V/A - Vol. 1

Vol. 1

/ Intromental · Udkom

Type:Album
Genrer:Rock, Hardcore
Spilletid:70:45
Antal numre:16

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Her har vi en opsamling fra det nye tyske label Insanity, som hovedsageligt fokuserer på Thrash, Power Metal og Hardcore. Desværre er der ikke ét band der hæver sig over middelmådigheden som hersker på skiven. Over hele pladen bliver man på budt på standard varer som ikke er ens sure penge værd, især på lydsiden skulle man tro at alle bands har optaget i det samme studie. Sangskrivningen er også et fremmedord for de fleste bands, især Darcane (Originalt navn hva!) som lyder som en billig udgave af Metallica’s Load og Reload fase. Jeg kan godt se det fornuftige i at et nyt opstartet pladeselskab udgiver en sampler forud for deres første udgivelser, men jeg har bare svært ved at se hvem det her skulle interessere. Ikke mig i hvert fald!