Heavymetal.dk’s Top 10 - Thrash
De bedste thrash metaludgivelser nogen sinde
Som vi tidligere har gjort opmærksom på her på sitet, er der indtil flere legendariske thrashalbums, der her i 2021 fylder 35. De fleste af dem fortjener nok en særskilt hyldest, men hvor meget mere er der egentligt at sige om alle disse klassikere? Det er i virkeligheden nok begrænset, så her på Heavymetal.dk har vi i stedet valgt at hoppe i helikopteren, og kigge lidt på sagen fra oven. Hvordan klarer de gamle klassikere sig egentlig set i bagklogskabens ulideligt klare lys? Hvordan rangerer de i forhold til hinanden? Og ikke mindst hvordan klarer 86’erne sig i sammenligning med både det, der kom før og efter?
Igennem det meste af februar har redaktionen derfor lyttet til og diskuteret en lang række af de klassiske thrash-udgivelser. Der er blevet argumenteret, kværuleret, postuleret og ikke sjældent rystet på hovedet over de andres tåbelig valg. Alt det er vi gået igennem for at nå frem til nedenstående liste over de bedste thrash metaludgivelser nogensinde. Bølgerne er som sagt gået højt, for mange geniale udgivelser måtte udelukkes, især når vi kun tillader et album pr. band på listen. Nogle thrash-aficionados vil nok holde på, at man ikke behøver at kigge udover 1980’erne, når man skal finde det bedste af det bedste, men her på redaktionen er der altså nogle yngre metalhoveder, der insisterer på, at der også bliver lavet vital og spændende thrash i dette årtusinde. Læs videre, for at se om nogle af dem klarede skærene, og om der overhovedet er nogen, der kan vippe the Big 4 af pinden.
10. Kreator - Extreme Aggression
Havde tingene været bare lidt skarpere på dette fjerde udspil fra Kreator, kongerne af den teutoniske thrash, var det muligvis blevet til en endnu højere placering. Extreme Aggression kæmper nemlig med samme manglende bund som …And Justice for All. Produktionen er godt nok papirstynd, men det mere end opvejes af eminente riffs, teknisk kunnen på højeste niveau og ja, ekstrem aggression! Mange vil givetvis pege på tyskernes andet udspil, Pleasure to Kill fra 1986, men lyttes der til dem lige efter hinanden, må man bare konstatere, at både sangskrivning og udførelse er langt bedre på denne herlige skive.
9. Artillery – By Inherritance
Jo fandeme så, vi har en dansker med på listen! Thrashpionererne i Artillery finder vej til listen med deres tredje album By Inherritance. En udgivelse der burde have givet Stützer-brødrene (R.I.P. Morten) og co. et gennembrud, da det udkom i 1990. Desværre går det ikke altid, som præsten prædiker, men heldigvis har Artillery med tiden opnået legendestatus. Det er ganske velfortjent, når man ser på, hvad de præsterede på de første tre albums og naturligvis også senere hen. Alting står sindssygt skarpt på By Inherritance. Fra de monstrøse riffs over Flemmings Rønsdorfs karakteristiske og karismatiske vokal til den mere end solide rytmesektion – her er ingen slinger i valsen. ”Khomaniac”, ”Bombfood”, ”Don’t Believe”, ”Beneath the Clay (R.I.P.)” og titelnumret er blot nogle af højdepunkterne på dette klassiske danske album, som fortjener en fremtrædende plads i enhver thrash-fans samling.
8. Annihilator - Alice in Hell
Annihilator startede som et band med en progressiv tilgang til deres thrash metal. I dag er de milevidt fra fordums storhed (og hvad sker der for den frisure, Jeff Waters?), men det ændrer ikke på det faktum, at Alice in Hell fra 1989 er en ualmindelig hæsblæsende debut. Thrash skruet op på 11 på alle parametre, men samtidig indeholder albummet elementer og passager, der emmer af prog. Der er blandt andet guitarsoli, der har mere tilfælles med den britiske scene fra slut-70’erne end den samtidige thrash-scene fra slut-80’erne. At Annihilator slet ikke kunne følge ordentligt op på deres debut, er en skam, men det ændrer ikke på, at Alice in Hell er en banebrydende præstation. Og vi er slet ikke færdige med debutudgivelser endnu.
7. Testament - The Legacy
Om nogen er Testament bandet, der burde være det fjerde medlem af thrashens Big 4. Debutalbummet, The Legacy, fra 1987 indeholder alt, hvad thrash-fans altid har hungret efter. Aggression, fede melodier, power, mindeværdige riffs og ikke mindst en af de mest karismatiske vokaler, genren har at byde på. ”Over the Wall”, ”Raging Waters”, ”Burnt Offerings”, ”Alone in the Dark” og resten af denne uslebne diamant, står stadig mejslet i granit blandt de bedste eksempler på klassisk 80’er-thrash. Deres næste album, The new Order, var bestemt en værdig opfølger, og selvom en god håndfuld af deres andre albums også er aldeles habile udgivelser, har Testament aldrig formået at udgive et ligeså helstøbt monument som debuten, der for alvor skabte deres eftermæle.
