Kom ind i kampen, Als
Begynder man at opremse danske byer med flest metalbands, vil de fleste nok nævne Aarhus og København først og derefter Odense, Aalborg og Esbjerg. En by, der nok vil være langt nede af listen, er Sønderborg. Så vidt jeg ved, er der kun to metalbands i denne by – blackmetallerne med kultniveau som filmen The Room – Denial of God og så de unge knægte i Quantum Solaris. Hvoraf sidstnævnte var klar med ep’en Quantum Solaris i midten af juli.
Melodisk, groovy og godt
Som det var tilfældet med debut-ep’en, så er vi igen ude i en gang moderne dødsmetal, hvor melodi og groove med et strejf af core rundhåndet er fordelt ud over skiven.
Så i den forstand er Quantum Solaris på mange måder en fortsættelse af The Power of Greed, hvor der bare er mere af alt. Der er mørke melodiske breaks, der går The Vision Ablaze på klingen, guitarsoli der er fuldstændigt ligeglade med, at kalenderen siger 2022 og ikke 1984, og dundrende beats der giver fornemmelsen af en bissende bisonhjord. Alt sammen pakket ind i velkomponeret moderne melodød. Men netop de stampende grooves, og hvordan de flyder sammen med de mere melodiske stykker og munder ud i en medrivende solo, lyder som noget Quantum Solaris har øvet sig på i længere tid, end man skal vente på sin kuffert i lufthavnen. ”Through the Darkest Part of My Mind” og især ”Mass Hysteria” rammer dette flow helt perfekt.
Men hvor godt et midttempo groove end er skruet sammen, så er det decideret dræbende at lytte til, når det bliver trukket mere i langdrag end Horton Sagaen – hvilket Quantum Solaris er besnærende tæt på at gøre på ”Invisible Dreams” og ”The Sibyl”. Det er ikke fordi det er decideret dårligt. Det er Quantum Solaris ganske enkelt for dygtige til. Men havde man et armbåndsur, havde man nok givet det et kig eller to. ”Pathfinder” sparker dog liv i ep’en igen med en uptempo lige ud ad landevejen coredrevet kæberasler. Det er ikke noget, der hiver priser hjem for innovation, men ovenpå små ti minutters lidt retningsløs opbygning er det som sendt fra himlen.
Husk at holde fokus
Var man ovenud lykkelig for The Power of Greed, så vil lykken bestemt ikke blive mindre med Quantum Solaris. Den sønderborgensiske kvintet har på deres kun anden ep allerede fundet en lyd, som de kan helt ud til fingerspidserne og som rammer alle de steder, som dette hjørne af metallen bør. De skal nok lige holde lidt igen med at trække groove-stykkerne i langdrag, men ellers bør Sønderborg have et habilt metalorkester længe efter Denial of God er gået på pension.
