Crom

Dette års Udgårdsfest blev skudt i gang af det sydtyske, episke metalband Crom, der spillede på dansk jord for første gang. Bandet har ikke nogen igangværende turné, men var kun i Danmark på grund af Udgårdsfest; det fortalte guitarist Stefan Peyerl, da jeg kort talte med ham efter sættet. Kvintetten lagde godt ud med “Into the Glory Land” fra deres udspil The Era Of Darkness fra januar 2023, hvor sanger Walter Grosse blev suppleret af Peyerl og Ivan Cankovic på kor. Dog var guitaren indstillet meget højt og overdøvede desværre Grosses skønsang en smule. Dette problem tog yderligere fart i begyndelsen af “Higher Ground”, hvor guitaren ikke kun var altoverdøvende, men også gav feedback. Til gengæld blev “Wings of Fire” fra pladen Vengeance fra 2008 udført med præcision og overskud, og sangen blev krydret med en fed guitarsolo. Det skal dog siges, at lydbilledet var meget forskelligt, alt efter hvor man stod i Pumpehuset. Da højtalerne var placeret ret langt ude i rummet, var lyden lige foran scenen en del dårligere end ude midt i salen – og det var en ting, der gjaldt for alle koncerterne denne fredag aften. Afslutningsvis hjalp de fem bandmedlemmer hinanden med at bælle en liter øl, og hvis man kender folk-metal-publikummet bare en lille smule, så ved man, at det blev mødt med jubel og anerkendelse. Et problem, der dog ikke kunne løses af øl, var den gennemgående dumpe lyd, hvilket var en skam, for Crom-gutterne gjorde det egentlig pænt og virkede oprigtigt glade for at være i Danmark.

Sætliste:

1. Into the Glory Land
2. The Restless King
3. Shields of Gold
4. Higher Ground
5. Lifetime
6. Wings of Fire

6/10

Lotan

Omkring klokken 18.30 indtog Lotan scenen og startede med det forbandet sure nummer “Wolfpack”, der blev fremført på fornem vis. Det var dog særligt under sættets anden sang, “Interitus”, at alt fungerede præcis, som det skulle – alle instrumenter var tydelige at høre, Martin Rubinis stemme gik klokkeklart igennem, og han fik fin støtte af sine bandmedlemmer på kor-fronten. Derudover kom bandet – særligt guitarist Andy Dragsberg – helt ud over scenekanten. Det så også ud til, at publikum nød koncerten, for der blev moshet flittigt af både mænd og kvinder, så det passede også fint til, at Lotan går ind for ligeberettigelse. Egentlig kan jeg bare gentage min ros fra sidste koncert med Lotan for 14 dage siden i Sønderborg, da de optrådte i Mejeriet sammen med Heidra og Trold. Og det taler yderligere for Lotan, at de ikke spiller med samme sætliste hver gang: otte omvendte kors herfra!

Sætliste:

1. Wolfpack
2. Interitus
3. Ashera
4. B34 Moab
5. Ishtar 
6. Heksenat
7. Acta non Verba

8/10

Vansind

Vansind må være det af bandene i lineuppet, der kommer nærmest på det, som Udgårdsfest står for, for her får man folk-metal med dobbeltguitar, bas, trommer, keyboard samt fløjte og sækkepibe – og ikke mindre end to vokalister. Denne aften var Vansinds største svaghed dog vokalsporet, der var meget svingende. Af og til var der hul igennem, men det var desværre en undtagelse. Beklageligvis førte det til en sporadisk interaktion med publikum, da det var lydmanden, der fik mest opmærksomhed – og det langt ind i koncerten. En sang, der dog gav de syv vikinger mulighed for at udleve deres musikalske talent, var “Blót” fra deres plade Mørket, der udkommer den 17. november 2023. Her var guitarerne tonet ned, så sanger Line Burglins stemme kunne komme til sin ret, og akkompagneret af Rikke Klint Johansens fløjtespil var dette nummer bestemt et højdepunkt. Af de fem sange, der blev spillet, var hele tre fra det nye album, og der er ingen tvivl om, at Vansind-fans har noget at glæde sig til. Her til sidst vil jeg lige bringe et shout out til Rikke, der ikke blot spillede sækkepibe, fløjte og keyboard, men også som den eneste i bandet virkede, som om hun havde en fest. Det var helt enestående, hvordan hun i samme sang kunne skifte mellem instrumenterne og samtidig lave fine dansetrin. Det var noget, der virkelig varmede denne anmelders hjerte!

Sætliste:

1. Grib til Våben
2. Den Farefulde Færd
3. Blót
4. Den Første Fejde
5. Håbet er Sort

6/10

Hamradun

Det færøske folk-rockband Hamradun omkring sanger Pól Arni Holm, som også er kendt som den oprindelige forsanger i Týr, gæstede København for første gang denne fredag aften. Færøerne er kendte for deres kædedans og deres drabelige kvad. Det er i denne tradition, man finder Hamraduns musik, så selv om der er tale om rockmusik, så er den gennemsyret af de ældgamle historier. Det var tydeligt, at publikum havde øvet sig på sangene hjemmefra, for langt de fleste sang med på færingernes ny-interpreterede kvad, hvor særligt den norske folkevise “Sinklars Vísa” om skotten George Sinclairs fatale rejse til Norge var en succes hos de fremmødte. Hos undertegnede var det dog specielt sættets syvende sang, “Naglfar”, der var højdepunktet, da musikkens tunge, doom-agtige udtryk passer perfekt til indholdet om dødsskibet af samme navn, der er bygget af døde mænds afklippede negle. Oplevelsen blev endnu bedre af, at guitarist Uni Debess diskede op med en veleksekveret guitarsolo. Gennemgående sad lyden lige i skabet, og det var en stor oplevelse at se Hamradun live; de enkelte sange var dog for ensformige til, at jeg kan give 10/10, men det bliver ni jættestore lysende kranier herfra!