6. Power Trip - Nightmare Logic
Første album på denne liste, der ikke er fra forrige årtusind – og så er det endda kun fire år gammelt – men Nightmare Logic tog en uforberedt verden med storm. Selvom mange har prøvet at føre thrashen ind i en ny tidsalder, er kun få lykkedes med det projekt på samme måde som Power Trip. Med rå og kompromisløse kompositioner samt en formidabel sanger i front, er Nightmare Logic en plade, hvis indtryk man ikke kan ryste af sig. Masser af velkendte noter, men samtidig forfriskende og nyt. Sindssygt fede riffs og sindssygt fede variationer. Et nummer som "Executioner's Tax" er uhyre effektivt, men samtidig relativt simpelt, og nogle gange skal der ikke mere til. Riley Gale, gjorde det fantastisk som frontmand på dette album, og hans rå metalliske stemme passer formidabelt ind i dette match mellem fordums tider og thrash anno 2017. Nightmare Logic er ganske enkelt en milepæl i moderne thrash. Hvil i fred, Riley.
5. Vektor - Terminal Redux
Vektors koncept-album Terminal Redux fra 2016 sammensmelter en fortrinlig cocktail mellem progressiv sangskrivning og klassisk thrash metal. Sangene er, i en thrash-sammenhæng, temmelig lange, men der bliver leget med kreative ideer og strukturer på en både effektiv og overraskende måde. Terminal Redux er stilmæssigt et stykke væk fra den thrash, vi lærte at kende i 1980’erne, men den er et (tiltrængt) spark i røven til en genre, der for længe siden stoppede med at forny sig. Præcis som Power Trip på sjettepladsen, sørgede de ”unge” opkomlinge fra Vektor dermed for en tiltrængt omgang friskhed og originalitet. Men vi kommer jo ikke udenom de fire store.
4. Anthrax – Among the Living
At Anthrax blev en del af “The Big 4”, er nok mere held end forstand. For sammenlignet med de tre andre, har de altid fremstået fjollede og useriøse. De mangler helt enkelt Slayers aggressivitet, Megadeths tekniske evner og Metallicas talent for sangskrivning. De er nok familiens sorte får, men New York-thrasherne fik alligevel deres helt store gennembrud med Among the Living fra 1987, der ganske passende er året efter tre banebrydende udgivelser fra de andre, der udgør the Big 4. De solide riffs, de samtidsrelevante og -kritiske tekster plus det ene ørehængeromkvæd efter det andet, præger en plade, der på mange måder indkapsler samtlige af genrens virkemidler. Det var tydeligt, at det her var en udvikling af den musikalske vej, som bandet havde påbegyndt på Spreading the Disease fra 1985, men alting var bare skubbet en tand i vejret. Titelnumret, ”I Am the Law”, ”Efilnikufesin (N.F.L.)”, ”Indians”, “One World” og naturligvis det måske mest arketypiske partythrash-nummer nogensinde, ”Caught in A Mosh”, er blandt højdepunkterne på Anthrax tredje album. De var med til at cementere gruppens position som et af de mest markante og populære thrash metalbands i 80’erne. Among the Living er og bliver en udødelig klassiker.
3. Slayer - Reign In Blood
Den måtte jo komme… Slayers episke mesterværk fra det gyldne thrash-år 1986. Vi kunne sagtens fylde flere Slayer-titler på denne liste – der er så rigeligt at vælge mellem fra både før og efter ’86 – men her på redaktionen er det altid Reign in Blood, flertallet vender tilbage til, når der er brug for det hurtige og intense thrash-fix. Hvordan det er muligt at presse så meget formidabel aggression ned på et kun 30 minutter langt album, er en gåde, der aldrig helt er blevet besvaret. Derfor er det kun ganske få, der har kunnet gøre dem kunsten efter. Ultrahurtige og korte sangstrukturer og en forfinet og klar produktion, giver et tidløst værk, der stadig lyder ekstremt på trods af de 35 år på bagen. Skriget i "Angel of Death", trommeintroen i "Criminally Insane", de ondskabsfulde riffs i ”Post Mortem” og "Raining Blood" er bare nogle af højdepunkterne i denne halve times opvisning i ekstremiteter. Samtidig er Reign in Blood den plade, hvor Hanneman og King for alvor fandt den ægte Slayer-formel. En formel de med stor succes og få undtagelser har kørt videre med de sidste 35 år.
