Angel Blake - Angel Blake

Angel Blake

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Spilletid:44:36
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Eks-The Crown folkene Markus og Janne har her med eks. Tranport League kreeret en spøjs men fængende blanding af Metallica, Paradise Lost og Sentenced. Man skal lede meget længe efter nogen som helst referencer til de to svenskeres gamle band, men de uundgåelige Metallica citater hist og pist gør at man ikke helt har lagt thrash genren bag sig. Hvis man skulle kategorisere dette ville jeg kalde det melodisk gothic thrash; en stil man måske kunne sammenligne med Kreators "Endorama" plade. Især Tony's stemme får på sange som "Retaliate" lov til at fylde godt ud i lydbilledet, hvilket passer fint med mandens her meget melodiske og prægnante stemme. Vi får da serveret en slags Danzig tribute med nummeret "Self-Terminate", hvor Tony prøver på at emulere skinkekongens typiske Evil Elvis stemme. Lydmæssigt er det absolut en toptrimmet skive, der fokuserer på det absolutte og ikke fyldes med overflødigt pynt, men i stedet fokuserer på den rå guitar og de organiske trommer. En pudsig lille detalje er bassisten som her spiller på en kontrabas med distortion, hvilket man helt ærligt ikke hører særligt godt men som nok skal se helt fornøjeligt ud live.

Tilføj kommentar