DETEKTOREN

Metal Magic Festival 2013

Metal Magic Festival 2013

Torsdag den 11. juli blev dørene slået op til den sjette omgang af Metal Magic. Vi har at gøre med en tredages metalfestival placeret i Fredericia, og lineuppet har i år budt på alt hvad hjertet begærer af doom, black, detah og thrash, og blandt hovednavnene har bands som Mortuary Drape, Portal, Violentor, Dødheimsgard og Hobbs Angel of Death været at finde. MMF er en festival, der - heldigvis - fokuserer rigtig meget på undergrund, og det er lidt svært at beskrive glæden ved ikke at kende en tredjedel af lineuppet, men efterfølgende have fået sig 3-4 nye yndlingsbands. Ligeledes er MMF en del mindre end festivaller som fx Copenhell, og det resulterer i at folk kommer hinanden utrolig meget ved, og at man i tide og utide finder sig selv siddende i selskab med nogle bandmedlemmer og en masse øl. Vejret var perfekt, stemningen fantastisk, og der var fadøl til en 20'er - dvs. al tænkelig grund til at have været med.

Torsdag:

  1. Pet the Preacher
  2. Corpus Mortale
  3. Void Moon
  4. Hobbs' Angel of Death

Pet the Preacher kl. 17:00

Pet the Preacher

Udendørsscenen på MMF blev torsdag eftermiddag indviet af københavnske Pet the Preacher - og et bedre åbningsband kunne man næsten ikke have ønsket sig. Pet the Preacher, der sidste år var aktuelle med deres debutalbum "The Banjo", spiller en enestående form for stoner metal iblandet elementer fra blues og hård, upoleret rock. Indtrykket af at deres musik er så beskidt og rå, forstærkes kun af forsangerens ligeså rå vokal, der er helt usandsynligt kraftfuld og fungerer fantastisk sammen med den instrumentale del. Især med et nummer som "Bright Land/Black Death" formåede de at sætte standarder og virkelig vinde hjertet hos en del blandt publikum, i hvert fald undertegnede. Det formåede forsangeren også, og noget der bidrog meget til den underspillede skønhed og dybde, der var i musikken, var de der Kurt Cobain-agtige øjeblikke forsangeren havde, hvor han på bedste Unplugged in New York-vis stirrede ud i intetheden, når der engang imellem var instrumentale passager. Lyden var helt i top med undtagelse af en ret højlydt bas - men helt ærligt tror jeg ikke, at noget kunne ødelægge den koncert, som Pet the Preacher leverede. Selvom bandet kun bestod af tre mand, formåede de virkelig at indtage scenen, og jeg tror at majoriteten af de tilstedeværende under showet var ganske godt underholdt af Pet the Preachers unikke og meget velfungerende blanding af stoner metal, rock og blues. For mit vedkommende var de en uventet, men meget kærkommen overraskelse.

9/10

Corpus Mortale kl. 19:00

Corpus Mortale

20 år gammelt, brutalt og helt igennem kompromisløs death metal - det er naturligvis Corpus Mortale. De har netop udgivet deres første album i seks år, "Fleshcraft", og som alt andet de spillede torsdag aften, så handlede det om at slå ihjel. Oppe på scenen virkede det mest af alt som en kamp om, hvem af medlemmerne der kunne spille mest brutalt, og i så fald vandt de alle sammen. Aldrig har en trommeslager spillet med så stor intensitet i så lang tid, og jeg tror ikke der kan herske nogen tvivl om, at størstedelen af Fredericia ved 19-tiden i torsdags hørte dødsmetal. Publikum var med hele vejen, og for hver gang forsangeren introducerede et nummer med at "den her, den handler om - at slå ihjel!", blev bifaldet egentlig bare højere. Det virkede som om at langt de fleste blandt publikum under Corpus Mortales koncert havde det fedt, og nok især de mere inkarnerede dødsmetalfans. Undervejs blev det lettere monotont - men hey, det er brutalt death, så sådan er det jo. Alt taget i betragtning var Corpus Mortales show i hvert et af de mest brutale indslag på MMF, og en stor succes.

