DETEKTOREN
Serpentine Dominion - Serpentine Dominion

Serpentine Dominion

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Serpentine Dominion er uden tvivl årets mest vellykket supergruppe

Cannibal murder, engage
2016 har været året med en masse fantastiske albums, men også året hvor en masse metalprojekter og ”supergrupper” har set dagens lys. Der har været nogle særdeles spændende nogen imellem og andre som ikke har været så vellykkede - og så er der Serpentine Dominion. Når man hører om et band, som består af George Fisher (Cannibal Corpse), Adam Dutkiewicz (Killswitch Engage) og Shannon Lucas (tidligere The Black Dahlia Murder), ja, så bliver man sgu lidt kåd. Det er svært at forestille sig, hvordan de tre metaltroldmænd skulle kunne gå hen og begå andet end et fantastisk album, men man bliver i særdeleshed også nysgerrig på, hvordan et miks af de tre herrer kunne gå hen og lyde, og til hvilken side musikken tipper. Jeg kan afsløre, at det er fuldstændigt, som man kunne drømme om. Det er tungt, hurtigt og fucking brutalt!

Tre hjerner kogt ned til en overdådig dødscocktail
Projektet blev annonceret for et godt stykke tid tilbage, men fangede først min opmærksomhed for ganske nylig. Mine forventninger havde derfor ikke nået skyhøje højder, da jeg blev kastet frontalt ind i første single ”The Vengeance In Me”. Det var først, da jeg havde hørt nummeret, at gruppens eksistens gik op for mig, og så begyndte nysgerrigheden og de våde drømme at indfinde sig. Det var derfor med stor længsel, at jeg har set frem til denne udgivelse med tre personer, som før har forsynet mig med en masse fantastisk metal. Ikke mindst George ”Corpsegrinder” og Adam.  Man er på ingen måde i tvivl om, at det er George, der - med sit karismatiske brøl, som så mange gange før har tæsket mine trommehinder - er i front for den spilleglade dødstrio.

Der er absolut ingen tvivl om, at dette album vil tilfredsstille næsten enhver metalfan, da det balancerer mellem det helt tunge dødsmetal, hurtighed, intensitet og melodiske passager. Adam står på dette album både for bas og naturligvis guitar, og han gør det ligeså storartet som altid – nej, jeg vil gå så langt som at sige, at han har overgået sig selv. Det er så knivskarpt og sindssygt tempofyldt - det gælder også Lucas' eminente trommespil. Naturligvis er produktionen lige i øjet, som man også forventer med et label som Metalblade, der i sig selv er et kvalitetsstempel, men det er helt overvældende, hvor voldsomt godt komponeret, det her album er. Det er utroligt fascinerende at høre George i denne sammenhæng. Hans vokal er, som den altid er, men sammen med de hurtige og til dels meget melodiske passager, tilsat Adams stemme, det giver virkelig et helt nyt perspektiv på dødsgenren og i særdeleshed på Georges virkning.  

Hele albummet er hurtigt overstået, dels fordi det virkelig er en fornøjelse at lytte til, men også fordi numrene har en gennemsnitlig spilletid på tre minutter. Det er en oplevelse, som hele tiden bevarer ens interesse. Det bliver på intet tidspunkt kedeligt, og det er vigtigt! Jeg kunne sidde og give en kyndig og nuanceret beskrivelse af hvert enkelt nummer, uden problemer, men man skylder sig selv at give sig i kast med og dykke ned i dette album. Og der er ingen grund til at holde igen på volumen; den skal bare op! Skal jeg alligevel pinpointe et par eminente numre, så skulle det være ”Vanquished Unto Three”, ” The Vengeance In Me” og ikke mindst ”Sovereign Hate”, som er en magtdemonstration uden lige og giver det bedste fra de tre herrers forskellige metalverdener.

Fest eller tragedie?
Det er et pragteksemplar uden lige, og samtidigt sidder man med en ambivalent følelse. Det er nogen utroligt travle herrer, vi har med at gøre her, og dette album var noget længere undervejs end planlagt, netop af den årsag. Spørgsmålet er, om man nogensinde får fornøjelsen af at opleve trioen live? Det giver lidt skår i glæden. Det eneste negative der er at sige, er at albummet er alt for kort. Koger man det hele ind og fjerner diverse introer, så får man med lidt god vilje kun syv numre, som i sig selv har en kort spilletid. Det er med andre ord et album, som efterlader en hungrende efter mere. Jeg efterlader dem derfor ni kranier og beholder bittert det ene. Det her album er fandme et must i samlingen!

Tracklist

  1. Intro
  2. The Vengeance In Me
  3. Vanquished Unto Thee
  4. Divide, Conquer, Burn, And Destroy
  5. Sovereign Hate
  6. On The Brink Of Devastation
  7. Jagged Cross Legions
  8. Prelude
  9. This Endless War

Tilføj kommentar