Serenity - Lionheart

Lionheart

· Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Antal numre:13

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Forward we ride

Serenity er ikke ligefrem et ubeskrevet blad. Med 17 år på landevejen er de bestemt blevet hærdet, og derfor er dette sjette udspil også noget nær det bedste, vi nogensinde har fået fra de østrigske herrer. For hvis man skal stå tidens tand i power metal uden at blive irrelevant, skal man have noget, de andre ikke har. Men har Serenity så det? Det finder vi ud af her.

Løvehjerte!

Vi begynder med den klassiske orkestrale intro på lige under to minutter. Vi skal jo lige i gang! Straks efter er ”United” i gang, og så kommer der både klassiske elementer og jamen, hvad skurrer mine øre mig? Det er som at høre Dragonforce, bare uden 50.000 toner pr. riff. Lyden er i hvert fald derhenad. Generelt har Serenity turdet vige en lille smule væk fra power metal uden at miste noget af feelingen på Lionheart. Især introen til nummeret ”Hero” er direkte thrash, hvor det først er ved det egentlige vers, vi mærker den klassiske power-tilgang til sangen. ”Rising High” er nærmest en fællessang, hvor det helt bestemt er tænkt, at publikum til liveshows skal være med! Moduleringer og hele smøren, jo tak som byder. Jeg bliver da mindet om, at jeg hører power metal igen og igen, men kom nu lige med det der nummer, hvor jeg ikke kan lade være med at spille det igen og igen!

”Heaven” er virkelig lavet, så vi skal forestille os den gyldenhårede kriger, som sværger sin kærlighed til sin udkårne. Vi bliver derefter budt op med ENDNU et kort instrumentalnummer. Og så skal vi tilbage til power-melodierne igen. ”Eternal Victory” bruger et guitartema, som mest af alt virker som et plagiat af Joan Baez’ ”Diamonds and Rust”, men der er nok til, at vi ikke helt skal i gang med en retssag dog. Så er det da godt, det trods alt er et smukt tema.

En ting, jeg dog er helt pjattet med, er brugen af forskellige instrumenter til de små instrumentale passager – fløjter og en gammeldags lut og lignende er supergodt placeret i introen til ”The Fortress”. Spot on, drenge!

Desuden minder forsanger Georg Neuhausers stemme mig konstant om Taage Laiho fra de nu hedengangne Altaria. Det er bestemt intet negativt kvalitetsstempel.

Så tæt på

Jeg synes, Lionheart er en solid power metal-skive. Der er fede riffs, gode harmonier og et højt teknisk niveau. Desværre er der ingen ”hits” at spore, hvor man har lyst til at høre en passage om og om igen. De er alle sammen numre, som nemt kan kastes ind i ethvert livesæt, og det er bestemt en god ting. De sidste to kranier havde de dog fået, såfremt der havde været et ”hit”.

Tracklist

  1. Deus Lo Vult
  2. United
  3. Lionheart
  4. Hero
  5. Rising High
  6. Heaven
  7. King's Landing
  8. Eternal Victory
  9. Stand and Fight
  10. The Fortress (of Blood and Sand)
  11. Empire
  12. My Fantasy
  13. The Final Crusade

Tilføj kommentar