8/10

Void Moon kl. 20:00

Void Moon

Vore kære svenske naboer i Void Moon overtog torsdag aften publikum efter Corpus Mortale. Hvis navnet ikke får nogen klokker til at ringe, er årsagen måske, at bandet kun er fire år gammel, men om ikke andet er de langsomt, men sikkert på vej op fra undergrunden. Void Moon spiller doom metal med en del episke og melodiske elementer, og har netop udgivet deres debutalbum "On the Blackest of Nights" (som er stærkt anbefalelsesværdigt). Det mest imponerende ved Void Moons koncert var umiddelbart forsangerens rene vokal, der til tider var helt ekstremt overvældende, men andre gange havde enkelte udfald, der ikke lød ret planlagt. Forsangeren skilte sig derudover ret meget ud fra resten af bandet, både fordi han var korthåret og iført fint tøj, og mest af alt lignede en som resten af bandet havde samlet op, mens han var på vej på forretningsrejse - men i så fald var det nok meget heldigt de fandt ham. Noget andet iøjnefaldende ved Void Moon var deres kvindelige bassist, der godt nok spillede udmærket, men størstedelen af tiden blot stod med stoneface og så en smule forskrækket ud. Det er fedt at se kvinder på scenen, især efter et arrangement som Copenhell, hvor der ikke var én eneste kvindelig musiker, mens MMF både blev besøgt af Nocurnal, Death Rides a Horse og ja, Void Moon.

6/10

Hobbs' Angel of Death

Metal Magic fik torsdag aften fornemt besøg af Peter Hobbs sammen med Hobbs Angel of Death, der leverede en omgang god, gammel original thrash metal, som det lød tilbage i 80'erne. Forsanger Hobbs var utrolig karismatisk, og kontakten med publikum var der absolut intet i vejen med. Det er tydeligt at mærke hvor lang tid et band som dette har været i branchen, og hvilken indvirkning det har på deres liveoptrædener. Publikums fremmøde var ret overvældende taget i betragtning af at Hobbs Angel of Death altså kun spillede på førstedagen. Der var ingen tvivl om at både band og publikum nød det, lyden var med dem, og i det hele taget var det en ganske fremragende koncert - og det lod det også til at publikum syntes.

7/10

Fredag:

  1. Altar of Oblivion
  2. Convixion
  3. Finger of Scorn
  4. Procession
  5. Nocturnal
  6. Portal
  7. Beastmilk

Altar of Oblivion kl. 15:00

Altar of Oblivion

I Aalborg finder vi Altar of Oblivion - men i fredags var de at finde på Metal Magics udendørsscene, hvor de gik på som det første band den dag. Publikum blev budt på (endnu) en gang episk, storslået doom metal, og med numre som blandt andet "Graveyard of Broken Dreams" kan det jo helt seriøst ikke gå galt. Hele bandet appellerede utrolig meget til publikum, og det var virkelig tydelig, hvor meget bandet elskede at stå på scenen - og sådan noget kan publikum mærke. Bandet gav ligeledes plads til hinanden på scenen, tog det hele stille og roligt, og leverede en helt fantastisk præstation. Lyden, vejret og publikum var med dem, og om end det nok ikke var alle, der kendte Altar of Oblivion i forvejen, tror jeg at denne koncert for de fleste var et virkelig positivt første møde med bandet. Dem som jeg under koncerten sad sammen med, var også begejstrede for Altar of Oblivion, men jeg er også ret overbevist om at de blev trætte af mine konstante afbrydelser omhandlende guitaristens solo/forsangerens vokal lige dér/et af de virkelig fede, ældre numre. Men hey, det var episk doom, og det var fandeme godt.

8/10

Convixion kl. 16:00

Convixion

En af fredagens største fester blev skudt i gang af de ekstremt energiske og dygtige musikere i græske Convixion. Om det er speed metal? Det er selvfølgelig lige hvad det er. Der var et helt sindssygt tempo på scenen, som ikke på noget tidspunkt i løbet af koncerten nåede at blive langsommere end fuck-det-går-hurtigt-mand-så-du-lige-det-der. Samtlige bandmedlemmer virkede meget hjemmevante, afslappede og glade på scenen, og publikum havde det mindst ligeså fedt. Der blev drukket en imponerende mængde øl rundt omkring foran scenen, og Convixions forsanger (der også løber med titlen som den mand på MMF med den flotteste afro) præsenterede det ene succesfulde speed-nummer efter det andet, som publikum med største glæde sang med på, selvom det nok var de færreste, der var bekendt med teksterne - men siden hvornår har det været et krav? Derudover var forsangerens - for det meste high pitchede - vokal virkelig, virkelig fed, og Convixion leverede virkelig et brag af en speed metal koncert, der på daværende tidspunkt var højdepunktet på MMF i mine øjne.

