Fra Terrormaze til Teramaze
Teramaze er et australsk progressivt metalband, der har eksisteret siden 1995, men som egentlig kun har været rigtigt aktive de sidste 6-7 år. I den periode har de til gengæld udgivet en stribe albums med fokus på især den melodiske side af den progressive metal. De hed oprindeligt Terrormaze, men skiftede navn, da de for nogle år siden angiveligt fandt Gud. Nu er de så et selverklæret kristent band, hvis mål er at sprede det glade budskab. Ak ja… man har måske nok mest lyst til at høre noget Burzum i stedet for, men deres tidligere udgivelser er faktisk ganske roste rundt omkring, så lad os dykke ned i gruppens seneste epistel, den netop udkomne Are We Soliders.
Hvis du troede, biblen føles lang…
Med ti sange og næsten 70 minutters længde, er Are We Soldiers lidt af et værk, men efter adskillige gennemlytninger må man også bare konstatere, at det langt fra er et mesterværk. Det starter sådan set godt nok med ”Flight Or Fight”, der byder på en skøn, melankolsk vokal, stor lyd og komplekse, men veldrejede riffs, der er længe om at gentage sig selv. Så langt så godt, men der skal åbenbart også være plads til både flygel og keyboards, og resultatet er, at der sker lige lovlig meget i lydbilledet.
På tredje sang, ”Control Conquer Collide”, begynder ensformigheden at sætte ind, for det er efterhånden umuligt at skelne melodierne fra hinanden. Mere smuk, men ret skrøbelig vokal, mere lækker guitar og endnu en omgang hyperaktive tangenter, der lægger en alt for hektisk bund under det hele. Men bedst som man er ved at opgive Are We Soldiers helt, sætter Teramaze ind med et smukt og opløftende mellemstykke, som der faktisk er flere af på dette album. Endnu et hamskifte fører over i thrash riffing og blastbeats, og det lykkedes dermed at gøre ”Control Conquer Collide” langt mere interessant, end starten ellers lovede. Det er albummets bedste skæring, men det kan ikke ændre på det samlede indtryk: Der er alt for få skarpe kanter og alt for meget gentagelse. Man undrer sig voldsomt over, hvordan band og producer kunne nå frem til, at der var materiale nok til 69 minutter?
Herrens soldater kan også fejle
Teramaze er utvivlsomt stærkt inspireret af Dream Theater, men man savner forbilledernes punch og ekvilibrisme for uden det, er der ikke meget til at bryde kedsomheden. Samtidig er Teramaze et bevis på, at selv når man tror, man har Gud på sin side, kan det nemt gå galt. Isoleret set, er der mange passager på Are We Soldiers, der er til langt mere end fire frelste kranier, men det er altså hele albummet, vi anmelder, og samlet set er det bare en forudsigelig omgang med alt for lidt variation. Absolut kun for fans af genren.
