Snyggt som faen!

Svenskerdød i topform

Enhver death metal-entusiast med respekt for sig selv kender svenske Vomitory. Siden dannelsen i 1989 og ikke mindst albumdebuten i 1996 har de erfarne herrer været leveringsdygtige i god og gedigen smadder med garanti for elementer af det brutale og det hårdtslående, men samtidig med masser af lækre detaljer. En ting der i manges optik gjorde dem lige et hak bedre end så mange andre på datidens næsten overbefolkede death metal-scene.

Fra 2011 holdt bandet en lang pause, hvor de fleste nok troede, at kvartetten var død og borte. Men de overraskede positivt med et brag af et comeback i form af forrige skive, All Heads Are Gonna Roll. Nu følges den op med spritnye In Death Throes, og man fristes til at sige, at svenskerne aldrig har været bedre.

Hvad de ikke kan live …

For ganske nyligt stod Vomitory på Amager Bios scene, hvor de lagde for på en aften, der også bestod af Vreid, Abbath og Hypocrisy. Her var de mildest talt uimponerende med deres uhyre statiske fremtoning plus en sætliste bestående af meget enslydende og generiske numre. Nyeste single, “Wrath Unbound”, skilte sig dog positivt ud og sørgede lige netop for, man ikke blev lullet i søvn. Derfor var det en kæmpe lettelse at erfare, at nyeste langspiller, In Death Throes, er en aldeles fremragende plade.

Ovennævnte single samt det herligt brutale “For Gore and Country” er death metal fra allerøverste hylde. Så er det sagt. De to skæringer hører til på enhver playliste med alt det bedste svenskerdød, men det betyder ikke, at resten af pladen er kedelig. Tværtimod. “Cataclysmic Fleshfront” – som måske er den fedeste sangtitel nogensinde – og den forrygende “Two and a Half Men” river lytteren midt over med fede riffs, grooves og en helt vanvittig præstation bag gryderne fra Tobias Gustafsson. Og så krydres det hele endda med masser af grind, old school thrash plus flotte melodier og flabede små skift i dynamikken. Traditionel svensk death metal har ofte en tendens til at køre i ring og bære lidt præg af uopfindsomhed, men det er på ingen måde tilfældet her. Det er derimod et tiltrængt frisk pust, når der her og der sendes små overraskende hilsner til Slayer, Pentagram og Bolt Thrower. Nogle gange samtidig. Og så afrundes de 37 minutters herlige soniske tæsk med flotte “Oblivion Protocol”. Et intet mindre end perfekt nummer til at binde sløjfe på alle herlighederne.

Bestemt ikke færdige

Gik man og tænkte, at det nok bare var et spørgsmål om tid, før Vomitory takkede af og gik på pension, så kan man godt tro om igen. In Death Throes hører til blandt bandets allerbedste udgivelser, og det vil være ret så overraskende, hvis albummet ikke ender blandt årets fem bedste death metal-udgivelser. Pladen byder på skæringer, hvor alle kan være med, og det er bare med at smide den på anlægget med det samme. Sæt i gang.