Sandalinas - Living On The Edge

Living On The Edge

/ VME · Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Spilletid:38:27
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Dette album er søsat på initiativ af den spanske guitarist Jordi Sandalinas, som gerne vil vise verden hvordan man spiller heavyrock. Det er han sluppet nogenlunde fra selvom her blot er tale om gedigent håndværk uden de helt store overraskelser, og som ikke rigtig gider bide sig ordentligt fast efter de første gennemlytninger. Der er ellers lagt op til rosende ord med på vejen når man erfarer at numrene synges af Apollo Papathanasio (Time Machine, Meduza, Faith Taboo), og at Andy La Roque (King Diamond) både har produceret og leveret strengeleg på "All Along The Everglades" og "If It Wasn't For You". Som sådan rykker det okay og Apollos sang passer godt ind her, men der mangler sgu noget mere pondus før det går hen og bliver rigtigt fedt. De to ballader "The Day The Earth Died" og "Heaven In You" er også pænt slatne, så hvis det endelig skal være så fortrækker jeg hellere den husmor venlige "Die Hard". Den slæbende og langsommelige "Follow Me" er direkte kedelig. Det er numre som "The Conqueror", "All Along The Everglades" og titelnummeret der holder dampen oppe, men ellers er der tale om et album der let smutter i mængden.

Kommentarer (2)

Mads Jeppsen

Anmelder

Indlæg: 49

Apollo har så vidt jeg ved

Apollo har så vidt jeg ved aldrig sunget for Time Machine?!?!
Men du nævnte slet ikke Majesty...

Derudover, er jeg ganske enig med dig.

Omnio

Omnio

Tidligere anmelder

Indlæg: 157

Der menes sikkert Time

Der menes sikkert Time Requiem.

Ellers er jeg også enig.

Tilføj kommentar