Forudbestil nyt Megadeth album og få eksklusiv adgang til video fra studiet

Dave Mustaine Dave Mustaine

Megadeth er i studiet for at optage deres 15. album. Hvis du vil følge tilblivelsen på nærmeste hold er det nu muligt hvis du enten forudbestiller albummet eller køber signerede cd'er, signeret vinyl, gear fra studiet eller nogle af de mange andre tilbud som bandet tilbyder. Der er blandt andet mulighed for, at købe guitarundervisning eller en dag i studiet sammen med bandet. Billigst er en digital download af albummet til 14 Euro, mens mulighed for at jamme med bandet løber op i 9.400 Euro. Derudover skal du selv klare transporten til Nashville i Tennessee. 

Dave Mustaine og resten af bandet har allerede 15 sange parat, og forventer at kunne udsende albummet i juli. 

Besætningen på det kommende album består af Kiko Loureiro (ex Angra), udlånte Lamb Of God trommeslager Chris Adler og Dave Mustaines [forholdsvis] tro væbner bassist David Ellefson.