølgelig dumt at forlange, at de udgiver noget, der lyder præcis ligesom Dopethrone, men det er stadig ærgerligt at se dem synke ned i en pøl af generisk syrerock.
Troldmandens kræfter visner
Til Wizard Bloody Wizards forsvar er det ikke fordi, at sangene er VIRKELIG dårlige. Nogle af dem er faktisk udmærkede numre i sig selv, men når man tager i betragtning, at det er en plade udgivet af selveste Electric Wizard, kan man ikke lade være med at føle sig skuffet. De fortjener lidt ros for at bevæge sig i andre territorier, end hvad de plejer. Man kan bare ikke komme udenom, at udførelsen ikke er særligt vellykket i forhold til deres tidligere værker. Derfor får den desværre kun 5 kranier ud af 10… Øv!