Blaze

Blaze

At skulle vente på, at en person ringer til en, kan godt gå mig på nerverne. Men at skulle vente på, at selveste Blaze Bayley ringer, er bare det værste jeg har været med til! Men endelig rinder tiden ud og jeg er ved at få godt svedige hænder og klamme armhuler (mere end normalt). Telefonen kimer og en person i den anden ende siger: ”Hi, this is Blaze Bayley!”. Og så begynder en meget fed samtale at tage form…

heavymetal.dk (HM): Dette er nu dit tredje studiealbum, som du har udgivet under navnet Blaze og det første spørgsmål der trænger sig på er, om du også er fuldstændig tilfreds med det nye udspil?

Blaze Bayley (BB): Jeg er fuldstændig, og mere end, tilfreds med det. Men jeg havde bange anelser om hvordan vores fans ville modtage det, da det er et helt anderledes album end dets to forgængere ("Silicon Messiah", "Tenth Dimension"), som jeg også er meget glade for. Men vi har grebet det helt anderledes an denne gang. Mine tekster er blevet mere ligeud ad landevejen og jeg skriver hvad jeg føler. Desuden er der jo også gået over to år siden det sidste studiealbum og i den tid har vi jo touret en del rundt og er blevet et mere sammenspillet og habilt band. Dette album føles simpelthen bare mere som os, dem vi er! Desuden har vi også fået en sound som passer mere til os. Med "Silicon Messiah" havde vi nogle numre, som jeg vidste vores fans ville kunne li', men med dette album var vi helt på bar bund. Vi vidste simpelthen ikke om folk ville kunne lide det vi havde skruet sammen, så den reaktion og respons vi har fået, er bare fantastisk.

HM: Jeg kan kun give dem ret; det er et fedt album, da jeg også havde æren af at anmelde det her på redaktionen. Især sangen "Ten Seconds", er for mig det nummer der virkelig sætter standarden.

BB: Mange tak, mange tak… takker, takker, takker!

HM: Noget andet er, der er jo sket ændringer i jeres line up? Hvordan forholdt det sig i studiet?

BB: Jo, det var et problem. Et par uger inden vi skulle til at indtage studiet, havde vi stadig ikke fundet en trommeslager. Så Andy Sneap, vores producer, sagde at han kendte denne tromme slager, Jason Bould (Ex-Pitchshifter), som ville passe perfekt til vores ideer. Det viste sig da også, at han havde ret. Denne mand er bare fantastisk. Han klager sig aldrig over at han bliver træt og skal spille ting igen og igen. Men vi var meget heldige med, at få ham med, da han er en meget yndet session drummer i europa. Jason lagde virkelig grundstenen for et fedt album, så ham kan jeg ikke takke nok.

HM: Nu hvor du nævner Andy Sneap, jeres producer, som har produceret alle jeres skiver indtil dato, hvordan kom du egentlig i kontakt med ham?

BB: Da jeg, efter brudet med Maiden, besluttede mig for at danne et band, spurgte jeg Steve Wray (guitar) hvem han ville bruge, hvis det var op til ham og han nævnte med det samme Andy. Han fik så æren af, at producere vores demo, der siden hen blev til albummet "Silicon Messiah". Siden da har der ikke været tvivl om, hvem der skulle producere vores skiver.

HM: Nu kommer vi så til den mere alvorlige side af pladen. Du har jo haft et meget alvorligt og anstrængt forhold til alkohol. Det afspejler sig også i dine tekster på skiven. Men tror du at folk vil kunne forstå dine tekster og historier? Eller er folk bare interesseret i at høre om clicheer, i stedet for den virkelige verden?

BB: Skal jeg være ærlig, havde jeg selv min tvivl. Men efter at vi nu har rejst en del rundt og hørt hvad vores fans har at sige, så er jeg meget positivt overrasket. De forstår mine tekster og kan se sig selv i nogle af dem. Inden jeg begyndte at skrive tekster til pladen, spurgte jeg mig selv: Hvis dette var den sidste plade jeg skulle lave, hvad og hvordan skulle den så laves? Så jeg blev enig med mig selv om, at det bedste var, simpelthen at fortælle sandheden. Det afspejler sig også i mine tekster. Det er den pure sandhed! Jeg havde virkelig problemer på et tidspunkt i mt liv og disse er nu kommet ud af skabet, ved hjælp af dette album. Get the skeletons out of the closet.

