Interview med Andy Marsh/Thy Art Is Murder

Vi fangede guitarist i Thy Art Is Murder, Andy Marsh, til en hurtig snak om deres kommende album og deres Dear Desolation-europatour, som rammer Lille Vega d. 20. oktober.

Jeres nye album, Dear Desolation, udkommer senere på måneden. Hvordan har arbejdsprocessen været i forhold til jeres seneste album?
Det er gået en hel del nemmere, end det har gjort på noget tidspunkt. Vi ved mere nu, om hvem vi er som mennesker og som gruppe, og hvilken slags album vi ville lave.

Hvad er historien bag albumtitlen, og hvad er temaet på albummet?
Albumtitlen er et udtræk fra en sangtekst, som blev til en sangtitel, og som senere blev til en albumtitel. Dear Desolation handler om at nærme sig verdens undergang.

Det første nummer, som I udgav, var det knusende ”Slaves Beyond Death”. Hvordan synes du, folk har taget imod dette nummer?
Indtil videre har responsen været rigtig god. Vi startede med at spille det live for to-tre uger siden, og publikum har taget imod det over al forventning.

Hvordan er dét nummer sammenlignet med resten af albummet? Kan man forvente den samme aggressivitet som på ”Slaves Beyond Death”?
Dette nummer er super ligetil, og det er første nummer på albummet. Så det gav mening at introducere det nye album med dette nummer. Resten af albummet svinger i mange forskellige retninger genremæssigt. Det er svært at definere én præcis stilart.

Vil det nye album indeholde ren vokal? Jeg læste en artikel fra en herre, som sagde, at deathcore-bands ikke kunne overleve uden at udfordre sig selv.
Nej, det er der ikke noget af. Synes du, at Justin Bieber skulle begynde at bruge dødsmetalvokal på hans sange, eller at Cannibal Corpse skulle samarbejde med Céline Dion? Det giver bare ikke mening med vores æstetik, og det vil sandsynligvis aldrig være noget, vi vil indarbejde. Hvis vi gjorde det, ville det sandsynligvis være en slags atmosfærisk gæstevokal.

Hvad er din favoritsang på det nye album?
”The Final Curtain”.

Jeres første album udkom for syv år siden. Hvordan synes du, bandet har udviklet sig gennem årene?
Vi har bare turneret en masse, set og gjort nye ting. Vi har taget det hele til os og ladet det forme os som mennesker. Musikudviklingen sker bare naturligt efter det.

I er meget tro mod jeres lyd og aggression fra jeres første album. Hvordan ser du deathcore-scenen, som den er i dag? Er den så god, som den var for, lad os sige, syv år siden?
Vi er ikke helt sikre; vi holder os bare til os selv og laver den musik, som vi kan lide at lave. Hvis der er mennesker derude, som synes, det, vi laver, er fedt, så er vi bare meget taknemlige.

I bringer jeres Dear Desolation-tour til Europa med After the Burial, Oceano og Justice For The Damned. Hvad kan vi forvente af denne tour?
Det vil forhåbentlig blive en af de tungeste turnéer i år. Justice For The Damned er et fantastisk blackened hardcore-band fra Australien med et nyt album på vej. Så vi er rigtig glade for at have dem med til Europa.

Det er i sandhed et fantastisk line-up! Vi glæder os rigtig meget til at opleve denne tour i Danmark. Når vi nu snakker om Danmark: Hvad tænker du på, når du tænker på Danmark?
Warpigs i København og kronprinsesse Mary.

Er der noget, som du fortryder igennem din karriere?
Ikke mig personligt – kun at jeg kunne have gjort det bedre og prøvet mere, men det er der ingen mening i at lade sig gå på af.

En hilsen til jeres danske fans?
Vi kan slet ikke vente til at besøge Danmark senere i år, og jeg håber, at I vil synes om vores nye album, Dear Denmark…  argh, Desolation.