Korn og Deathstars

KB Hallen, Frederiksberg

Svenske Deathstars som skulle supporte denne aften, havde jeg faktisk set frem til at opleve, da jeg er ret vild med deres musik, som nærmest er Rammstein, Paradise Lost og Type O Negative kastet i en blender. Desværre var lyden ikke optimal, langt fra endda, og det samme kan siges om de fem skaldede røde lamper bandet fik stillet til rådighed som scene belysning. Sådan behandler man fandeme ikke sine opvarmnings bands, hvis I spørger mig. Første store grimme streg til pengemaskinen Korn denne aften.

Da texanske Flyleaf gik på blev der rettet op på både lyd og i særdeleshed lys (det kvindeligt frontede band har nok haft den store pung fremme), men kors i hytten en omgang flad og klistede emo hegn de leverede. Af fare for at min øl skulle miste al nærig, fortrak jeg til forhallen, for at lade op til Korn.

Når vi snakker live sammenhæng, har jeg det med Korn som med Ozzy. Det var kongefedt første gang, men efterfølgende er det bare gået ned af bakke. Om det skyldes at Korn har haft mere end svært ved at holde på en stabil besætning, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men i hvert fald er det i dag kun Jonathan Davis og Fieldy der er tilbage fra den originale konstellation – i næste uge ser det måske anderledes ud. Men nu skal hele lorten ikke læses af på "bandet", for de blev også hjulpet på vej af en utrolig ringe lyd, hvor især vokalen haltede efter. Jeg ved det er muligt at lave ordentlig lyd i K.B. Hallen, og med tanke på det vel professionelle apparat der køres i stilling når Korn er på landevejen (hvilket de jo nærmest er nonstop), kan man kun undres yderligere. Den ringe lyd smadrede fuldstændig min koncertoplevelse, og bandet virkede som om de kørte på rutinen.

Deres merchandise bod skal da også lige have et par ord med på vejen – 300 spir for en standard t-shirt! Selv med den ene fod i graven formår Korn at sjofle deres fans.