Dauþuz - Grubenfall 1727

Grubenfall 1727

· Udkom

Type:Album
Genrer:Atmospheric Black Metal, Viking metal
Antal numre:3

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hej ho, hej ho!

Metal er en sjov størrelse, når det kommer til lyrisk indhold. Der er en række af klassiske tematikker og klichéer, men alligevel dukker der ofte nogle koncepter og ideer op, som ikke er noget, man støder på hver dag. Og så er der tyske Dauþuz, der tager det til ekstremer, da deres lyriske univers siden bandets fødsel i 2016 har omhandlet ”traditionelt minearbejde i Tyskland og Europa”… Ja, tyg lidt på den ide!

Grubenfall 1727 omhandler da derfor, naturligvis, også netop et minesammenstød i Tyskland i år 1727, og hvis man lige ser bort fra det umiddelbare tema, så passer frygten for at blive fanget mange mil under jorden i det kolde, knusende mørke da ganske udmærket til black metal!

Quorthon… Er det dig?

Dauþuz er et særdeles produktivt band, faktisk har de hvert år, siden de startede, lavet enten et album eller en EP, men det er jo set før, at man joker med tyskernes effektivitet og produktivitet.

Stilistisk lægger de to herrer Aragonyth S. og Synderyth G. sig op ad den traditionelle norske skole med alle de kendetegn derfra. Men bedst som man kan mærke monotonien liste sig ind på en, tager musikken en kærkommen afstikker til Sverige anno 1988 – for jeg skal da lige love for, at Dauþuz har nærstuderet Bathorys legendariske værk Blood Fire Death fra ende til anden – da Grubenfall 1727 både rummer black metallen, men også de akustiske og folkemusiske dele med skønsang, tralalala-vokal og en tromme, der er som taget ud af et marchorkester. Derudover har Grubenfall 1727, trods sin minimalistiske tilgang og norske inspiration, en herlig, moderne produktion – hvilket ærligt talt er superklædeligt, uanset hvor lidt ”trve” det så måtte være. Dette betyder, at den atmosfæriske tilgang, som bandet ønsker at fokusere på, går rent igennem, og EP’ens tre numre er alle med til at lulle en ind i en hypnotiserende, black metal-trance – præcis som den slags musik jo skal.

Der opstår dog et lidt komisk dilemma her, for trods den horrible lyrik og tematik, Dauþuz benytter sig af, så har deres blanding af folkemusik og atmosfærisk black metal det resultat, at deres musik faktisk fremstår hyggelig. Grubenfall 1727 er måske det mindst farlige black metal, jeg længe har hørt, og udover at blive mindet om Bathory bliver jeg også mindet om det skotske enmandsblackband Saor, da hans musik har lidt samme effekt og resultat.

Grubenfall 1727 er derfor mere et ”sidde ned-album” end et ”tag et dårligt sort-hvid foto, mens du holder en lysestage-album”. Det er lejrbåls-black eller sågar café black. Jeg er ikke sikker på, om dette rent faktisk er en kritik eller et problem, måske er det derimod befriende? Der er ingen ideologier, der er ikke nogen hul machismo og ingen kontrovers, der er bare ganske udmærket musik, hverken mere eller mindre.

Nu hygger vi!

På mange måder er Grubenfalll 1727 et af de mere ærlige værker, jeg er stødt på længe. Det er et simpelt, om end vellydende og velproduceret album, der blot ønsker at fortælle om, hvor rædsomt det var at være minearbejder – ikke at jeg tror, nogen var i tvivl om det. Jeg betvivler nu, hvorvidt budskabet går rent igennem, for som sagt er musikken utroligt hyggelig, og det er svært hygge sig, mens man forstiller sig forskræmte og indelukkede tyske minearbejdere… håber jeg!

Tracklist

  1. Grubenfall 1727
  2. Kerker der Ewigkeit
  3. Die letzte Fahrt
Metalvinyl

Tilføj kommentar