Sætliste:

1. Sneppan
2. Snæbjørn
3. Sinklars Vísa
4. Hevndin
5. Grimmer
6. Jallgríms kvæði
7. Naglfar
8. Fagra Blóma

9/10

Nanna Barslev

Der er absolut ingen tvivl om, at Nanna Barslev er en kapacitet inden for sit felt! Hun har en lang historie på den danske folk-metalscene bag sig. Hendes soloprojekt er dog ikke metal, men folk-musik, hvor trommer, traditionelle instrumenter og strubesang står i centrum af lydbilledet, og denne fredag havde hun tre ungersvende med, som stod for musikken. Af denne beskrivelse – og også beskrivelsen hos Udgårdsfest, hvor der fortælles, at hun “har høstet international anerkendelse for sit unikke nordiske udtryk” – måtte man egentlig forvente, at det ville være den slags, der ifølge projektbeskrivelsen skulle spilles i pauserne. Sangene virkede meget ens, og det samme gjorde sig gældende for musikken, der kunne være taget ud af en shaman-session, men hvor alle skulle tages med ind i ekstasen og komme i kontakt med deres forfædre. Sådanne rejser skulle efter sigende afstedkomme ny viden og energi – det var dog ikke tilfældet denne fredag aften. Det var meget anstrengende, repetitivt og kedeligt for denne anmelder og svært at værdsætte i hele 45 minutter, men Nanna Barslev havde en del fans, der så ud til at nyde spektaklet.

Disclaimer: Jeg kan ikke garantere for sætlistens fuldstændighed.

Sætliste:

1. Rhimfaxe
2. Skjoldmø
3. Mod Vrede
4. Sunna Sol
5. Skelfr Yggdrasil
6. Sten

6/10

Heidevolk

Inden aftenens headliner skulle optræde, blev forhænget trukket for, så publikum stod i spændt forventning om, hvad der skulle ske. Da det endelig blev trukket til side med en lille forsinkelse i forhold til tidsplanen, kunne man tydeligt mærke, at det hollandske folk-metalband Heidevolk har en solid fanbase i Danmark, for folk gik fuldstændig amok. Efter 11 lange år var de endelig tilbage i Danmark, og hollænderne havde medbragt et godt udvalg af sange med særligt fokus på deres nyeste plade, Wederkeer.  
Fra første øjeblik udfyldte bandet hele scenen, der var pyntet op med gevir, drikkehorn og dyreskind, med en energiladet optræden. Specielt brugen af de to vokalister, Jacco de Wijs og Daniël Wansink, fungerede godt, og deres stemmer supplerede hinanden perfekt, hvilket blev tydeligt under “Winter Woede”, der simpelthen er en fantastisk sang, som efter min mening er indbegrebet af Heidevolks Lebenswerk. Det messende nummer “Schildenmuur” dannede et meget naturligt break i sættet, hvor alle musikere indgik i en medrivende fællessang akkompagneret af sagte trommeslag og skruede ned for deres ellers så aktive performance. Der skete dog en velovervejet gradvis stigning i intensiteten med titelsangen fra pladen Wederkeer, der hører til bandets langsommere og mere melankolske tracks. “Nehalennia”, der efterhånden er en af de sange, der ikke må mangle ved en Heidevolk-koncert, satte en sløjfe på denne lidt over en time lange koncert.

Sætliste:

1. Hagalaz
2. Klauwen Vooruit
3. Winter Woede
4. Einde der Zege
5. A Wolf in My Heart
6. Schildenmuur
7. De Strijd Duurt Voort
8. Wederkeer
9. Saksenland
10. Drink Met De Goden
11. Vulgaris Magistralis
12. Nehalennia

8/10

Idaslet

Den relativt nye folk-metalsekstet Idaslet har ry for at byde op til fest, og dette skete da også med et brag klokken 00.31 med en af bandets seneste singler, “Spirets Tone”. Det, der mødte den lille skare af folk-metalfans, der ikke var gået hjem endnu, var et massivt lydbillede med dobbeltguitar, bas, trommer – og Idaslets notoriske harmonika. I denne sene nattetime fik Idaslets to vokalister assistance af Sofia Schmidt fra Ethereal Kingdoms. Dette blev desværre en bevisførelse af det gamle ordsprog “for mange kokke fordærver maden”, da der ikke var megen sammenhæng i vokalisternes præstation, og hver af de tre kørte sit eget lille show, hvilket godt kan være charmerende, men skurrede meget i ørene på en, der ikke havde drukket flere liter øl. Idaslet diskede også op med flere nye sange, nemlig singlen “Kæmpens Ni Spørgsmål” fra september og sluttede af med singlen “Ragnarok” fra august. Fælles for hele præstationen var det kaotiske og mudrede lydbillede, hvor man ikke forstod et ord af det, der blev sunget.

Sætliste:

1. Spirets Tone
2. Kongestrid på Hedehøj
3. Salens Kor
4. Kæmpens Ni Spørgsmål
5. Fald På Knæ
6. Kvadet om Hyt
7. Ragnarok

5/10