9/10

Finger of Scorn kl. 18:00

Finger of Scorn

To timer efter deres forrige koncert gik Convixions forsanger Nikos med afrohåret atter på scenen, denne gang akkompagneret af enkelte nye bandmedlemmer samt andre fra Convixion. Foruden Convixion spiller de energiske grækere nemlig også i Finger of Scorn, der er et Cirith Ungol tribute-band. Kvaliteten af musikken gik naturligvis igen - især eftersom både bassist og forsanger var den samme - og er man fan af Cirith Ungol, er jeg sikker på at også denne koncert var en fed oplevelse. Dog oplevede jeg mange, der efterfølgende nævnte at Convixions eget materiale altså blev leveret uendeligt meget bedre, og det er også min egen opfattelse. Dog var det fedt at gense det meste af Convixion på scenen endnu engang, og om end Finger of Scorn-koncerten ikke levede helt op til det, de præsterede et par timer tidligere, var der endnu engang virkelig knald på.

6/10

Procession kl. 21:00

Procession

Senere på aftenen gik endnu et doom metal band på scenen. Denne gang var turen kommet til svenske Procession, der endte med at blive det navn, der erstattede danske Iniquity. Procession skiller sig en smule ud fra de andre doom-bands der gæstede MMF i år, i og med at de spiller hårdere og mere beskidt end de øvrige - især et nummer som "To Reap Heavens Apart" illustrerede dette på bedste vis. Der var et stort fremmøde, og alle blandt publikum lod til at være ligeså begejstrede som undertegnede, mens det væltede ud med uendeligt fede doom-numre oppe fra scenen. Foruden god musik bød Procession også på en meget hård forsanger, der kun drak Sommersby, og festivallens ultimativt fedeste, mest cheesy cowboystøvler. Bandet leverede et ret fantastisk og virkelig gribende show, og hvis der skulle findes en passende erstatning for Iniquity, så må det være dem. På deres Facebook-profil nævner de, at de stræber efter "world doomination" - og det opnåede de på bedste vis på dette års Metal Magic.

8/10

Nocturnal kl. 22:00

Nocturnal

Jeg tror det er de færreste metalfans, der klager over en kvindelig forsanger - især ikke når hun både ser godt ud og formår at growle bedre end nogle mænd inden for samme genre. Og det er hvad tyske Nocturnal med den kvindelige Tyrranizer i front kan levere. De kalder deres musik for "unholy thrash metal", hvilket er en ganske rammende beskrivelse, og Tyrranizer havde selvskab på scenen af Avenger, Vomitor og Skullsplitter - så er stilen ligesom lagt, ikke sandt? Som nævnt var vokalpræstationen ret imponerende, og ingen af Nocturnals medlemmer lagde på noget tidspunk den onde, iskolde facade bort. Alt i alt var hele koncerten virkelig gennemført, lige fra den ondskab de udviste, til deres påklædning - jeg har simpelthen aldrig set så mange nitter samlet på ét sted før. Det var hårdt, brutalt og ret godt det hele, men hvis Nocturnal ikke havde haft Tyrranizer som forsanger, tror jeg ikke de ville have skilt sig synderligt ud fra alt det andet indenfor samme genre.

6/10

Portal kl. 23:00

Portal

En time før midnat blev der skruet ned for lyset, op for røgmaskinerne, og et øjeblik sænkede der sig en dødelig stilhed blandt den forreste del af publikum, da den første kutteklædte australier fra Portal viste sig på scenen. Han blev efterfulgt af de resterende kutteklædte bandmedlemmer, den ene med en løkke klynget om halsen - og så naturligvis frontmand og forsanger The Curator. Det er uendeligt svært at beskrive den oplevelse det er at se Portal live. Det eneste ord, der beskriver dem passende, er simpelthen rendyrket ondskab. Eftersom "ond" er et adjektiv jeg har ladet gå igen i enkelte koncertanmeldelser, vil jeg lige gøre en enkelt, men meget relevant ting klar: ethvert andet band på dette års MMF har haft en ondskabs-faktor på niveau med de dukker, der er klynget op i galger over scenen, i forhold til Portal. Portals koncert var simpelthen ond i ordets mest rendyrkede forstand, og hvis blikke kunne dræbe, var de fleste blandt publikum blevet slået ihjel af The Curator op til flere gange. Det var ekstremt, kompromisløst og vokalmæssigt fuldstændig uforståeligt, men sindssygt fedt. MMFs udendørsscene blev i en times tid fuldstændig omdannet til Portals egen lille, sorte verden af altfortærende ondskab - men det tror jeg faktisk at de fleste var meget tilfredse med.

