Det er sgu ikke fair det her! At anmelde en hel skive, når man kun får tre hele numre og derefter ca. et minut af hver af de andre numre! Jeg kan dog sige at Cannibal Corpse fortsætter hvor de seneste to skiver slap: Voldsomt brutalt deathmetal, der ikke er SÅ voldsomt, som de første skiver "Eaten Back To Life", "Butchered At Birth", "Tomb Of The Mutilated" og "The Bleeding". Der er selvfølgelig stadig tale om brutal deathmetal, som kun Cannibal Corpse kan levere den, og med titler som "Savage Butchery", "Hung and Bled" og "Mutation of the Cadaver" kan man ikke være i tvivl om hvor man har Cannibal Corpse. Et af de hele numre på skiven er "Pit of Zombies", der nok skal gå hen og blive en god Cannibal Corpse klassiker, med sin fede kombination af tung groove og brutal grind. Det er bare synd at man ikke får muligheden for at høre skiven helt og dermed få et helheds indtryk af det færdige resultat. Jeg giver ingen karakter, for det ville sgu ikke være fair! - Men gamle Cannibal Corpse fans har intet af frygte. The Cannibals are back!