2. Megadeth - Rust in Peace
Dave Mustaine, Dave Ellefson, Nick Menza og Marty Friedman – det er lige før, de fire navne siger alt, hvad der behøves vedrørende Rust in Peace. Tænk, at fire unge mennesker, hvis primære diæt bestod af heroin, kokain og Heineken, kunne producere et album så mesterligt. Det er umuligt at sige eller skrive noget, som ikke allerede er blevet skrevet eller sagt om Rust in Peace tusinde gange. ”Tornado of Souls”, ”Holy Wars… Punishment Due”, ”Take No Prisoners”, ”Five Magics”, ”Hanger 18”. Ja, vi kunne på nær ét nummer - gæt selv hvilket - egentlig remse hele tracklisten op her, for dette er et af thrashens helt store mesterværker. Eminent sangskrivning svøbt i guitarlir, groovy baslinjer og formidable melodier. Guitarsoloerne, guitartonen, og produktionen i det hele taget er også på et helt andet niveau. Man kan faktisk ikke undgå at fundere over, om det i virkeligheden var her, kimen til Dave Mustaines senere religiøsitet blev lagt. I betragtning af de kaotiske omstændigheder omkring albummets tilblivelse, er Rust in Peace i hvert fald et mirakel fra start til slut. Dette er ikke bare et højdepunkt i Megadeths diskografi, men i thrash metallens historie. Måske ganske rammende for den samlede fortælling om Dave Mustaine, kan han alligevel ikke helt slå sine evige rivaler.
1. Metallica – Master of Puppets
Ikke overraskende finder vi Metallicas mesterværk på den ubestridte førsteplads. Præcis som om de foregående to på denne liste, er det vanskeligt at sige noget væsentlig nyt om dette album, så lad os bare starte med et postulat: Master of Puppets er det perfekte album. Det er svært at tro, at nogen kommer til at overgå denne legendariske skive nogensinde. D’herrer Hetfield, Ulrich, Hammett og Burton begik en genistreg, der allerede er gået over i historien. Ikke bare inden for thrash metal, men inden for metal i det hele taget. Med måske verdens bedste introsang "Battery" viser Metallica, hvordan man sparker et album i gang, og med titelnummeret følges det op af det måske mest ikoniske metalnummer nogensinde. Albummet følger godt nok skabelonen fra Ride the Lightning (der jo objektivt set er stærkt nok til selv at være med på denne liste), men både sangskrivning, arrangementer og produktion har løftet sig flere niveauer. Der er så mange ikoniske sange og riffs på dette album, at det er en klar og ubestridt nummer et på Heavymetal.dk’s liste over de bedste thrash-udgivelser nogensinde.
Boblerne (fra bands der ikke kom med i top 10):
Destruction – Eternal Devastation, Exodus – Fabulous Disaster, Sepultura – Chaos A.D., Voivod – Killing Technology, Overkill – Feel the Fire, Death Angel – The Ultra-Violence, Pestillence – Mallevs Maleficarvm, Possessed – Seven Churches, Flotsam & Jetsam – Doomsday for the Deceiver, Dark Angel – Darkness Descends, Metal Church – The Dark, Sodom – Persecution Mania, Exumer – Possessed by Fire, Evildead – Annihilation of Civilization, Demoniac – So It Goes, Prong – Beg to Differ
Kan du ikke få nok af thrash legenderne, så har vi også en Spotify-playliste klar her:
Thrash-holdet der lyttede, grublede, skændtes og skrev:
Christian Søndergaard, Claus Westh Ljørring, Jesper Fogh Skousen, Jonathan Pichard, Lasse Lindhardt Jacobsen, Søren Højer Larsen & Thim Phil Jensen
Kommentarer (8)
Daniel Wilkens
Tidligere anmelder
Indlæg: 178
Fed liste og fed læsning, men
Fed liste og fed læsning, men er selvfølgelig ikke nødvendigvis enig.
Søren Højer Larsen
Anmelder
Indlæg: 12
Lister
Nej, enighed er der vist ikke meget af med dette emne. Alle har deres favoritter. Men du er da mere end velkommen til at komme med din liste :-)
Erik
Iron Maiden
Jeg er bare vild med Somewhere In Time ... Og Seventh Son. Fik lige købt en ny cd-afspiller idag. -Så kører det.
Jesper Lindkvist
Thrash Metal Riffs
Skulle metal church blessing in disguise være Nr 11 på listen
Dorrit Von Spademund
Top 4
Hermed følger den rigtige top 4. . Reign IN BLOOD. Extreme agression, Metallica med bagkatalog op til AJFA. -og Anthrax fordi de fortjener at blive nummer 4.
Sturmbahnfuhrer Muller
Sexual musik
Kreator er bare fedest fra 1989- -1994
Sinfjøtli
Indlæg: 13
Power trip burde ligge højere.......
...blot fordi de er nye og har fortjent det!
Kan man lave 2 lister? Så vidt jeg kan se er der kun 3 ud af 10, som er fra efter år 2000 og nu skriver vi 2021.
Christian WB
...
Fed artikel der gav noger inspiration især med Power Trip og Vektor.
En ting jeg dog ikke er enig i, er at Reign In Blood ligger helt på 3. pladsen.. Efter min mening burde den ligge nummer 1. Ellers godt arbejde ;)