Skálmöld - Börn Loka

Börn Loka

· Udkom

Type:Album
Genrer:Folk metal, Viking metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Skálmöld er Islands bud på et godt band, og de rammer ikke helt ved siden af

Der findes en del bands på de små øer rundt omkring. Det mest kendte af dem er nok Týr fra færørene, men der er også Skálmöld fra Island, som spiller en god blnding af episk vikingemetal, old school death og thrash metal. De blev dannet i 2009, og udgav kort efter, i 2010, deres debutalbum Baldur, som blev en stor success (og fik 9/10 her på heavymetal.dk). Efter et års tour for at promovere albummet, skyndte de sig tilbage i studiet for at indspille deres andet album, som jeg så anmelder her. Den hedder Börn Loka, som oversat betyder Lokes Børn, og det er en positiv oplevelse.

Albummet lægger ud med noget der minder om noget fra et gospelkor med guitar. Koret får bestemt ikke for lidt, og det gør vokalen heller ikke. Den lyder som en barbar i en kronisk blodrus uden lige, og gør egentlig ikke musikken særlig godt. På første nummer bruges der også nogle specielle instrumenter (mere end guitar-bas-trommer), og det slipper de rigtig godt fra, da de får en rigtig episk stemning ud af det. Vi får på andet nummer et dybere indblik i vokalen, og også de andre instrumenter, som dog giver det bedste indtryk. Nummeret starter ud med et rigtig godt riff, og nogle gode solide trommer, der skaber en rigtig god bund og energi for det hele. Det hjælper vokalen ikke på, da vi her opdager, at han ligger i samme toneleje stort set hele tiden. Et stykke inde i sangen er der en guitarsolo, som man stort set ikke lægger mærke til. Det kan skyldes den fantastisk gode rytmiske del, eller at han er elendig. Jeg holder mig til den første mulighed, for guitarens rytmedel er satme i orden! Her kan man virkelig ikke forlange mere, men de har nu også nogle gode trommer at støtte sig op af. Kunsten fortsætter på tredje nummer, og her forbedres vokalen en smule. Lidt ros må man alligevel give ham, for i modsætning til på debutalbummet Baldur, skærer vokalen ikke i ørene, og er dermed tålelig at høre på. Der er dog stadig plads til en hel del forbedringer. Og sådan fortsætter det på hele albummet, fantiske instrumenter og ringe vokal i alle afskygninger og i alle formationer. Helt frem til sidste nummer, Loki. Her er vi mest over i vikingemetal, og det hele får en tak opad, selv vokalen.

Baldur var en stor success, og jeg er sikker på at Börn Loka vil blive det samme. Den har alt hvad Baldur havde, og mere til: Bedre guitar, trommer, mere varieret musik, og en mindre skrækkelig vokal. Albummet kan anbefales til alle de vikinger derude, som ikke går så meget op i vokalen.

Trackliste 1. Odinn 2. Sleipnir 3. Gleipnir 4. Fenrisulfur 5. Himinhrjodur 6. Midgardsormur 7. Narfi 8. Hel 9. Vali 10. Loki

Dette preview af hele albummet giver et rigtig godt billede af det hele. Man kan klikke på titlerne for at komme til de bestemte sange, i hvert på selve Youtube.

Tilføj kommentar