Votum - :KTONIK:

:KTONIK:

· Udkom

Type:Album
Genre:Prog rock
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Seneste udspil fra polske Votum byder på en masse overraskelser, af den gode slags.

Pop-prog

Lad mig sige det med det samme: Jeg er IKKE prog fan. Overhovedet. I min vrisne optik, er genren redundant og burde være blevet efterladt i det forrige årtusind. Derfor er det ikke svært at sætte en finger på hvad det er der gjorde jeg i starten værgede mig ved at anmelde :Ktonik:. Måske er det fordi Votum er et prog band og jeg ikke kan lide prog. Eller fordi de kalder sig et prog band, men næsten ikke spiller prog. Kunne det tænkes at det er fordi deres tidligere albums fremstår som var det et helt andet og ringere band der var ansvarlige for dem, sammenlignet med det her?

Rock out with your prog out

Det kan være så meget, men netop fordi jeg måske er utilfreds med genren, er det desto mere en uforklarlig følelse af tilfredshed jeg oplever, langt hen ad vejen ved at lytte til disse polske proggere. Den melankolske stemning der gennemsyrer albummet er næsten umulig ikke at lade sig rive med af og jeg får lyst til at følge op med Swallow The Suns seneste album, et album der fejede benene væk under mig - og der er immervæk langt fra prog til doom. Men ikke her. Vi slipper for det der gør jeg endte med at stå af på Opeth efter Watershed, men stadig elsker Ghost Reveries. De lange nørklede soloer udebliver, i hvert fald den slags man kan nå at lave mad til og vi får i stedet serveret den klassiske drømmende lyd der er en af genrens formildende omstændigheder, blandet med noget uforklarligt og inciterende der tvinger mig til at se forbi vrangvilligheden ved en hel genre.

Et andet og ganske solidt argument for hvorfor det her album fungerer bedre end jeg først troede det ville, er forsanger Bart Sobierajs stemme. Han har en klokkeklar vokal, fuldstændig blottet for teatralsk pjat. Den er ren og inderlig, uden at være skabagtig og han veksler enormt godt mellem det stille, det rå og det høje. De har formået at genopfinde sig selv og har med dette album, givet alt de har lavet før, max baghjul. Der er ikke et decideret dårligt nummer at finde på skiven, men ”Satellites” er nu alligevel en sang der giver resten af dem noget at stræbe efter og nummeret ”Vertical” er decideret melodoom, en længselsfuld og halvtung affære der går godt i spænd med det overordnede tema på pladen. Det er faktisk først på det sidste nummer jeg virkelig kan høre det der inspirerede Åkerfeldt til at springe ud som progger.

Treo siger ja

Jeg vil ikke med straight face kunne kalde det her for prog. Bevares, der er masser af progelementer på guitaren, men det bliver aldrig det dominerende træk. Men når man både ser på Votuns bagkatalog og deres evne til at spille prog så det er spiseligt, så er det faktisk et rigtig godt album. Jeg vil ikke straffe dem for min egen uvidenhed om og uvilje mod deres foretrukne genre, men i stedet belønne dem for at have gjort et godt stykke arbejde, både teknisk og formidlingsmæssigt, for det er sateme et godt album det her.

Tracklist

  1. Satellite
  2. Greed
  3. Spiral
  4. Blackened Tree
  5. Simulacra
  6. Prometheus
  7. Horizontal
  8. Vertical
  9. Last Word

Tilføj kommentar