Therion - Theli - Deluxe Edition

Theli - Deluxe Edition

· Udkom

Type:Album
Genrer:Symfonisk metal, Gotisk metal
Spilletid:51.29
Antal numre:10

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 9,3/10 baseret på 3 stemmer.

Therion er på banen med en Deluxe udgave af deres milepæl, albummet Theli, der første gang udkom i 1996.

Introduktion

Svenske Therion, der gør sig i Symfonisk og Opera-agtig metal, har været på banen siden 1988. Det er gennem årene i alt blevet til i alt 15 studie albums og diverse Live albums, DVD'er osv. Therion spillede i de tidlige år melodisk Death Metal, og albummet Theli var i 1996 deres første album i den nye retning, hvor Therion i dag har kult status. Tilbage i 1996 så bandet det lidt som "knald eller fald" med udgivelsen af Theli, og var vel nok forberedte på at det ville blive et stort flop. Men sådan gik det heldigvis ikke…

Gennemgang

Theli er og forbliver mesterværket, der rummer fantastiske Therion-klassikere som "To Mega Therion", "Cults Of The Shadows" og "The Siren Of The Woods". Albummet består af i alt ti numre, der strækker sig over 51 minutter, og er i tidernes morgen indspillet i Impuls Studio, Hamburg, med Jan Peter Genkel og Gottfried Koch på mix og produktion. Der er masser af korsang i opera-stil og musikalsk er der et væld af orkestrale toner, såsom fyldig bas, guitar og trommer. Albummet er akkompagneret af The Barmbek Symphony Orchestra. Der er udelukkende numre, der emmer af atmosfære, symfoni og melodi, samtidig med at de metalliske toner bliver holdt vedlige. På albummet oplever man to forskellige kor og diverse gæstesangere, som bl.a. Dan Swanö fra bandet Edge Of Sanity. Theli Deluxe udgaven, der udkommer via Nuclear Blast, rummer desuden 3 Bonus numre, i form af "in Rememberance", "Black Fairy" og Scorpions Cover nummeret "Fly To The Rainbow". Herudover er der en Live DVD med de ti numre fra Theli albummet.

Konklusion

Hør eller genhør Therion's mesterværk, Theli, der er et Must-have album for enhver der elsker symfonisk og melodisk metal med masser af fylde, lækker korsang og dog metallisk bid. Deluxe udgaven fortjener en plads i samlingen, da albummet både indeholder spændende Bonus numre og en Live DVD. Velkommen tilbage til til Therion's super lækre album!

Her er en lille teaser til Theli Deluxe udgivelsen.

Tracklist

  1. Preludium
  2. To Mega Therion
  3. Cults Of The Shadows
  4. In The Desert Of Set
  5. Interludium
  6. Nightside Of Eden
  7. Opus Eclipse
  8. Invocation Of Naamah
  9. The Siren Of The Woods
  10. Grande Finale & Postludium

Tilføj kommentar