Operation Market Garden genbesøgt

I september 1944 forsøgte Vestens allierede at åbne en korridor ind gennem det tyskbesatte Holland. Formålet var at trænge videre ind i Ruhr-distriktet og true tyskernes strategisk vigtige industriområde. En dristig plan, der indebar nedkastning af næsten 42.000 faldskærmstropper dybt inde bag fjendens linjer. Her skulle man så forsøge at erobre og forsvare en række broer, heriblandt den berømte bro ved Arnhem. Denne skelsættende manøvre blev omtalt som operation Market Garden og har med al sandsynlighed været et af temaerne for bysbørnene Suspect Hostile i forbindelse med debutudgivelsen, The Nameless. For at komme eventuelle fordomme om ’Entombed jam nummer 666’ til livs har kvintetten valgt at pakke produktionen ind i et omslag af death ’n’ roll samt drysse elementer af hardcore punk ud over med nænsom hånd. Som et ekstra lille kuriosum har besætningen desuden udpeget danske Ivan Larsen fra Albertslund som bassist.

Afklassificeret våbenprogram

Fuldt i tråd med de nationalsocialistiske dyder kværner propagandamaskinen på både ”Mental Decay” og ”Fiction Monger” lystigt derudad. De klassiske HC punk-elementer, som normalt påkræver en ‘acquired taste’, fremstår her med flabet overbevisning. Særligt sidstnævnte skæring formår tillige at flette de føromtalte d’n’r-ingredienser ind, leveret i høfligt mål af guitaristerne Edgar og Paul. Klip til ”Shellhole”, en fortælling om overlevelse midt i Arnhems rygende askehob. En udpensling så grafisk, som kun efterkommere af de tilstedeværende må have fået den overleveret, mens et batteri af gutturale growls og benknusende blastbeats hagler nådesløst ned over os. Det er beskidt, det er grimt, og det er øredøvende. Det er med andre ord helt efter bogen, når der tegnes portræt af krigens rædsler.

Der marcheres helt generelt i formidabel fart, og albummet føles hele tiden undervejs. På bagkant af hurtigløberen ”Martial Chaos” kan vi her halvvejs igennem konstatere en mellemtid på den nette sum af 13 minutter. Pyha, man får da om ikke andet forbrændt noget af al det julesul, der så småt er begyndt at sætte sig på sidebenene …! Bedst som man mistænker den første snert af tomgang i tilfældet ”Man of Peace” komme listende som en tyv i natten, væves et par uventede temposkift ind undervejs. I perfekt harmoni formår forsangeren Justin på imponerende vis at synkronisere sin vokal efter de varierende rytmer. Selvom man nyder brutaliteten i al sin vederstyggelige vælde, er det samtidig vanskeligt at komme uden om indflydelsen fra Bolt Thrower, som Suspect Hostile pudsigt nok også skylder sin navngivne identitet.

Hele humlen om den anonyme, den ukendte og til dels uvillige soldat bliver om muligt endnu mere tydelig på tonstunge ”The Edgewood Arsenal”. Opkaldt efter USA’s kemiske og biologiske våbenprogram, der i årene 1948-75 udførte en række tests på militært personel. Med det formål for øje at evaluere lavdosis biokemiske midler til krigsførelse samt teste beskyttelsestøj, lægemidler og vacciner kan man dårligt bebrejde (the) ”Reluctant Soldier”. Et nummer, der falder i helt naturlig forlængelse uden skyggen af overgang. Som historien dikterer, endte operation Market Garden som en eklatant fiasko, og ”The Nameless” er blot en blandt mange beretninger om de trængte soldater, der konstant blev angrebet af overlegne tyske styrker, hverken fik søvn eller mad, måtte improvisere sig frem i fremmede skove og til slut udkæmpe en umulig bykrig i håb om at blive undsat i sidste øjeblik.

Et mindesmærke til eftertiden

Møgbeskidt død af den gamle skole, som Entombed har brygget den gennem årtier. Opkaldt efter Bolt Throwers klassiske skæring af samme navn. Og med tematiske nedslag fra historiens krigshærgede slagmarker. Det var i grove træk, hvad Suspect Hostile havde stillet os i udsigt forud for The Nameless. Behændigt navigerende i en blodig pøl af death’n’roll og hardcore punk undgår kvintetten dog at blive pulveriseret i konformitetens skyttegrav. Vi efterlades sågar med indtrykket af en ganske hæderlig debutudgivelse. Takket været Justins tekniske vokalkundskaber, der fornemt understøttes af de strengevridende artillerister Paul og Edgar, bliver krigens grusomheder udpenslet på både levende og vedkommende vis. Denne navnløse soldat har så absolut fortjent at blive identificeret og dermed tage sin retmæssige plads på mindevæggen. Det bliver dog lige knap og nap i selskab med historiens største helte, men mindre kan bestemt også gøre det.