Ripe - A Moment of Forever

A Moment of Forever

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Power metal
Spilletid:50.10
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Københavske Ripe på banen med deres debutalbum, "A Moment Of Forever". De 5 gutter spiller power metal med melodi og masser af bid, især via lækre guitarsoloer.

"A Moment Of Forever" består af 12 numre. På titelnummeret har Ripe inviteret Michael Denner og Billy Cross til at "gi' en solo" – Deres optræden giver absolut krydderi til denne super lækre ballade, og mine ører er ikke i tvivl om, hvornår det er Michael Denner der gi'r den gas… MEN Ripe kan også sagtens selv – Bl.a. på numrene "Dreamers Of Decadence", "Anthem Of Fire" eller "Razorblade Kiss", der har masser af energi, sprøde riffs, fremtrædende guitarsoloer og en vokal med masser af power… Det er gennemgående et album, der er lækkert at lytte til, men jeg vil ikke sige at der er noget "nyt" eller unikt over albummet – Men det er et godt, solidt power album! Lydmæssigt er "A Moment Of Forever" rigtig godt skruet sammen, og jeg må sige at vi er ude i ganske højt niveau for et debutalbum. Der er ingen tvivl om at det er musikere der ved hvad de har gang i, og har sporet sig ind på vejen frem!

Lad os endelig høre mere fra Ripe!!