Debuterende spaniere spiller frådende fantastisk thrash!

Fornem debut

I 2012 så bandet Betrayer for første gang dagens lys. De skiftede hurtigt navn til Violblast og udgav ep'en Permanent Hate i 2014. I slutningen af det forgangne år kom de langt om længe med deres første langspiller. Bedre sent end aldrig har undertegnede fået fingrene i Conflict, og den er absolut ikke tosset. 

Spaniens bedst bevarede hemmelighed

Åbningsnummeret "Deep Into Darkness" tog mig på sengen for at sige det rent ud. Jeg indrømmer blankt, at jeg forud for første gennemlytning af skiven absolut intet anede om dette spanske orkester. Men føj for katten, hvor jeg dog elsker overraskelser af denne slags. Kvartetten spiller god gammeldaws thrash af den fineste slags og leder tankerne hen på dengang, man opdagede genren, mens man kævede bajere og råbte SLAYEEEEEERRR!!!! uanset, hvem pokker der egentlig spillede…! Og netop Slayer skinner tydeligt igennem som inspirationskilde for Violblast. Det ungdommelige gåpåmod og den hvileløse fandenivoldskhed ligger meget tæt op ad det spor, som Slayer cruisede ud ad dengang i 80’erne. Men det er på ingen måde skidt; lyt bare til “Signs Of A Murder” og “Reprisal” – kompromisløs og nakkesmertefremkaldende thrash, når det er allerbedst. 
Produktionen er i topklasse, og alle instrumenter samt sanger lyder præcis, som de skal. Tekstmæssigt er vi, i bedste thrash-stil og i tråd med albumtitlen, ude i en omgang vrede og samfundskritiske frontalangreb. Men igen er det, selvom det er hørt mange gange før, på den absolut fede måde. Klassisk thrash? Ja, på rigtig mange måder. Og det holder! 

Thrash af den fineste slags

Der er intet nyt under solen hos Violblast, så er man til det progressive, navlepillende og evigt eksperimenterende feinschmecker-metal, så bliv væk. For Violblast lyder som mange andre. Dermed ikke sagt, at Violblast lyder som en billig kopi, for det gør de på ingen måde. Det vil være meget mere korrekt at pointere, at de er i stand til at levere samme slags mesterligt, frådende klassisk thrash som idolerne i Slayer, bare lidt mere i retning af Kreator, der er blevet godt og grundigt sure i skralden. Lyder det interessant? Det håber jeg. Conflict er nemlig guf for alle thrash-fans og kan bestemt anbefales. Lidt variation kan måske savnes, men pyt. Det her er en allerhelvedes fornem debut, man ikke bør snyde sig selv for.