Possessed - Seven Churches

Seven Churches

Klassiker

Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Thrash metal
Spilletid:39.24
Antal numre:10

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Klassisker 10: Possessed blev af mange betragtet som et "image-band", da de tilbage i 1985 debuterede med den legendariske "Seven Chruches" på Roadrunner Records - og der hersker da heller ingen tvivl om at deres brug af læder, nitter, omvendte kors og litervis af teaterblod, var tæt på at tage overhånd. Bag denne facade gemte der sig imidlertid et okkult thrash metal band, der i aller højste grad flyttede grænser, med deres flæsende brutalitet og jeg tøver ikke et sekundt med at give dem, sammen med Hellhammer/Celtic Frost, æren for at lægge grundstenen for deathmetal-genren som vi kender den idag. Deres legendariske demo bar titlen "Death Metal" og numret med samme titel afslutter også "Seven Churches" med stil, tempo og brutalitet. Tilbage sad man med spørgsmålet: Hvad var det lige der skete her? Og hvordan kunne fire gutter med åbenlyse begrænsede musikalske evner, skabe så gennemført fedt og brutalt et album?!? Pladen var fyldt med fede særprægede riffs, skæve takter og rytmer samt en kulsort produktion, der fik det hele til at gå op i enhed.

"Seven Churches" er sidenhen blevet hyldet af gud og hver mand inden for thrash/death/black-metal genren - Især en vis Chuck Schuldiner var stærkt inspireret af Possessed og, der findes bestemt også visse ligheder i både det musikalske og ikke mindst vocalen på Death's legendariske debut "Scream Bloody Gore". Possessed blev opløst sidst i 80'erne og enkelte forsøg på en gendannelse op gennem 90'erne mislykkeds. Her i det nye årtusinde blev det til en reunion koncert - på Wacken, naturligvis, hvor jeg havde æren af at se dem live for første gang i 2007. Desværre bliver det nok ikke til mere med Possessed, men bandet har forlængst udødlig gjort sigselv med den legendariske "Seven Churches"!!!