…Nils Gröndahl…

…var vi utvivlsomt mange, der spurgte os selv og hinanden, inden den i metalverdenen forholdsvis ukendte violinist Nils Gröndahl gik på scenen. Han har dog optrådt sammen med Kellermensch ved flere lejligheder, så helt fremmed for vores lille kult er han jo altså ikke. Man kunne godt frygte, at det ville gå op i druk og snak langs Pumpehusets nye coronavenlige ølbænke, når en solist skulle optræde med elektrisk violin, loopede sekvenser og stemningsfulde effekter, men det var ingenlunde tilfældet. For hele salen fulgte fascineret med i Gröndahls performance fra første sekund. Det var da også en rimelig intens optræden, men når man før har oplevet Jo Quail optræde samme sted med langt henad vejen de samme teknikker på sin cello, så blegnede det altså lidt. Der manglede lidt mere fantasifuldhed og noget variation, men til gengæld fejlede lyden intet denne gang. Interessant, det var det dog bestemt, og vi skulle senere forstå Gröndahls berettigelse denne aften, for han kom til at spille en ikke helt uvæsentlig rolle til sidst.

5/10

Orm

“Halloween is the night, the legend says the ghost will rise”, sang King Diamond engang, men det var ikke et spøgelse, der rejste sig denne allehelgensaften, det var mægtige Orm med de bornholmske aner, der steg op fra den københavnske undergrund og leverede et brag af en koncert. Præcis som annonceret var det med en rekordkort sætliste, for vi fik ”kun” de to sange fra mesterværket Ir og så ”Mit Blod” fra dette års EP af samme navn. Lige siden jeg gav Ir 10/10 og kaldte den et værk ’uden sidestykke i dansk metal de sidste mange år’, har jeg drømt om at se ”Klippens Lyse Hal” og ”Bær Solen Ud” blive opført live i deres helhed, og Simon, Theis, Troels og Adam skuffede ikke, tværtimod var det den lange ventetid værd. Alle elementer i de komplekse sange blev leveret med uovertruffen nerve og intensitet. Det virkede, som om gruppen havde været på konstant turné i mindst et halvt år, så sammenspillet var det, og så overbevisende sad de fleste detaljer lige i skabet. Højdepunkter var der mange af, men hele den ufatteligt smukke sekvens cirka midt i ”Klippens Lyse Hal” med Ennio Morricone-inspireret stemning var absolut et af dem. Og jo, trompeten var med, og det holdt 100 %. Især da bassen, og derefter guitarerne, gentog den nærmest guddommelige melodi, var der dømt ståpels i bierstuben!

At Ir er et særdeles personligt værk for især Simon Sonne Andersen, vidste vi godt i forvejen, men det blev understreget, da gruppens sangskriver krængede sjælen ud i det tunge, doomede stykke godt halvvejs inde i ”Bær Solen Ud”: ’Jorden vil drukne, det salte, mørke blod’ osv. blev leveret med så meget nerve, at det gav anledning til endnu mere gåsehud hos Heavymetal.dk’s udsendte. Under den lange afslutning på ”Mit Blod” fik vi så både trompet og violin, og dermed Nils Gröndahl, tilbage på scenen igen, og det fungerede som en smuk og kreativ afslutning på en helt igennem overbevisende optræden fra Danmarks bedste metalorkester plus support

9/10