9/10

Beastmilk kl. 00:10

Da klokken havde passeret midnat, samledes dem, der havde overlevet Portals koncert, sig foran indendørsscenen for at vente på aftenens hovednavn, Beastmilk. Dette band er nok det, der skilte sig mest ud i løbet af hele festivallen, men alligevel var det genialt valgt som hovednavn. Beastmilk er fra Finland og spiller hvad de selv kalder apokalyptisk post-punk. Med andre ord er det unikt, atmosfærisk og med umiskendelig inspiration hentet hos bands som Misfits og Joy Division. Egentlig var Beastmilk slet ikke så hårdt som forventet, men det de i stedet kunne var intet mindre end enestående. Under overfladen var det interessante og forholdsvis dybe tekster, der primært omhandlende (en ret kritisk tilgang til) samfundet ? og det er mit bud at det er her, at den apokalyptiske del af deres genrebeskrivelse ses i musikken. Det var nemt at synge med, hvilket især blev udnyttet under numre som "Void Mother" og "Children of the Atom Bomb". Forsangerens rene vokal var fantastisk, stemningen var fantastisk, og publikum var fantastiske - og Beastmilk er en af de fedeste overraskelser, jeg har fået på MMF i år.

8/10

Lørdag:

  1. Fiercer
  2. Horned Almighty
  3. Turbocharged
  4. Black Oath
  5. Artillery
  6. Mortuary Drape

Fiercer kl. 14:50

Fiercer (and Friends)

Fiercer, der er et heavy metal coverband med musikere fra Denial of God, BONE, Serpent Saints og Merciful Diamond, spillede op til fest på udendørsscenen tidligt lørdag eftermiddag. Selvom der var virkelig mange forskellige musikere på scenen i løbet af koncerten, havde de det til fælles, at de var voldsomt dygtige til det de lavede. Da der var flest på scenen var der otte - deriblandt tre meget glade kordrenge iført cowboyhat. Der blev spillet Slayer, King Diamond, Iron Maiden (forsangeren fra Death Rides a Horse var på besøg og fremførte et virkelig fedt cover af Maidens Powerslave) og bands i samme stil, og som set hos enkelte af de andre bands på festivallen, blev der spillet noget til ære for afdøde Jeff Hannemann. Generelt var det et helt fantastisk show, og Fiercers underholdningsværdi er ekstremt høj - både fordi der er så mange forskellige musikere på scenen i løbet af koncerten, fordi alle kender de sange der bliver spillet, og fordi Fiercer er lige så interesserede i at feste med publikum, som publikum er i at feste med dem. De blandt publikum der ikke sang med, drak øl, og dem der ikke drak øl, de kom uden tvivl til det.

9/10

Horned Almighty kl. 16:00

Horned Almighty

Horned Almighty består af fire onde, corpse paintede aarhusianere, og deres liveshows, der uden undtagelse plejer at være ualmindeligt gode, er sgu ikke for sjov. Black metallerne bød denne gang til MMF på en misantropisk, uendeligt dyster og rimelig intim koncert, eftersom indendørsscenen havde en ret beskeden størrelse. Det er altid fedt med en forholdsvis lille scene til black metal bands som Horned, fordi det gør hele oplevelsen så meget mere intens. Der blev primært spillet gamle numre, men der blev også luftet noget materiale fra deres kommende album. Det var tydeligt at langt de fleste band publikum var enige om, at Horned Almighty er et godt liveband, og der var virkelig gang i en ond had-mod-alle fest ved indendørsscenen fra kl. 16 og tre kvarter frem. Dog var det nok ret velvalgt at Horned Almighty var sat til at spille indendørs, for jeg tror at der er en rimelig høj risiko for at de ville være gået i opløsning/blevet til støv/selvantændt ude i julisolen på udendørsscenen - det er jo trods alt black.

