NOTBA4
Cadaver Putrefacto  - La Maldicion del Zombi Errante

La Maldicion del Zombi Errante

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Kadaver!

Der har virkeligt været en inflation det sidste stykke tid i bands, der er gået helt tilbage til rødderne. Overalt ser vi bands, der lyder som alle de store genreskabende bands tilbage fra 80’erne og 90’erne. Jeg skal ikke gøre mig klog på årsagen, men måske en af grundene kunne være, at der i lang tid har været en tendens til, at man skulle lyde så unik og eksperimenterende som muligt. En sådan bølge vil altid skabe en modpart, der tænker: ”Det skal være lyv, skal det!”. Cadaver Putrefacto (Kadaver i Forrådnelse) er et sådan band!

Zombie-groove

La Maldición del Zombie Errante (Den omvandrende zombies forbandelse) er den argentinske trios debut. Den stinker langt væk af Morbid Angel, Deicide, Obituary, Cannibal Corpse og alle de mange andre dødspionerer fra Florida, men uden at det lyder som et decideret plagiat – hvilket primært skyldes Juan Gomez, deres bassist. Han leverer konstant en supergroovy bas, der minder en om både Alex Webster og Steve Di Giorgio, altså to af de helt store dødsbassister. Ikke at de to andre medlemmer derfor skal negligeres, men han gør bare, at musikken virkeligt rammer plet. Fx er der en virkeligt finurlig guitarsolo på nummeret ”Gerontofilia” (seksuel tiltrækning af markant ældre mennesker), som virkeligt giver det nummer en ekstra dimension. Derudover foregår hele balladen på spansk, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor musikken har en rytme, der svinger lidt, som det tidligere Sepultura også gjorde. Kunsten at ville lyde som sig selv, men også som sine idoler, er ikke nem; man risikerer meget nemt at lyde som et coverband. Det lykkes rent faktisk for Cadaver Putrefacto.

Der, hvor det dog halter, er vokalen. Leonel Grismado gør uden tvivl sit bedste, men hans growl-vokal er simpelthen sær. Det lyder mest af alt, som om at han suger luften ind, når han synger – ikke at det lyder decideret dårligt, men sært lyder det. Det er som en zombie-støvsuger, der prøver at fortælle, hvilke rædsler den har været udsat for.

Skønhedspletter

For en debut er La Maldición del Zombie Errante rigtig fin, men den har de skønhedspletter, som en debut nu har. Primært er Leonels ”specielle” vokal en større hæmsko end et gode. Derudover er ti numre nok lige ambitiøst nok for en debut. Syv eller otte havde været mere passende, for det bliver hurtigt meget det samme, der bare går igen. Men der er helt klart potentiale, så trioen skal bare køre videre. Så venter vi spændt på den svære toer!

Tracklist

  1. Sangriento Frenesi
  2. Regresso Al Horror
  3. Londres Bajo La Luna
  4. Gerontofilia
  5. Escatologia Obsession
  6. Sadica Venganza
  7. Cadaver Putrefacto
  8. Macabra Coleccion
  9. Misogina Humillacion
  10. La Evolucion Del Dolor

Tilføj kommentar