Xenoblight

Som support havde Hatesphere hevet silkeborgensiske Xenoblight med sig. Et band, der plejer at have masser af energi og få tændt godt op under publikum. Dog var det ikke ligefrem, fordi det væltede med mennesker til koncertstart, men det varede dog ikke længe, før folk havde indfundet sig oppe ved scenekanten. Koncerten kom dog lidt ujævnt fra start. Kender man til Godset, ved man, at lyden ikke altid opfører sig, som man kunne håbe på, hvilket gjorde, at de første numre led under alt for meget rytmeguitar og trommer. Det er ikke til at vide, om det også var dette, der gjorde, at bandet ikke var lige så energiske fra start som vanligt. Men der manglede lidt energi. Både lyd og energi blev der dog rettet op på med Xenoblights hit, ”Shapeshifter”. Her kom det udadvendte og energiske Xenoblight, som man kender, frem. Vokalist Marika Hyldmar må absolut være et af de mest udtryksfulde vokalister i det danske metallandskab, og hun lægger liv og sjæl i sin yderst energiske performance.  Noget publikum også lægger mærke til, og vi får gang i pitten. Det dykkede dog lidt i tempo og energi under ”Virus”, men derefter gik det kun opad og det kulminerede med en wall of death til nummeret ”Kill Yourself”. Og på trods af at publikum har det med at være notorisk ringe til at forstå, hvornår de skal løbe, så lykkedes det faktisk ganske godt. Og meget sigende var eksekveringen af denne wall of death også for Xenoblights optræden denne aften, ganske god.

7/10

Livløs

Efter en kort pause var det blevet tid for Livløs til at indtage scenen. Personligt var det første gang jeg skulle se Livløs med Niklas Lykke i front. Så det var spændende at se, om han kunne leve op til Simon Olsen. Der var i hvert fald fuld smadder på energien fra start med ”Rot & Ruin”. Dog valgte lyden ikke at arte sig, og igennem hele settet var det lige til den høje side. Det var ikke denne dag, man skulle have glemt sine ørepropper. Men tempoet var højt, og fra ”Rot & Ruin” gik vi direkte over i ”Sheets” og en knap så vellykket circle pit, men publikum blev for alvor vækket og sparket i gang. Dette energiniveau blev dog desværre ikke bibeholdt igennem koncerten. Numrene blev leveret og eksekveret præcist, som de skulle, og Livløs har også fundet en ganske glimrende vokalist i Niklas. Men denne aften manglede bandet desværre både udstråling og interaktion med tilhørerne. Vi blev bedt om at rykke lidt tættere på, og det var stort set det. Ved bandets anmodning om en wall of death fik man også mest det indtryk, at det var mere af pligt end lyst, folk deltog. Der kom dog lidt mere liv i bandet under ”Into Beyond”, hvilket gav en pæn afslutning på koncerten. Men denne aften føltes mest af alt som en dag på kontoret for Livløs. De kom, de leverede det, de skulle, og de gik igen.

6/10

Hatesphere

Da klokken rundede 22:30 var det så blevet Hatespheres tur til at give os, hvad vi alle havde ventet på denne aften. Hatesphere lagde godt fra land med et par nye numre og en meget udadvendt attitude, der tydeligvis smittede af på publikum og gav rigtig god stemning. Om lyden reelt set var blevet justeret, eller man bare var blevet døv efter Livløs, var ikke til at sige, men det var i hvert fald en klar forbedring. På trods af at publikum hyggede sig, og der var god stemning, var der dog ikke megen aktivitet at spore i salen under de første tre numre. Dette kan dog muligvis begrundes med, at Hatesphere ikke lagde ud med de hurtigste numre, men en smule mere headbanging kunne det godt være blevet til. Dog løsnede publikum en anelse op ved vokalist Esses humoristiske indslag omkring syltede agurker og hotdogs inden ”Can of Worms”, og så at bandet udstrålede en vis charme, når de stod på scenen, hjalp også godt på vej. At publikum nok også have fået en enkelt øl eller to, var sandsynligvis også en medvirkende faktor. Aftenens tredje wall of death fik vi til ”Lines Crossed, Lives Lost”, indledt med ordene: ”Elsk hinanden, hårdt”, og endnu en gang lykkedes timingen faktisk ganske udmærket.

Overordnet set var det en meget laid back stil, Hatesphere kørte denne aften, dog uden at det på nogen måde gik ud over leveringen af numrene. Der var ikke en finger at sætte på numrene, og de sad alle lige i skabet. Der var godt nok lige ”Nothing is Definite” der, af uransagelige årsager, blev startet som Kim Larsens ”Midt om Natten”, men det blev taget med et smil. Afslutningsvis kom der også et shoutout til Godsets Metalcafe-arrangement og folkene bag, og selvfølgelig blev koncerten afsluttet med ”Sickness Within” og aftenens fjerde (!) wall of death. Publikum blev opfordret til at elske hinanden hårdest muligt, og på trods af at det var aftenens mindst vellykkede wall of death, var det en glimrende afslutning på en udmærket koncert. På ryggen af nogle af Hatespheres t-shirts stod der ”åndssvagt godt”. Var aftenens koncert åndssvagt god? Ikke helt, men god, det var den.

8/10