7/10

Turbocharged kl. 17:00

Turbocharged

Eftersom Martyr pludselig meldte afbud, måtte der findes en erstatning, og valget faldt på svenske Turbocharged, der spiller tremands-thrash. Det var nogle halvgamle gutter ? og det er, kan jeg påpege af erfaring, stort set altid en god ting, når det handler om live thrash metal. Det var lige på, gik virkelig hurtigt, og i det hele taget var det en ret gennemført koncert. Der var ikke et ret stort fremmøde, tidspunktet på dagen taget i betragtning, men alligevel var der relativt mange eftersom halvdelen af publikum vist egentlig ikke var helt klar over, at Martyr ikke spillede alligevel, og hvem der i så fald erstattede dem. Langt de fleste overværede koncerten fra træterrassen ved siden af udendørsscenen (og fadølsboden), men Turbocharged var nu engang også ret perfekt som fadølsmetal - og det kan vi lide.

7/10

Black Oath kl. 19:45

Æren for en af de mere intense koncerter tilfalder det italienske doom metal band Black Oath. Jeg har indtil fredag aften på MMF kun haft virkelig ringe oplevelser med italiensk doom (for tro mig, der findes uendeligt meget dårligt italiensk doom), men Black Oath må siges at være en enormt positiv overraskelse. Der blev skabt en virkelig dyster og tung stemning, og den blev bevaret til fulde gennem hele koncerten, som vi også oplevede hos bands som fx Pet the Preacher og Altar of Oblivion. Forsangerens rene vokal og et af de andre bandmedlemmers growl supplerede hinanden virkelig godt og skabte tilsammen en ret fantastisk helhed. Jeg er imponeret over hvor kraftfyldt Black Oath formåede at lyde, og hvor brutalt deres musik til tider var, doom-genren taget i betragtning. De episke elementer var ligeledes virkelig fede, og alt i alt var Black Oath-koncerten faktisk lettere overvældende - især fordi jeg inden da havde så utroligt lave forventninger til den italienske doom-scene.

8/10

Artillery kl. 20:35

Artillery

I anledningen af Metal Magic - og det er jo en perfekt anledning til hvad som helst, der kan få hårde metal-mænd til at fangirle - havde de danske thrash-metallere i Artilley valgt at spille deres Terror Squad-album fra 1987 i fuld længde. Derudover blev der smidt en hel del T-shirts ud til publikum, for som forsangeren sagde: eftersom de havde fundet ud af, at de ikke var blevet inviteret til jul, så var det nok en god idé at medbringe nogle uindpakkede gaver - og netop det indslag blev bestemt også modtaget af publikum som en særdeles god idé. Enkelte af numrene fra Terror Squad var indtil lørdag aften ikke blevet spillet i over 25 år, og publikum var virkelig også engagerede. Artillerys koncert var også en stor oplevelse ? eller i hvert fald en once-in-a-lifetime - for inkarnerede fans. Både publikum og forsanger fik konsumeret en mægtig mængde fadøl i løbet af den times tid koncerten varede, og der er ingen tvivl om, at der både hos publikum og Artillery var virkelig højt humør og en kæmpe fællesskabsfest. Derudover virkede Artillery selv meget overvældede over den modtagelse de fik - men en fantastisk præstation medfører automatisk et fantastisk publikum, og det var egentlig bare det, som Artillery erfarede. "Livet er fandeme fucking fedt lige nu!", råbte forsangeren på et tidspunkt - og egentlig tror jeg, at den sætning er essensen af ikke kun Artillerys koncert, men også Metal Magic Festival VI generelt.

9/10

Mortuary Drape kl. 21:40

Mortuary Drape

Jeg nægter at tro, at Mortuary Drape behøver nogen nærmere introduktion. Som pionerer indenfor black/death som vi kender det i dag, er det uden tvivl en dødssynd, hvis du ikke er bekendt med dem i forvejen - eller i hvert fald ret ærgerligt. De fem italienere spiller utrolig sjældent live, og dermed var deres show på MMF for de flestes vedkommende med stor sandsynlighed en engangsoplevelse. Sceneshow samt udklædning og rekvisitter var i sig selv virkelig imponerende - guitaristerne og bassisten var, som til foregående koncerter, klædt i karakteristiske, munkelignende rødgrønne kutter, og forsanger Wildness Perversion havde placeret sig bag et alter med et omvendt kors og en buket visne blomster. Netop forsangeren leverede denne aften virkelig også en pragtpræstation, især med hensyn til vokalen, men alene hans tilstedeværelse på scenen var med til at gøre helhedsoplevelsen så overvældende - og ond - som den nu engang var. Hele bandet levede sig dog utrolig meget ind i det, og hvis der i løbet af MMF var et band, hvor samtlige medlemmer var fuldt ud til stede, må det have været Mortuary Drape. Dette var et af festivallens absolut ondeste indslag.

10/10

Tilføj kommentar