Myrkur

Pumpehuset, København V

Se billeder i galleriet

Myrkur har haft travlt i 2018. Udover flere festival-optrædener, blandt andet to på Roskilde Festival, har hun været Europa rundt med Amenra og deltaget i ’Decibel Magazine Tour’ i USA sammen med Enslaved og Wolves In The Throne Room. Det er også blevet til et show på Metal Hammers Golden Gods Awards, hvor hendes 2017-album Mareridt samtidig fik prisen for årets bedste metal-album. I skrivende stund er Myrkur oppe på 60 koncerter i år, men alligevel skal hun lige nå at slutte 2018 af med sin egen headliner tour kaldet Folkesange i december. Med sig rundt i Europa har hun denne gang komponist og cello-virtuos Jo Quail, og lørdag aften bragte Folkesange dem forbi Pumpehuset i København.

Jo Quail

Jo Quail

Kender du ikke Jo Quail? Det skal du ikke skamme dig over, for det er der vist ikke mange her i kongeriget der gør - endnu. Hvis du ovenikøbet hører til dem, der ikke vidste, at en kvinde med en cello kan gøre det ud for et helt orkester, så blev du til gengæld meget klogere hvis du var med i Pumpehuset denne aften. Det er ikke nemt at definere, hvad Jo Quail egentlig er for en størrelse, for hun spiller en drømmende, næsten hypnotisk musik, der ikke lyder som ret meget andet – i hvert fald ikke noget vi metalhoveder normalt hører. Hun har udgivet en 4-5 plader, der bestemt er værd at tjekke ud, og i Pumpehuset stod det hurtigt klart, at live er der også en masse at komme efter. Alene på scenen kombinerer hun et fantastisk nærvær med sikker styring af de mange pedaler og loop-effekter, der skal til for at fremføre hendes komplekse musik. Desværre blev den vildt fascinerende optræden forstyrret af en forfærdelig præstation af Pumpehusets ellers normalt så driftssikre lydfolk. Alle Quails mere voldsomme anslag på celloen blev akkompagneret af en voldsom brummen og overstyring fra PA-anlægget, og det havde en yderst uheldig tendens til fuldstændigt at drukne de smukke og esoteriske elementer i sangene. Desuden slog selv samme PA-anlæg helt fra flere gange, og det forstyrrede naturligvis både solist og publikum. Det kunne dog ikke helt ødelægge Jo Quails optræden, der var både imponerende og intens. Især ”White Salt Stag” og ”Mandrel Cantus” fra det netop udkomne album Exsolve stod stærkt. Den smukke performer behandlede under hele sættet sit instrument med stor lidenskab, og vi var utvivlsomt mange blandt publikum, der gerne ville have været en cello denne aften. Jo Quail selv var mindst til otte kranier, men problemerne med lyden i Pumpehuset trækker desværre ned.

6/10

Myrkur

www.micatovich.com

Som stor fan af Myrkurs to studiealbums, M og Mareridt, var det ikke uden bange anelser, jeg stod nede foran scenen da Myrkur med band gik på præcis klokken 22. Når man, som jeg, er en gammel kyniker, kan folk-metal og folkemusik generelt meget nemt flyde over af påtaget ægthed og tutte-nuttet begejstring for det, der var en gang. Men lad mig da bare svømme rygcrawl med det samme: Myrkur og hendes velspillende og begejstrede band, med Jo Quail på cello såmænd, gjorde min tvivl til skamme allerede inden første sang var færdig. Vi fik et sæt bestående primært af gamle nordiske folkesange fremført både stilsikkert og med masser af entusiasme. Oven over det hele svævede Myrkur og hendes magiske stemme, der på godt og ondt bragte hele Pumpehuset tilbage til middelalderen. At folkemusik sagtens kan være relevant i dag, viste Myrkur med hendes egen sang ”Himlen Blev Sort”, der var en af sættets bedste. Det er bare smittende, når musikere så tydeligt nyder både hinandens selskab og det, de kreerer sammen.

Det blev dog kun til cirka 25 minutters folkesange, og efter et kort sceneskift blev det så tid til en slags ”Greatest Hits” fra M og Mareridt med fokus på Myrkurs version af den sorte metal. Der var heldigvis ingen lydproblemer her, selvom der nu var fuldt knald på både blastbeats og tremmologuitar, og generelt virkede Myrkurs optræden endnu mere stilsikker end ved sidste års koncert i Pumpehuset med Sólstafir. De mange koncerter her i 2018 har helt sikkert båret frugt, og gjort Myrkur med band knivskarpe. Anden afdeling startede med mægtige ”The Serpent” fra Mareridt, og under ”Ulvinde” kunne vi alle skråle med på omkvædet ’Norge, Norge’ – tættere på arena-rock end ”Ulvinde” kommer black metal nok aldrig. Fra M er især ”Jeg Er Guden, I Er Tjenerne” værd at fremhæve, men der var absolut ingen døde passager denne aften. Som ekstranummer fik vi ”Juniper”, der lød lige så fantastisk live som studieversionen, der lige er udkommet som single. En smuk afslutning på en suveræn aften i selskab med Jo Quail og Myrkur.

9/10

Tak for billederne til: 

www.micatovich.com / www.facebook.com/gaiamicatovichph