Rizon - Power Plant

Power Plant

· Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Rizon? Riz-OFF!!

Krymmel, der smager bedre end selve kagen!

Rizon har udgivet deres sjette skive Power Plant. Jeg kunne have stoppet med at skrive her, og så ville det faktisk symbolisere pladen meget fint, for den er utrolig intetsigende.

Kedsomhed krydret med fejl

Pladen starter ellers så lækkert ud med nummeret ”Nevermore”, og det er da – bevares – et godt nummer. Men så tabes pusten også gradvist. Kun det 3. nummer, ”Midnight Sun”, trækker det marginalt op med forsanger Matthias Götz’ stemme. Men så er der heller ikke mere luft i ballonen! Kedelige riffs og forudsigelighed får en til at længes efter ungernes cd’er med Hr. Skæg, hvor der er flere ørehængere blandt! Kun én eneste sekvens måtte jeg spole tilbage for at genhøre, og det var for at bekræfte, at den kvindelige forsanger, Rahel Fischer, faktisk synger ude af takt i introen til ”I Follow You”. Man havde håbet på lidt mere proffesionalisme, men desværre. Og på trods af en meget godt gemt accent, så lyder det nu komisk, når man hører Matthias synge "What is the price I must peeee?".

Men så er den cd sgu heller ikke sjovere. Selvom der spilles noget nogenlunde tråd, så bliver det stadig fremført elendigt. Man forstår det egentlig ikke, for Rizon gør egentlig de ting, de skal. De gør det bare så kedeligt og halvhjertet, at man ønsker sig til onkel Hennings 50-års-fødselsdag i bingohallen – bare lige for at peppe stemningen lidt op.

Flødeskummen kan GODT blive sur!

Hvis du godt kan li’ en god omgang power-mædl, og synes, du lige skal have et par flere numre med på playlisten, så tag ”Nevermore” eller til nød ”Midnight Sun”. Og så piller du ellers bare snitterne fra resten! Jeg kan kun sige det så formanende som en far, der første gang fortæller sin søn, hvor vigtigt det er at bruge kondom: Du skal bare ikke have alt det andet, der følger med!

Tracklist

  1. Nevermore
  2. Feel the Heat
  3. Midnight Sun
  4. If You Rule the World
  5. Lost Without You
  6. I Follow You
  7. Me
  8. New Age Dawn
  9. No Way Out
  10. Timebomb
  11. Freedom of Life (part I)
  12. Freedom of Life (part II)