Stigma - Epitaph Of Pain

Epitaph Of Pain

Udkom

Type:Demo
Genrer:Deathcore, Hardcore
Spilletid:7:00
Antal numre:2

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Giv straks dette band en pladekontrakt! Hold kæft hvor er det her bare fedt. Denne selvudgivede to-tracks demo fra det italienske band Stigma, får det satme til at rykke i nakkemusklerne. Med deres altødelæggende blanding af hardcore og dødsmetal viser Stigma med denne demo, at de er modne til at komme i hus på selv et af de helt store labels. Stilen er som sagt en hel del dødsmetal, tilsat en god portion hardcore og en, til tider, black metal vokal. En genre som bandet selv kalder Deathcore.

Trods medlemmernes unge alder (gennemsnitsalderen er 20), så håndterer de deres instrumenter til UG. Produktionen er bestemt heller ikke værst og passer perfekt sammen med det udtryk musikken har. Demoen indeholder desværre kun to numre, men jeg håber bestemt ikke, at jeg skal vente længe inden det vil være muligt at sidde med en Stigma full-length mellem hænderne. Det har de i hvert fald fortjent. Selvom bandet er italiensk og demoen ikke fås i danske butikker, så lad jer endelig ikke skræmme, da demoen kan erhverves forholdsvis billigt, og den er bestemt pengene værd. Så tjek bandets hjemmeside og hør det nummer der ligger dér. Falder det i din smag; kontakt da straks bandet for at bestille din udgave at "Epitaph Of Pain".

Tilføj kommentar