HM: Sådan, Blaze... Du har jo været længe undervejs med din karriere. Det startede med Wolfsbane og så var du forbi Maiden lejren. Nu er du så havnet her. Hvordan vil du beskrive det, at komme fra et "lille" band som Wolfsbane til kongerne Iron Maiden?

BB: I Wolfsbane var vi jo bare fire knægte, der spillede beskidt Rock ’n' Roll. Vi drak en helvedes masse øl, jagtede piger og skrev sange om at drikke øl og jagte piger (griner). Her var jeg den mest Heavy Metal af dem alle. Og så få lov til at spille, skrive tekster med dem man har set op til, er bare toppen. Inden jeg kom til Maiden lejren, troede jeg, at jeg var en erfaren sanger. Men det var jeg ikke. Det er du først når du har prøvet at stå foran tusinder og atter tusinder af fans, der bare tiljubler dig og forventer, at du skal give dem en oplevelse af dimensioner. Først da har man erfaring! Men den erfaring og selvtillid har jeg så taget til mig og kan bruge den i dag. For mig er det ligemeget om jeg står foran 20 eller 20,000 mennesker, da jeg elsker at stå på en scene og gøre det jeg er bedst til. En anden ting er, at i Maiden havde man taget alle de konfrontationer som kommer når man spiller sammen i mange år. Det havde vi ikke i Wolfsbane, derfor var der en dejlig harmoni i bandet, når vi skulle lave nyt materiale. Alle vidste bare hvor de hørte til. Det var sådan jeg ville have det, og sådan har vi det nu i Blaze. Derfor er der ingen der skal komme og sige: "I skal gør sådan og sådan", eller, "det er ikke kommercielt nok det I laver". Når nogen gør det, så siger vi bare at de skal skride ad helvede til… (griner igen)

HM: Når du nu kommer hjem efter en hård dag med metal hængende ud af ørerne, findes der så også en privat Blaze Bayley?

BB: Jeg prøver virkelig at leve et såkaldt normalt liv. Det er sikkert også derfor jeg er så fucked up. Men det går bare ikke. Jeg er og lever for heavy metal. Alt andet kommer i anden række og hvis jeg har valget mellem Blaze den hjemlige, eller Blaze on stage, så falder valget altid på den sidste. Man kunne godt sige at jeg misrøgter det hjemlige, men jeg ka ikke gøre for det. Jeg er afhængig af Heavy Metal! Jeg elsker at synge og jeg er langtfra den bedste sanger i genren, men jeg gør det jeg er bedst til og elsker mest.

HM: Jeg synes nu, at du gør et formidabelt stykke arbejde, Blaze! Så bliv ved med det.

BB: Takker igen, du er alt for flink... (griner)

HM: Her tilsidst vil jeg lige overdrage dirigent stokken til dig. Normalt stiller jeg jo spørgsmålene, men nu synes jeg du skal have lov til at stille et! Hvad siger du?

BB: Ok, så har jeg et, som har plaget mig en del. Hvor mange nye udgivelser, altså CD’er modtager du om måneden?

HM: Tjaaa, øhhhmmm... cirka 7-9 stykker.

BB: Ok. ud af alle de CD’er du så får på en skala fra 1-10, hvor 1 er bedst, hvor ligger "Blood & Belief" så?

HM: Helt sikkert nummer 1. Som jeg også skrev i min anmeldelse af skiven, her på siden, så er dette album det bedste Heavy Metal album til dato i år!

BB: Yeah, det er fanme bare iorden.

HM: Så har jeg kun ét at tilføje, Blaze: Fortsæt det gode arbejde. Vi ses på W.O.A hvor du jo laver en special appearence og alt godt til dig og dit band i fremtiden.

BB: Tusind tak! Vi ses ved baren backstage i Wacken. Indtil da, see ya!

Tilføj kommentar